Oktober 2007

Jordens Mennesker
Budskab fra en Gravid Planet

Fra Steve:

I de 12 år jeg har kanaliseret gruppen, har jeg aldrig før hørt gruppen give os nogen som helst form for advarsel. Det ændrede sig, da dette budskab kom igennem den 29. september 2007. De gav os en streng advarsel om at tiden er ved at rinde ud for os, i forhold til at omfavne vores forbindelse med Jorden. De sagde at Jorden udviklede sig hurtigere end hun kunne håndtere. Forurening og det forurenings ´maskineri´, som vi har bygget op siden den industrielle revolution, har bevirket at Jorden er på en direkte katastrofekurs.

Selv om det er normalt for Jorden at blive opvarmet på dette tidspunkt, bliver hun skubbet til, for at hæve sin vibration hurtigere end hun kan håndtere. De sagde, at det ville være forfærdelig tragisk, hvis vi kom forbi/udover Jordens sluttidspunkt i året 2000, kun for nu at skubbe hende ud i tilintetgørelse. Det kræver ikke de store ofre, som de fleste frygter, men det kræver snarere bevidsthed og opmærksomhed på de fodtryk, som vi efterlader på Jorden når vi går gennem vores daglige liv. De sagde, at vi nu vil begynde at se akkurat hvor slemt det i virkeligheden er. Fem dage efter denne kanalisering, så jeg CNN fra mit hotelværelse i Moskva, hvor de rapporterede at, i de sidste 12 måneder er den Arktiske flade reduceret med 25 %.

Vi kan ændre vores virkelighed på et øjeblik, hvis bare vi bliver opmærksomme på, hvilken indvirkning vi har på Jorden og foretage passende valg. Sammen med ét hjerte ad gangen, kan vi ændre denne ødelæggelse, men tiden til at blive oplært og motiveret er ved at løbe ud. Hver af os kan gøre en stor forskel, hvis bare vi prøver. Tiden er inde nu.

Store knus og blide puf.

 

Hilsner fra Home

Hver eneste dag I træder ind i disse fysiske bobler af biologi, starter I på et nyt Spil. I begynder bogstavelig talt at udvikle jer så hurtigt, at I ikke engang kan huske hvad der skete for jer, før I faldt i søvn sidste nat. I vågner op i en helt anderledes vibration, og på grund af dette, trækker I nye ting til jer; alting ser ud til at virke en lille smule anderledes. Ting er ikke altid, hvad de ser ud til at være. Lad os i dag fortælle jer, at på grund af disse hurtige, kollektive vibrationelle forandringer igennem hele menneskeheden, forekommer der tilpasninger på jeres planet. Vi har talt om mange af dem før. Vi har fortalt om den fysiske ”gen-installation” af den menneskelige krop. Generelt forandres forbindelserne mellem de to afdelinger af hjernen nu dagligt; de tillader jer at se og opleve ting, som I aldrig før har set eller oplevet. Et af de punkter, som vi vil vise jer i dag, er den kollektive effekt på den, som I kalder for Moder Gaia, Jorden selv.

Lad os starte med at sige, at Jorden er et levende, modtageligt, tænkende, handlende, vejrtrækkende væsen. Vi kalder Jorden for hende så I, der lever i et felt af dualitet, kan forstå dette. Hun har ingen ubalance i hendes mandlige/kvindelige energi. Hun indeholder det hele, så hun er i virkeligheden en smukt designet entitet – og bærer ikke en etiket af at være ham eller hende. Denne levende, vejrtrækkende entitet startede som en varm luftformig/gasagtig kugle. Den vibrerede i en meget høj fart, for når I varmer noget op, begynder det at vibrere meget hurtigt. Forstå venligst, at en høj vibration ikke er bedre end en lav eller middel vibration. De er bare forskellige, så lad os give slip på ideen om god/ond, op/ned, rigtigt/forkert og nogle af jeres ideer om polaritetsfeltet, og lad os alene tale om vibrationer.

I Begyndelsen

Lige fra starten af hendes oprindelse, begyndte I at bebo planeten Jorden. I ventede ikke på at indtage disse fysiske bobler af biologi. Som spirits startede I spillet med fri vilje uden en fysisk væren. Jeres æteriske kroppe boede på Jorden lige fra den allerførste start. Efterhånden som hun udviklede sig, udviklede I jer. Der kom et punkt hvor hun begyndte at tage til i tæthed. Hun kølede ned og satte sin vibration ned og tog til i tæthed. I dag er I fokuserede på at hæve jeres vibration, men tilbage på den tid, var det et fremskridt at sænke jeres vibration. Efterhånden som Jorden kølede ned, havde I brug for at sænke jeres vibration og tage til i tæthed, for at beholde jeres forbindelse med Jorden. Det var meget vigtigt for jer, fordi jeres fysiske boble af biologi er et produkt af Jorden. I er en spirit, der lader som om I er et menneske i en fysisk boble af biologi.

Det var en smuk blanding fordi jeres spirit arbejdede sammen med Jorden, selv i den allerførste begyndelse. Det startede som en langsom proces. I begyndte at spise de alleryderste spidser af bladene fra træerne og bringe dem ind i jeres væren. I udviklede fordøjelseskanaler, og I udviklede måder så I kunne bringe dele af Jorden igennem jer selv, ved at ernære og opretholde den tætte fysiske krop. Vi fortæller jer, at det er ganske interessant, fordi I har mægtige diskussioner på Jorden om hvorvidt mennesket blev skabt eller om mennesket udviklede gennem havet. Vi fortæller jer, at ingen af delene er helt korrekte. Når I kommer Home, vil I le, fordi I også vil opdage, at begge dele til en vis grad er rigtige. Jeres fysiske boble af biologi har udviklet sig gennem æoner af tid, men den var udarbejdet af jeres spirit. Livet startede som en spirit, der boede i en lyskrop, men jeres fysiske evolution startede fra Jorden. Da I først påtog jer den tættere fysiske form, blev forbindelsen til Jorden altoverskyggende. Selv hvis I rejser over store afstande i rummet, vil I være en del af hende, og hun vil være en del af jer. Dette forhold er nu ved at forandre sig, og vi ønsker at tage fat på dette fordi I har kontrol over jeres virkelighed i hvert eneste øjeblik.

At Forandre Forholdet til Jorden

I er skabere, kæreste. I skaber vejen lige før jeres fødder rammer jorden. Når I ved dette, så lad os fortælle jer at hele menneskeheden hæver deres vibration. Når I hæver vibration, forandrer I jeres vibrationelle forhold til Jorden. Tidligere, da Jorden kølede ned og forandrede sin vibration og det var nødvendigt for jer at opnå tæthed, forandrede I jeres vibration for at matche hende. Nu er det den anden vej rundt. Menneskeheden udvikler sig og Jorden hæver sin vibration som en følge heraf. Det ene er ikke bedre end det andet og Jorden understøtter fuldstændig dette vibrationelle skifte, alligevel er det en forandring, og denne forandring kan betyde udfordringer.

Se på hele cyklussen. I starten var Jorden varm. Da hun kølede ned, nedsatte hun vibrationen og I tilpassede jer ved at påtage jer fysiske kroppe. Derefter var der en lang periode, hvor det så ud til at der ikke var nogen bevægelse op eller ned i vibration. Nu er det startet igen, er det ikke? Jorden bliver varmere. I begynder at se en cyklus.

En Gravid Planet

I er opmærksomme på, at menneskeheden har forurenet Jorden, da beviset bliver indlysende, og det vil snart blive endnu mere indlysende. Vid at Jorden er et meget stærkt væsen, som aldrig før har beskæftiget sig med sine overlevelsesinstinkter. Dette kan snart forandre sig. Jorden har enorme evner til at tilpasse sig, og når hun når et niveau hvor tilpasning ikke længere er muligt, har hun evnen til at bevæge sig ind i sin tilstand af overlevelse og at heale sig selv. Indtil nu har hun ikke gjort det, eftersom det ville have haft en meget stor skadelig effekt på hendes eget menneskelige afkom. Nu forandres ligevægten. Vi fortæller jer; Jorden er ikke syg, kæreste. Hun er gravid og forbereder sig på at føde. I er en del af denne evolution. I er en del af dette mirakel. Det er det, der er ved at ske, og det overblik vi ønsker at skænke jer på denne dag, fordi I har mere kontrol over denne proces en I på nogen måde kan forestille jer. Det starter med, at I bringer jeres hjerter og jeres hoveder i synkroni, og at I indser at jeres valg nu vil blive mere vigtige end nogen sinde før.

Jo, vi behøver ikke at holde foredrag for jer om, hvordan I lever i harmoni med Jorden. Der er allerede teknologier udviklet, som kan hjælpe jer med at gøre dette. Timingen er ved at blive kritisk for at menneskeheden omfavner og udbreder ideen om at arbejde/fungere i harmoni med denne planet. I flytter jer hurtigere end hun kan følge med til, særligt i hendes sarte tilstand. Der er faresignaler, der vokser hurtigere end I ved. Der er problemer, som nu er ved at nå betænkelige niveauer. Dette betyder ganske enkelt at I har ´prikket´ for mange gange til hende, og nu må hun beskytte sig selv.

Tiden er ved at Løbe Ud

Det er nu tid til at handle, i jeres hjerter og i jeres egne valg, at holde øje med hvert mærke I laver på denne planet. Det er absolut muligt for jer at gå/følges i fuldstændig harmoni med Jorden. I ved instinktivt, hvordan I gør dette. Det er dybt rodfæstet inden i hver eneste af jer. I har bare valgt en vej af bekvemmelighed, snarere end en vej i harmoni. Dette vil nu lede jer til at tage besværlige valg for at forandre den retning, der allerede er i bevægelse. Kæreste, inden i hver eneste af jer, er der en del af Moder Jord. Hvis I lytter til denne del af jer selv, vil I huske at det er fuldstændigt muligt at gå med et ´nulpunkts fodspor´ på Jorden. Mestrene vidste dette, og praktiserede det. De vidste, ligesom jer, hvordan man bevidst går/følges med Jorden. Se engen med græs, som er så lysende grøn fordi græsset kun er fire dage gammelt og det er så skrøbeligt og levende. Det er fuldkommen muligt for jer at være i en harmonisk tilstand, så når I går hen over dette græs, vil det faktisk gavne der hvor jeres fødder rører jorden. For det første må I tro på at det er muligt for jer at gå/følges i fuldstændig harmoni med Jorden, hvor alle jeres behov vil blive mødt og mere end det. Udfordringen er, at menneskeheden er ´vanemennesker´. I har opfundet et socialt og økonomisk ´maskineri´ der beskytter jeres vaner. Et af disse ´maskinerier´ var selve olieindustrien. Det er ingen hemmelighed, at olieindustrien er indrettet på selv-beskyttelse/bevarelse endda på bekostning af Jorden selv. Det er ingen hemmelighed, at olieindustrien har styret jeres planet i de sidste 30 år. Der var et tegn i 70´erne (NB: oliekrise med bilfrie søndage), for at lade jer forstå ting der ville komme; at olien for en tid slap op. Det var en indikation på det der ville komme, alligevel er I faktisk ikke taget føringen, og I tror stadigvæk på at, det aldrig slipper op.

Et Budskab fra Moderen til Jordens Mennesker

Kæreste, der vil komme et tidspunkt hvor I fysisk løber tør for olie, og det sker hurtigere, end I tror. Dette er en handling, som Jorden selv vil foretage, for at beskytte hendes ufødte barn. Vi kommer sædvanligvis ikke med forudsigelser, men vi fortæller jer at dette er en advarsel: Mennesker på Jorden, det er nu tid til at omfavne jeres moder og huske jeres forbindelse. Selv på denne dag er I i stand til at gå over græsset og føje noget til Jorden, snarere end at fjerne noget. Nu, i jeres forhøjede vibration, er det muligt at gøre begge dele, mere end I ved. Vi fortæller jer, at alt hvad der er brug for er motivation. Der er brug for jeres hjerte, der er brug for jeres ønske om at gøre dette, at betale en lille smule mere, at gå de ekstra kilometer og at gøre en lille smule mere i starten, for at gå i gang med at arbejde/fungere i harmoni med denne smukke kærlige Jord. Meget ligesom en hund, der har for mange lopper på ryggen, når de når et betænkeligt antal, begynder hunden instinktivt at ryste lopperne af, for at afhjælpe problemet. Jorden har afslået at ryste sig i nogen tid, idet hendes kærlighed for jer er ud over/forbi jeres forståelse. Hvis bare jeres kærlighed til hende var halvt så stærk.

Tidspunktet er nu ved at blive kritisk. Det, der ligger forude kan få ødelæggende følger for menneskene. Har I nogen sinde virkeligt set på planeten Mars? I behøver ikke at gå igennem dette. I kan gøre denne overgang komfortabel og nem. Den behøver ikke at være ude af harmoni og ude af balance. Jo, de naturlige processer på Jorden er at den varmer op, men hvis det hele bevæger sig for hurtigt, på grund af menneskenes dårlige vaner, vil det blive meget vanskeligt at udholde dette vibrationelle skifte. Som en gravid moder, vil hun forsvare sig selv for at kunne føde sit barn. Lige som jer, udvikler hun sig, men hun har brug for jeres hjælp nu.

At Forandre Systemerne

Vi ønsker at bringe dette overblik til jer på denne dag, fordi det er så vigtigt at I ved at I er en del af Moder Jord, og at hun er en del af jer. Forbindelsen vil altid være der, og efterhånden som I udvikler jer, fører I nu vejen så hun kan forandre sig. At gøre denne overgang komfortabel og nem. Det er det, hun ønsker. Mange gange er det jeres systemer, der gør det vanskeligt for jer at forandre jeres mønstre. Menneskene modsætter sig forandringer og skaber systemer og ´maskinerier´ for at sikre at intet liv er let. Det er ikke bare jeres trossystemer, men de ordninger som I sætter i gang, der får jer til at udføre de samme ting igen og igen. Det er ikke nogen hemmelighed, når vi fortæller jer at I vil snart vil løbe tør for olie.  Vær venlig ikke at vente så længe. Start med at ændre det nu. Start med at tænke nu.
Overvej den påvirkning I er i besiddelse af, når I fastholder dette stykke affald, når I sætter nøglen i de benzinslugende biler, som I kører i. I det øjeblik I tænker på, hvad I vil til at gøre, og hvordan I vil arbejde/fungere i harmoni med Jorden, kan hun begynde healingsprocessen. Hver tanke kan gøre en stor forskel, ikke på grund af én person, men fordi det går ind menneskehedens kollektive vibration. Ethvert menneske går i gang med at forandre hans eller hendes virkelighed, og grundlægger en vibration som alle andre bekvemt kan efterfølge. Gør det populært. Gør det moderne. Gør det til noget der bliver godkendt i jeres sociale cirkler, og det vil ske meget hurtigt. Det er allerede startet.

Jeres Påvirkning er Større end I Ved

Nogle af vejviserne er allerede på plads for at undervise. Der vil komme mere, men denne overgang sammen med Jorden kan blive behagelig. Det behøver ikke at være svært. I har gjort så meget. Se på de forandringer I personligt foretog med orkanerne, som var på vej til denne planet. Det var en cyklus, der ville have fortsat fra år til år. Jeres egne videnskabsmænd annoncerede, i starten af 2006, at det ville blive den værste sæson for orkaner nogen sinde. Der var ikke en eneste orkan, der ramte jordområder. I lærte at tilpasse jer og at bruge energien. Hvis energien er tilpasset og optaget, behøver den ikke at få en ødelæggende effekt. I kan gøre det samme her. I kan hurtigt og med lethed tilpasse jer denne energi, hvis I bare opnår bevidsthed nu. I kan være stolte af det, I gør. I kan være stolte af at gå med tillid, stolte over at være et menneske der gavner Jorden, når I går på den. I kan forandre jeres virkelighed på et øjeblik og tage Jorden med på en utrolig rejse.

At Føde et Hologram

Vi vil give jer nogle ideer. Det er vanskeligt at sige nøjagtigt, hvad der vil ske, fordi menneskene har en tendens til at leve i én dimension ad gangen. I er begyndt at blive multidimensionelle – dette vil ændre sig over tid – men lige nu er det svært at forklare nøjagtig hvad vi mener, når vi siger at Jorden skal til at føde. Betyder det, at der vil komme en Jord ´nummer to´? Lad os give jer et eksempel, et meget enkelt overblik. Det er et som vi før har givet jer, men det vil hjælpe jer med at forstå, hvad der sker på et energetisk niveau.

Jorden startede som en varm, gasagtig kugle på det tidspunkt som I kalder for the Big Bang, men the Big Bang er ikke det, I troede det var. I troede at det var en sammenfaldende stjerne, der efterlod dele gennem hele universet. Det var dog en ´opdeling´ af Gud. Det gav Gud muligheden for at lade som om at han/hun var adskilt fra ham selv/hende selv, og at dele sig på en sådan måde at ´den´ kunne studere sig selv, eller se sig selv, så det var et Storslået Spil der startede denne proces. Jorden, og alt det I opfatter som multiverset, startede først som et hologram. Et hologram er meget enkelt to eller flere lysstråler, der gennemskærer/krydser hinanden og skaber en tredimensional genstand. Når photoner kolliderer i mangfoldige dimensioner, skaber de en tredimensional genstand. Det bliver til et genstand i det øjeblik, det bliver opfattet som en tredimensional genstand. Dette var, kæreste, Jordens oprindelse. Har vi gjort dette for enkelt? Vi kan komplicere det, hvis I synes, men det var det, der skete. Det er på denne måde alle ting startede på Jorden; startede som et hologram. I det øjeblik Gud reflekterer på en tanke, begynder to eller flere stråler af lys at skabe et hologram. Hvis I er Gud, og I har tanker og I starter på at blive tættere i vibration, så gæt hvad der sker? I begynder at skabe et hologram.

Vi har bedt jer om at fokusere bevidst på jeres hologram, jeres ide om, hvad I kunne tænke jer på denne nye Jord, og kald den blot for den Nye Jord, hvilket bare er et indsamlingssted for jeres visioner om, hvordan I kunne tænke jer den Nye Jord skulle være. Når den afgørende mængde har nået et specifikt punkt, vil dette hologram dække det oprindelige hologram, som skabte Jorden. Dette vil genindsætte det sunde Jord hologram og hjælpe med at heale Jorden. Dette er fødslen af den Nye Jord. Det vil ske langsomt, snarere end de dramatiske forudsigelser, som I kender som ascension. Når I ser tilbage på det, vil I forstå det vi har omtalt. Udfordringen er, at hvis ikke I udvikler gode vaner med at gå blidt på Jorden på dette tidspunkt, kan hologrammet ikke få den effekt, som det var meningen det skulle have. Selv hvis hologrammet dækker det oprindelige hologram, vil det være meget følsomt og ude af stand til at forsvare sig selv mod menneskenes dovne vaner. Det er denne fødselsproces der foregår nu. Det er derfor I i denne tid har flodbølger, jordskælv og ændringer i vejrmønstrene.

Hold Øje med Stillehavet (the Pacific Ocean)

Hold øje med midten af Stillehavet, med forandringer under vandet som har at gøre med kuldioxid/kultveilte. Dette er den næste proces, der vil gå i gang med at forandre sig, og det vil ske et eller andet sted i Ringen af Ild, højst sandsynligt i vandet. Disse ting vil gå i gang med at udløse forandringer på jeres Jord, hvilket vil vise jer, at processen er startet. Dette er Jordens evolution, og dette er tidspunktet hvor I vil ønske at være i fuld harmoni med hende, fordi hun for enhver pris vil passe på jer.

Forstår I, at I er hendes mest betydningsfulde børn? At I er hendes største skat? Det smerter hende dybet ikke at være i fuld harmoni med jer. Lad hende understøtte jer på måder, som I kun kan begynde på at forestille jer, for det er der alt sammen, hvis I tør række udenfor boksen og tænke en smule anderledes i de kommende år. I har et valg i forhold til hvordan I vil foretage denne overgang. Vi har det største håb om at det vil blive fyldt med glæde, være bekvemt, sjovt og spændende, for det er det, I er kommet her for. I er healere. I er lærere. I er vejviserne. I er dem, der har åbnet døren og turdet at gå først og at skabe problemerne, så I kan vise andre mennesker hvordan de kan arbejde med dem og bekvemt gå igennem dem.

Nu, mere end nogen sinde, er det tid til at se på det faktum, at I ikke er de eneste der udvikler jer. Alle vibrationelle niveauer/planer udvikler sig omkring jer, og Jorden er den største del af dette. Hun flytter sig også. Arbejd/funger i harmoni med hende på denne dag. Drist jer til at bede hende om nye ideer og lyt indvendigt efter svarene. Der er mange avancerede mennesker, der har været på utrolige rejser, der har været foran deres tid og er blevet tugtet for at være miljøforkæmpere. Et af dem er endda et oliekompagni. Hold øje med disse tænkere, kæreste. Gør det populært at kæmpe for miljøet nu. Hold øje med mulighederne for at arbejde med dette, med at forandre jeres syn på det, I forventer at skabe, og I vil blive den Nye Jords prægtigste bedsteforældre.

Vi beder jer om at behandle hinanden med den største respekt. Nære hinanden ved hver mulighed, for I ser ind i Guds øjne, og vid at dette er et smukt Spil I spiller. Spil godt sammen.

Espavo

Gruppen

 

Den I Er

Sidste måned fejrede Steve og jeg vores 35te bryllupsdag. Vi gav os selv en vidunderlig weekend i Las Vegas, lige før vi tog af sted på vores to ugers rejse til Rusland, Holland og Tyskland. Jeg føler mig velsignet over at have en så vidunderlig mand at dele mit liv med.

Denne milepæl i mit liv fik mig til at tænke på fortiden, den jeg var og den jeg er blevet. Jeg tror, at i alle vores liv er der bestemte tidspunkter der var vendepunkter. Det er de år, der er tydelige i vores erindringer og som har ændret retningen af vores veje.

Som en gave til Steve på vores bryllupsdag, fik jeg indrammet seks billeder til ham som han altid har beundret. Det er professionelle billeder, der blev taget af mig på den tid jeg plejede at lave noget modelarbejde. De fangede ikke kun hvordan min fysiske krop så ud, men mere vigtigt fangede de ånden af den, jeg var i fortiden. Jeg var tyve år gammel. Dette var mit år for selv-bemyndigelse. Jeg vidste, at jeg kunne tage hvor som helst og gøre hvad som helst i den alder. Steve og jeg mødtes i gymnasiet/på fagskolen da vi var seksten år gamle. Vi var sammen i en kort tid før han og hans familie flyttede til Californien fra Missouri. Vores plan var at jeg skulle flytte hen til ham da jeg var atten, men jeg var ikke klar på dette tidspunkt. Det var hårdt at forlade min familie. Da jeg blev tyve, var jeg klar til at gå i lag med hele verden. Med 200$ og en kuffert fløj jeg til Californien for at møde Steve. Dette var en vigtig beslutning i mit liv. Jeg vidste at Steve og jeg begyndte på et vidunderligt liv sammen, men jeg følte mig også uafhængig. Denne flytning fra mit gamle liv til det nye var et skridt ind i mit liv som voksen.

Jeg gav Steve disse indrammede billeder. Han hængte dem op på sit kontor. Jeg tænkte at dette var en gave til ham, men jeg tror at det var en større gave til mig. Hver gang jeg ser på disse billeder, føler jeg ånden af den tyveårige inden i mig. Jeg er stadigvæk denne person, men gennem årene som siden er gået, har jeg udviklet mig til den person jeg er i dag. Husk den person I var. Det er en del af den person I er i dag. Jeg vil beholde denne tyveårige eventyrlystne ånd inden i mig, så længe jeg lever. Det er dejligt at have billeder som minder mig om det.

Tag et øjeblik og tænk på et tidspunkt, der forvandlede jeres liv. Hvornår var jeres vendepunkt, som ledte jer ind i en fuldstændig ny retning? Hvis ikke I kan komme i tanke om et vigtigt tidspunkt, så er det betydningsfulde tidspunkt måske foran jer, i stedet for i fortiden.

 

Vi lever i spændende tider, uanset hvilken alder vi har lige nu i denne livstid. Nyd hvert år med den I er.

Kærlighed og Lys,

Barbara

 

Copyright Notits:
Copyright 1998 – 2008 Lightworker. www.espavo.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2007 Lightworker. www.espavo.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: http://www.espavo.org.  Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!