Oktober 2002
Krystalbørnenes opvågning
Krystallinsk udvikling (Awakening)
Fra Steve:
Gruppen var de første til at identificere og sætte navn på Børnene med Krystal Vibration i en kanalisering i maj 1997. De talte her om deres kendetegn og sagde: “hvis I kan gøre planeten sikker for dem, vil de komme”. I november 1998 talte Gruppen igen om Krystal Børnene i en kanalisering i Sudbury, Ontario. Den information blev senere udgivet som kapitlet “Børnene med Krystal Vibration” i vores første bog “Remember – a handbook for human evolution” , som udkom i oktober 2000. Ved den lejlighed kom Gruppen med flere detaljer om dem, og sagde at de ville komme snart. Jeg må tilstå, at da Gruppen første gang talte om Krystal børnene, troede jeg, de talte om Indigo børnene. De rettede mig imidlertid hurtigt og sagde, at disse børn havde anderledes kendetegn og de opfattede dem som forskellige fra Indigo børnene. De sagde også, at Krystal børnene kun vil blive genkendt som sådan i begyndelsen. Når størstedelen af børnene er bærere af disse kendetegn, vil vi simpelthen kalde dem “børn”.
Lee Carroll og Jan Tober er forfattere til bøger om Indigobørnene og er dejlige mennesker såvel som gode venner af os. Lee og jeg har diskuteret dette. Han og Jan siger, at Krystalbørnene er undergrupper af Indigo børnene, hvorimod Gruppen siger, at de er mærkbart forskellige. Ordet Indigo kommer fra Nancy Tappe, som ser energifelter på en meget usædvanlig måde. De bruger denne betegnelse i talen om alle de nye børn, som kommer til Jorden inklusive Stjernebørn, Psykiske børn og flere. Denne tilsyneladende uoverensstemmelse har været årsag til forvirring hos mange mennesker – det kan vi bekræfte med det store antal e-mails vi modtager. I alle tilfælde er der kun een ting, som vi må huske, og det er, at ingen af “etiketterne” er vigtige. Det handler ikke om etiketter eller ordenes betydning. Det handler om børnene, og om hvordan vi kan gøre planeten sikker for den mennesklige race i udvikling. Så vær søde at forstå, at hvis I hører modstridende opfattelser og forklaringer, så vil det ikke have nogen betydning om få år.
Der vil snart være mange skribenter, som bringer mere information om de nye børn. Lad os være forsigtige og ikke tillade os selv at falde i den fælde, der hedder spirituel konkurrence. Samtidig skal vi ikke glemme, at der også er mange af børnene på jorden lige nu, som hverken er Indigo eller Krystal. Vi kan kun gøre dem og os selv en bjørnetjeneste ved at blive ført af sporet af etiketter.
Vi håber, at den information som følger, vil hjælpe jer til at se, at det Gruppen fortæller, er lige foran os i menneskehedens udvikling. Vi videregiver hermed det følgende i kærlighed.
Hilsner Hjemme-fra.
Mange af jer har følt det seneste energiskift. Som en indånding af frisk luft er energien blevet reaktiveret. Måske føler I en lettelse i luften, som forbereder jer til at gå videre på jeres vej. Dette energiskift vil fortsætte og være afsluttet i begyndelsen af næste år. Det er et skridt i udviklingen, som integrerer Krystalenergien. Har I nogensinde undret jer over, hvorfor I er så tiltrukket af krystaller? Det er ikke noget tilfælde, da krystallerne har kommunikeret med jer på et energetisk plan i århundreder.
Og mere til. Jeres udvikling vil ændre jeres egen biologi til krystallinsk form. Det er årsagen til, at krystaller tiltrækker jer så meget. Faktisk kan vi fortælle jer, at alt hvad I kalder natur og alt på Jorden for øjeblikket er ved at ændre sig til krystallinsk form. I er i færd med at opdage disse forandringer, idet I vil se, at det meste af Jorden er krystallinsk af natur. I øjeblikket er I kul-baserede væsener. Og alligevel fortæller vi jer, at dette kulbaserede atom kun er et lille skridt fra at være et silicone atom, som er krystalatomets element. Selv jeres egne periodiske videnskabelige tabeller viser kun en lille forskel på de to. Det er effekten af Jordens tryk på kullet, som skaber dette stofs udvikling til de krystaller, som I kender som diamanter. Set fra vores perspektiv betragter vi jer og alt omkring jer, mens I bliver til de skønneste diamanter. Vi er beærede over at være en lille del af denne process.
En historie om informationen
I vil begynde at se effekten fra Børnene med Krystalvibration, efterhånden som de spejdere, som er bærere af nogle af de avancerede kendetegn, giver sig selv til kende. Overlys processen vil give de af jer, som allerede er her, muligheden for at hæve jeres vibrationer til Krystalbørnenes højere egenskaber. Denne process vil strække sig over de næste 50 år eller mere og vil hjælpe jer til at indeholde mere krystallinsk form i jeres biologi. Lys spiller sammen med krystal på meget usædvanlige måder. Derfor elsker I at betragte lyset danse i en diamants facetter. Det er dette samspil mellem lyset og jeres krystallinske form, som vil bringe menneskehedens højere egenskaber til Jorden. Vi betragter denne udvikling med de største forventninger.
For nogle år siden præsenterede vi informationen om Krystalbørnenes tilbagekomst. Dengang var menneskeheden lige begyndt at tage konceptet om de udviklede børn, som var på vej med højere vibrationer, til sig. I begyndelsen talte vi om Krystalbørnenes tilbagekomst, og at de ville komme med en ny vibration, som ville kunne ses som magiske evner sammenlignet med de egenskaber, menneskeheden har i dag. På det tidspunkt beskrev vi disse børn som det næste stadium i menneskelig udvikling, indeholdende et vigtigt led mellem de fysiske, biologiske bobler, som I nu lever i, og jeres ultimative tilbagevenden til det, I nu kalder “Lyslegemer”. Krystalbørnene har to fremtrædende egenskaber. For det første er de ekstremt kraftfulde med evner, som I ofte ville opfatte som magiske. For det andet er de meget sårbare med usædvanlig følsomhed over for lavere vibrerende energier.
De af jer som søgte efter detaljer blev skuffede over, at vi beskrev deres egenskaber på en måske vag måde. Denne unøjagtighed var bevidst, da vi forudså et muligt problem ved at komme frem med denne information. Et af de karakteristika, som I ofte kæmper med i den lavere menneskelighed, er spirituel konkurrence. Og da spirituel konkurrence er et koncept i den lavere vibration, som er baseret på illusionen om polaritet, kan den være en udfordring for Krystalbørnene, når de kommer til Jorden. Derfor plantede vi blot frøene i begyndelsen. Nu overstiger behovet for yderligere information om jeres udvikling imidlertid muligheden for udfordringer. I de seneste måneder er der sket et energiskift for alle mennesker og Krystalbørnenes egenskaber behøver mere forklaring.
Krystallinske Egenskaber
Psykokinetiske evner
Børnene med Krystalvibration har evnen til at kommunikere på mange niveauer. De ved ikke kun, hvad du tænker, men det vigtigste er, at de ved, hvad der er i dit hjerte. Når der bliver flere af dem på Jorden, vil I se øjeblikkelig kommunikation mellem dem. Deres egen forståelse af energi og den måde de bryder lyset (som i diamanten) i deres væsen vil give dem psykokinetiske evner. De vil være i stand til at flytte ting med deres tanker. Og vigtigere endnu, de vil være i stand til at rokkere rundt med ting meget hurtigt. Vi synes det meget morsomt, da det ikke er længe siden I, for fornøjelsens skyld, opfandt historier om rumvæsener med stærk tankekraft, som ville overtage jeres verden. Nu vil I opdage, at det er sandt, men at det er jeres egne børn.
Mulige udfordringer
Som vi har nævnt har Børnene med Krystalvibration en krystallinsk struktur, som tillader dem bære mere lys i deres fysiske væsen. Det er denne krystallinske struktur, som får dem til at reflektere lyset tilbage til det, som de ikke kan genkende. Det, at de er så kraftfulde, som de er, bevirker ikke bare at de tilbagekaster energier, som de ikke kender, men processen bevirker, at de også forstærker energien. Om kun 150 år vil disse egenskaber være helt almindelige, men de første, som vil have dem i fysisk form, vil opleve store udfordringer.
Autistisk eller Krystal?
Lad os forklare nogle af de umiddelbare udfordringer, som disse højt vibrerende væsener kan blive stillet over for. Da de har en krystallinsk grundform, har de hvad I ville opfatte som løse æteriske legemer. Det vil i første omgang vise sig som hypersensitivitet. Det er nr. to af de egenskaber, vi beskrev som ekstrem sårbarhed. Når de én gang mestrer det, vil denne følsomhed give dem mulighed for at rejse imellem de forskellige planer/niveauer. Til sidst vil det føre til at de bevæger sig interdimensionalt. Det er det, I for øjeblikket kalder at rejse i tid. Men for øjeblikket er det sådan at de, der kommer til planeten med selv den mindste smule krystalenergi, kan opleve, at de uden at ville det bliver skubbet ind i andre dimensioner. Det er det, I i denne tid ser som autisme. Det er i realiteten Krystalbørn, som er blevet skubbet ind i andre dimensioner ude af stand til at komme tilbage. Disse blide væsener er meget sensitive i forhold til deres omgivelser og udefra kommende påvirkninger, som ikke er i harmoni med de højere vibrationer, som de selv indeholder. Det giver faktisk det indtryk, at de er svage, selvom de i virkeligheden er højt udviklede, kraftfulde mennesker. Vi beder jer om at begynde at observere og sætte spørgsmålstegn ved alle udefra kommende stimuli. Selv det, som hidtil er blevet betragtet som sundhedsfremmende.
Vibrationel overfølsomhed
I vil også se, at Børnene med Krystalvibration er følsomme over for al vibrationel påvirkning. Alle former for vibration som lyd, farve, omgivende elektromagnetiske felter og miljø forurening, kan have forstyrrende effekt på Krystalbørnene. Disse børn er hypersensitive i forhold til deres omgivelser og specielt sårbare i forhold til forurening. Selv i dag ser I, at bestemte farvekombinationer har en mærkelig effekt på nogle Krystalbørn. Vi kan fortælle jer, at det I referer til som “bandefarver” har været et ubevidst forsøg på at kontrollere disse lavere former for vibrationer. Det er disse lavere vibrationsniveauer, som Krystalbørnene er ultra følsomme overfor.
En af de former for vibrationel energi, som Krystalbørnene har det svært med er elektricitet. Elektricitet er en form for energi, som viser sig naturligt i naturen, og dog vil det tage nogen tid for Krystalbørnene at vænne sig til jeres brug af det og især jeres brug af vekselstrøm,. Det er morsomt, fordi denne form for elektricitet blev udviklet af en, som var bærer af store mængder af Krystalenergi (Nicolai Tesla). Krystalbørnene må lære at vænne sig til denne form for vibrationel energi. Indtil da vil de ikke blot reflektere energien tilbage men også forstærke den, hvis de kommer i kontakt med elektriske apparater på tidspunkter, hvor de er ude af balance, vrede eller forvirrede. Dette vil helt sikkert forårsage nedsmeltning af de apparater, som bruges i dag. Med øvelsen vil Krystalbørnene vænne sig til disse menneskeskabte energibølger. I mellemtiden kan det typiske hjemmeliv blive ret interessant.
Krystallinsk forbindelse til Jorden
Som det levende, følende væsen Jorden er, gennemgår den også ændringen til krystallinsk form. I har for nylig opdaget vands krystallinske natur. Det vi deler med jer nu er, at det ikke blot er en ny opdagelse, men et nyt skridt i evolutionen. Justeringen af planetens magnetiske netværk er meget snart fuldført. Kryon’s arbejde med Jordens magnetiske net vil være afsluttet inden for de næste par måneder. Det vil gøre det lettere for Jorden at være i samklang på en højere frekvens og hjælpe alle mennesker til at holde fast i deres sande kraft sålænge de er fysiske. Derudover vil det gøre det muligt for Krystalbørnene at indtage deres pladser. Denne kosmiske begivenhed alene vil være bestemmende for energiniveauet og åbne døren for børnene af Krystallinsk Vibration, så de kan tage det næste skridt i menneskets evolution.
Følelsesmæssig Indlevelse
Det væsentligste tilvænnings område som Krystalbørnene må arbejde med, er deres overfølsomhed over for menneskelige følelser. Meget i lighed med Indigobørnenes manglende reference til den menneskelige følelse af skyld, vil I opdage, at børnene med Krystal Vibration ikke har nogen reference til den menneskelig følelse af frygt. Frygt har været en vigtig følelse i menneskets tidlige udviklingsfaser. Den har sammen med egoet hjulpet med at sikre jeres overlevelse. Frygt har tjent jer godt. Dens nytte er imidlertid ved at nå sin grænse. Følelsen af frygt er stærk i menneskers hjerter. Det er årsagen til, at I som et kollektiv står ansigt til ansigt med så megen frygt i denne historiske periode. Selv det, I i jeres verden ser som terrorisme, er en anledning for jer til at bevæge jer udover den kollektive frygt.
Allergisk over for Angst
De mennesker med Krystalvibration vil meget let kunne mærke frygten i hjertet hos de mennesker omkring dem. Udfordringen vil ligge i, at de føler frygten og ubevidst reflekterer den tilbage som forstærkede følelser. Det vil forårsage underlige reaktioner hos lavere vibrerende mennesker. Derfor vil dem med Krystalvibration gå forsigtigt, for ikke at fremmane frygt. Når denne frygt bliver reflekteret tilbage kan den skabe reaktioner, som vil være skadelige for hele menneskeheden, da det simpelthen bringer alt det værste frem i mennesker. Derfor vil de første Krystalbørn ofte søge at gemme sig. De vil holde lav profil og i almindelighed ikke vise deres evner offentligt. Ved første øjekast vil dette få dem til at synes spagfærdige og milde. Men misfortolk det ikke til betydningen af, at de ikke er kraftfulde. Forældre til de første Krystalbørn vil søge at skjule dem og give dem sikkerhed for enhver pris. Dette vil dog ændre sig, efterhånden som mennesker slipper behovet for frygt. Det var det budskab, vi kom med for en del år siden, da vi begyndte at tale om disse børn. Vi sagde “Hvis I kan gøre planeten sikker for dem, vil de komme”. I har lyttet … de kommer nu.
Krystal Walk-ins, Ældre med Krystallinsk Vibration og Jer
Krystalvibrationens opvågning i jeres egne fysiske biologibobler skaber forandringer i hver eneste af jer, som I må give opmærksomhed. Selvom de første Krystalbørn ikke vil komme ind i jeres verden før om nogle år, er der mange på Jorden nu, som er bærere af varierende grader af Krystalegenskaber. De er nogen af de modigste sjæle, som har indvilliget i at komme først og undersøge forholdene. At arbejde med dem for at finde de bedste forhold er noget mange af jer straks føler jer tiltrukket af. Dog, der er stadig meget at gøre.
De kommende år vil også bringe Krystal Walk-ins, som vil inkarnere som voksne med Krystalvibration. Nu hvor vi taler om Krystalbørnene er der mange af jer, der identificerer jer som de Ældre med Krystalvibration, og som har haft disse egenskaber hele tiden. De, der har valgt det, vil nu stå frem og dele deres historier med verden. Og på grund af energiforandringerne, som I har gennemgået på det seneste, vil mange af jer begynde at udvikle nogle af disse egenskaber, som hidtil har været ukendte for jer. Vi ser det som Krystalbarnets opvågning i hver enkelt af jer. Når disse voksne og børn fortsætter med at komme ind på planeten og bruge deres kraft, vil det begynde at vække egenskaberne i hele menneskeheden. I er ved at blive krystallinske.
De energiskift, der sker på Jorden lige nu, forbereder jer til yderligere forbindelse med den krystallinske vibration. I den nærmeste tid vil mange af jer bemærke en form for afklaring, som I ikke regnede med. Der vil komme flere træk mod polaritet, der kan synes som adskillelse fremfor enhed. Frygt det ikke og gå fremad vel vidende, at i er på vej. I vil også opleve, at jeres fysiologi ændrer sig hurtigt for tiden. Det medfører ændringer i jeres spisevaner, søvnmønstre og hvad I kan lide og ikke lide. Jeres egen forbindelse til jeres indre vil forstærkes, selvom om de fleste af jer har brug for at lære at have tillid til disse intuitive forbindelser. Forhold kan udvides og indskrænkes igen. Nogle vil knække under presset mens andre vil finde nye niveauer i kommunikation og kærlighed. Dem, der går rundt med undertrykt vrede, vil måske opleve den komme frem på ubelejligede tidspunkter. Vær søde at give jer selv og dem omkring jer plads og rum til at vokse. Sommetider vil I måske føle, at alt i jeres verden vender om på, hvad der er op og hvad der er ned, og sommetider at alt er godt i jeres verden. Påtag jer rollen som den Menneskelige Engel på de tidspunkter, hvor alt er godt i jeres verden, og ræk en hånd ud mod andre at støtte sig til. Når I selv føler jer ucentreret , så hav mod til at række ud for at tage den hånd, som bliver rakt ud til jer. I er ved at blive krystallinske, og når I holder hinanden i hånden, bliver processen magisk.
Efterhånden som vi ser jer folde jer ud, er begejstringen på denne side af sløret ubeskrivelig. I er ved at skabe Hjemme på jeres side af sløret. Der findes ikke ord, der kan beskrive den kærlighed, vi nærer til jer. I forstår ikke storheden ved, hvem I virkelig er. Vi beder jer blot om at føle det indeni jer og holde fast ved den sandhed. Det vil bringe jer Hjem igen. Det er med den største ære vi beder jer om at behandle hinanden med respekt, støtte hinanden og spille godt sammen.
ESPAVO.
Gruppen
Gruppen har altid sagt, at jo flere steder vi gør plads til Lyset at skinne på, desto mere Lys er der til os alle. Hos Lightworker tager vi dette alvorligt. Planet Lightworker magazine har en hel sektion dedikeret til Den Nye Jords Børn. Sharyl Jackson er en talentfuld forfatter og engageret leder af denne sektion i PLW. Hun har en “breve til Sharyl” del, hvor hun besvarer spørgsmål om de nye børn og problemer knyttet til deres ankomt til verden. Hun var den første, der anerkendte de “Ældre Krystallers” eksistens, hvilket Gruppen bemærkede i budskabet idag. Hun samler også materiale om Krystalbørn og autisme og mulige alternative handlingsmuligheder i den situation. Der er flere informationer om Krystaller, Indigo’er og Den Nye Verdens børn i al almindelighed på Planetespavo.org.
Vi har hørt en del fra mennesker, som går gennem dette forløb og ind i polariteten, sådan som Gruppen forudsagde i sidste måneds Beacons of Light. Selv dengang sagde Gruppen, at det måske er tiden nu til at revurdere og være mere flexibel i sine forhold og personlige begrænsninger. Tro mig når jeg siger, at hvis det er ved at ske i jeres liv, så er I ikke alene. Hvis I har følt jer låst fast i jeres liv, skulle I måske overveje at træde ud af jeres tryghedszone nu. Universet og Den åndelige Verden vil understøtte jer mere end I aner. Det er også tiden nu til at række ud og røre en anden menneskelig engels vinger.
Espavo!
Hjerte-forbindelse
Fra Barbara
Det glædede mig at se, at Steve og Gruppen fokuserede denne måneds Lysets Vejledning på Krystalbørnene. Det er et vigtigt budskab. Det er som om at hvor vi end vender os hen, hører vi informationer om børnene fra alle side. Børnenes energi kalder på vores opmærksomhed. Nu må vi lytte og blive bevidste om det, de præsenterer os for.
Når vi nu ser børnene med så mange ny egenskaber komme til verden, kan vi også se os selv udvikle nye egenskaber. Gamle måder synes ikke længer at passe til vores livsstil. Det kan være svage ændringer eller mærkbare forskelle. Jeg har ikke længere samme tolerance overfor visse ting, som hidtil har været en del af mit liv. Jeg mærker ændringer på mange områder. Jeg føler mig tiltrukket af at spise lettere, mere hen ad vegetarisme. Sommetider falder jeg tilbage i gamle kendte mønstre og fortryder det på grund af den måde min krop reagerer. Jeg er mere opmærksom på farver, lyde og dufte omkring mig. Det at kommunikere ændrer sig. Jeg har behov for at sige, hvad jeg mener, så andre ved nøjagtig hvordan jeg føler. Samtidig oplever jeg i større udstrækning at kommunikationen foregår uden ord, bare tankemæssigt.
Jeg har altid følt, at børn er vores største lærere. Det er derfor jeg nyder så meget at være forælder. Steve og jeg har to dejlige sønner, som er i tyverne nu. Vi var ret unge, da vi blev forældre. Efterhånden som vores børn voksede gjorde vi det også. Vi lærte af hinanden. Før i tiden tænkte jeg, at det ville have været bedre at vente med at få børn til vi var lidt ældre, klogere og mere modne. Jeg tænkte, at jeg måske bedre ville have vidst, hvordan vi skulle takle to energiske sønner. Især fordi den ene er en Indigo. Når jeg tænker tilbage, kan jeg nu se, at det var et perfekt tidspunkt for os at få denne magiske erfaring. Jeg kan sige, at vi alle lærte meget og at vi stadig har meget at lære. Jeg ser frem til en dag at få børnebørn, hvis vi skulle være så heldige. For nu ser jeg lyset i alle børns øjne, den naturlige nysgerrighed og deres begejstring over livet. Jeg byder de nye børn velkommen. Alle børn er en påmindelse om at få fat i barnet i mig selv og at se frem mod den kommende tid med forventning.
I kærlighed og lys
Barbara Rother
Copyright Notits:
Copyright 1998 – 2008 Lightworker. www.espavo.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2007 Lightworker. www.espavo.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: http://www.espavo.org. Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!