Marts 2002
En tid for Fred
Om at plante frø af Lys (Time of Piece)
Fra Steve:
De sidste tre år har maj måned været et centralt omdrejningspunkt for energien.
GRUPPEN siger, at den kommende maj måned ikke vil være nogen undtagelse.
I de følgende Påmindelser Hjemme-fra taler GRUPPEN om det energiskift, som vil finde sted midt i maj.
Dette vil falde sammen med frigørelse af Krystalenergi fra vores sol.
Det vil give os en kraftfuld tid med forstærket skabelses-evne, specielt hvis vi er sammen.
Det ser faktisk ud til, at det denne gang vil give os chancen for virkelig at lade vores lys skinne.
Hilsner Hjemme-fra
I Kære, det er med den dybeste ære vi meddeler os til jer i denne måned. Den første Planet med Frit Valg er nu ved en kritisk skillevej i tid og rum. Som bevidste bærere af Lys vil I få muligheden for at ændre den kollektive bevidsthed og skabe rum for de mennesker, der kommer til Planeten med Kraften. Vi siger Jer, at når I holder jeres lys højt med stolthed, vil der ikke være nogen skygger. Før I ved af det, vil den betydningsfulde tid, hvor I skal holde jeres lys og gøre brug af jeres evner til at skabe, være her, og I kan hjælpe til med at ændre menneskehedens kollektive vibration.
Slørene, som I bærere, forhindrer Jer i at se jeres Sande Selv. I har indvilget i at spille det Store Spil om at gemme og finde med glemslens slør fast på plads. Det holder jer fra at se, at I er forbundne med hinanden. Lige fra begyndelsen af disse budskaber har vi fortalt Jer om magien, der finder sted, når I holder hinanden i hånden med forenet hensigt. Det er en øvelse i at forbinde hjerter og at ære forbundetheden i alle ting. I denne forbindelse vil jeres egne skaberevner blive flerfold forstærket. Når I forbinder Jer én til én, hjerte til hjerte skaber I energi i en endeløs hvirvel. Det er her I skaber Guddommelig uendelighed i jeres egne begrænsede biologi-bobler.
Slørene, som I bærer, er imprægnerede med polaritetens kendetegn. Det er her I, i jeres ærlige forsøg på at definere jer selv, effektivt har adskilt jer fra hinanden. Den tid, I oplever på jeres planet, har endnu en gang adskilt jer fra jer selv og jeres Kraft. Den kraft, I leder efter uden for jer selv, har tålmodigt ventet inde i jer selv hele tiden. Denne konstante søgen efter Kraft uden for jer selv har skabt adskillelser, som I nu ser genspejlet på globalt niveau.
Selv de begreber om Kærlighed, som I har inkorporeret i nogle af jeres verdensreligioner har skabt yderligere adskillelse i menneskehedens hjerter. Nogle har placeret kraft i mursten og mørtel, som testamente til Gud. Men Gud har hele tiden forsøgt at vise jer Kraften, som I har inden i jer selv. Der er blevet udkæmpet flere krige i Guds og religionens navn end af nogen anden årsag. Ser I ikke, at det er en fejlagtig brug af energi og i direkte modsætning til forståelsen af religionerne selv. Det skyldes det faktum, at nogle af disse religioner har afskåret sig fra universelt energi-flow ved at erklære, at deres er den eneste, sande vej til Gud. Vi beder jer om at gøre plads til de mennesker omkring jer, som har Kraft. At holde jeres egen Kraft og samtidig give plads til andre med deres Kraft det er det vigtigste på den Nye Jord.
Det er jeres ego’s stolthed, der har adskilt jer endnu mere fra jeres Kraft. Selv med alt det, I har lært, klynger I jer stadig til imaginære linjer, som I har placeret på jorden. I insisterer på at trække linjer, som skiller et land fra et andet – og dog er I alle det samme. I finder forskelle i udseende og trossystemer og bruger dette til at adskille jer fra hinanden. Vi siger jer, at når I begynder at se væsener fra andre planeter så vil I virkelig se, hvor ens I i virkeligheden er.
I står lige nu i en global krig mod terrorisme. Begge sider tror i deres hjerter, at de tænker på den korrekte måde, og dog kalder begge sider den anden for ond. Hvor længe kan I pege mod mørket, som kun er fravær af lys og give det kraft, som det ikke fortjener? Vi beder jer i stedet om at lade jeres lys skinne, der hvor der ikke er noget lys. Det er tid nu til at bevæge sig over linjerne, som adskiller menneskers hjerter. Det er tid nu til at hold jeres Lys højt på planeten Jorden. Og når I gør det, beder vi jer om at holde jeres Lys indeni, for det er der I vil finde alle tings enhed. Forbind jer med hinanden som beboere på Planeten Jorden. Forbind jer med hinanden som Lysvæsener og Lysarbejdere som alle rækker efter en højere sandhed i kærlighedens Lys. Det er her I vil finde afslutningen på krig på Planeten Jorden.
I er trådt ind i den 5. Dimension. Der er meget mindre tolerance over for fejldirigering af energi i de højere vibrationer, I nu lever i. I jeres egen histories lavere vibrationer kunne krige vindes med magt. I den Nye Planet Jordens højere vibrationer kan en krig ikke længere vindes på den måde. I virkeligheden kan en krig aldrig igen vindes. Forskellighederne i en krig kan kun afgøres med forståelse. Oplysning, kommunikation og forståelse er den eneste vej at bygge på på den Nye Planet Jorden. Gør jer den ulejlighed at undervise jer selv i jeres modstanderes trossystemer og kultur. Forsøg at finde de punkter, hvor trossystemerne ligner hinanden og lad være med at arbejde med de punkter, hvor de er forskellige. Dette er Enheds tænkning i aktion og efterligner den Universelle Energis strømmen.
Nu hvor vi taler disse ord, vil mange af jer sige, at I ville ønske at denne eller hin leder forstod, det vi siger. Men vi siger jer, det er ikke vigtigt for jeres verdensledere at forstå de højere sandheder på den Nye Planet Jorden for at et skift kan begynde. Hvis sandheden er kendt, leder jeres verdensledere jer ikke længere. Behandl dem som de betroede tjenere, I har valgt dem til at være. Vær venlig at forstå, at I holder verdensfredens kraft i jeres hjerter. Bare fordi I bor inden for opdigtede linjer, som adskiller lande, behøver det ikke at betyde, at I er definerede af regeringens holdninger eller politik. I har ansvaret for jeres egne hjerter og ingen kan tage det ansvar fra jer. Det ansvar er nøglen til jeres sande kraft og når I påtager jer ansvaret for den kraft, vil ikke bare I ændre jer, men også regeringer.
De begivenheder, som har udfoldet sig på jeres planet i den seneste tid, har beredt vejen for forståelse. De har frigjort frygt i mange hjerter. De har vist jer, at når i trækker på samme hammel, kan I skabe mirakler. Tag imod disse gaver og flyt jer forbi det traume, som skabte dem. Søg efter måder at praktisere kommunikation, tolerance, forståelse og kærlighed. Søg efter måder, hvorpå I kan holde Lyset inden i jer.
Er det ikke interessant, at I er kommet så langt og alligevel oplever krig på jeres planet? Krig er den ultimative repræsentation af adskillelse og er den sværeste lektie, I skal lære på Spillepladen. At bevæge jer forbi krig på Jorden vil repræsentere det sidste skridt mod enheds bevidsthed, som I har ledt efter. Vi siger jer, der er ikke lagt en stor plan. Som mennesker har I evnen til at udslette hinanden, for den eneste lov, I har indført på Spillepladen er frit valg. I har mulighederne for at afslutte Spillet, også selvom I har passeret mærket (årtusindskiftet). De kommende måneder vil blive en vigtig tid. Indigobørnene og Krystalbørnene vil tage jeres planet og bygge HJEMME på jeres side af forhænget, hvis I efterlader dem en planet at arbejde med. De næstkommende få måneder er vigtige.
Den 19. maj 2002 er en dag med energetisk skift. For 3 år siden på den samme tid af året foregik der lignende energiskift. Der er mindst 2 år til foran jer med sådanne skift. Den 19. maj vil der ske en anden frigivelse af energi, som vil blande sig med den først omtalte. Krystalenergien, som kommer fra Central Solen igennem jeres eget solsystem, bliver lagret i Jordens tektoniske plader. I ugen omkring den 19. maj vil der foregå en frigivelse af energi ind i jeres virkelighed. Det vil give jer en virkelig magisk tid til at sende jeres intentioner til nettet (det magnetiske netværk omkring jorden) og plante Lysets frø på planeten. Dette vil være en tid for effektiv kommunikation på den Nye Planet Jorden.
Vi beder jer om kun at tage ansvar for det, der er i jeres egne hjerter og ikke for at frelse verden. Vær venlig ikke at tage ansvar for ledere eller begivenheder i jeres verden, da de er en refleksion af det kollektive. Det er kun muligt at heale verden et hjerte ad gangen begyndende med jeres eget. Det er nu en magisk tid til at holde hinanden i hænderne og opbygge Lyset inden i. Når I begynder at se Lyset skinne i folk og begivenheder rundt om jer, så vid at det er en refleksion af Lyset, I har inden i jer selv. Vi inbyder jer til at mødes og holde hinanden i hænderne mens I sår Lysets frø. Find måder at kommunikere på og undervis jer selv i den måde andre lever på. Bliv en stolt medborger på den Nye Planet Jorden.
Den 19. Maj er en særlig dag, når jeres indre Lys vil blive reflekteret af det energiskift, der viser jeres opstigningsprocess. Brug denne dag til at mødes med hensigt for at skabe den næste virkelighed for den nye planet. Når I mødes, så brug nettet, som nu er på plads, til at fordele fredens frø til resten af verden. Hvis I ikke har mulighed for at være sammen med andre, så forbind jeres energi bevidst ved hjælp af nettet, som nu er på plads. Dette net vil fortsat vokse og vil forbinde hjerter på planeten til eet. De energetiske og fysiske net, ja selv de net som i kender som telefon-linjer og internet, kan anvendes til at sprede disse Lysets frø. Den ny energi, der kommer ind i denne specielle og afgørende tid og sted vil lede disse frø af kærlighed og lys til at åbne hjerter på planeten. En tid for Fred er nu mulig på den Nye Planet Jorden. Lad den begynde nu – et hjerte ad gangen.
Det er med den dybeste kærlighed til jer at vi beder jer om at behandle hinanden med respekt nære hinanden og spille godt sammen.
Og sådan er det..
. . .Gruppen
Vi inviterer jer til at holde hinanden i hænderne søndag den 19. maj 2002 i en global forbindelse på et hvilket som helst tidspunkt på dagen. Det vil være en Fredens dag. Barbara og jeg vil være i St. Louis. Mo. på et et-dages seminar. For os betyder det en virkelig hjemvendelse, da vi begge voksede op der. Vi vil alle holde hinanden i hænderne på seminaret for at plante Fredens frø. Kom og vær med eller vær med os i hjertet. Hold udkig med Lightworkers forside for andre detaljer om globale forbindelser og meditationer.
Hjælp os med at gøre plads til alle kraftens mennesker på den Nye Planet Jorden.
Espavo!
Tag et øjeblik i din travle hverdag til at standse op og bare trække vejret. Tiden er i evig forandring og vi inviteres til at opleve det nye, der sker. Nu er det tid til at forberede de kommende dage. Hvad ligger foran os på vores vej? Dette er vores nye begyndelse. Tag en indånding og forestil dig vores vej, som vi er ved at skabe. Der er sket meget på det sidste. Der er foregået megen vækst, somme-tider ubehag og smerte. Det er tilvænningen til vores liv i evig forandring. Husk at forandring er uundgåelig, kamp et valg. Der har nok været bump på vejen i forbindelse med disse forandringer. Nu er tiden kommet til at gå den blide vej, som ligger forude. Vi kan skabe det. Vi kan skabe det med fred i vore hjerter. Individuelt kan vi tage det skridt for skridt. Sammen kan vi springe fremad for at skabe mirakler i vores verden. Lad os begynde nu.
Det er så enkelt: Kommunikation er nøglen til fred. Vi prøver med al vor magt at gøre det mere kompliceret. Om det gælder vore verdensledere eller vores nabo så er kommunikation nøglen til at åbne vore hjerter for hinanden. Hvis vi ikke verbalt åbner os for hinanden, hvordan kan vi så vide, hvad vi føler. Ja, tiden hvor vi vil være i stand til at kommunikere uden ord vil snart være her. Vi vil se hinanden i øjnene og vi vil straks kende følelserne i hinandens hjerter. Sikke en herlig tid det vil blive. Der vil ikke længere være nogen hemmeligheder. Vi vil være åbne om vores tanker, fri til at lade hinanden vide, hvad vi tænker. Det sker allerede. Vi er begyndt at bruge disse værktøjer. Vi husker hvilken naturlig følelse, det er, blot for at lade os standse af vore mennesklige tanker om frygt. “Tænk hvis de ikke kan lide, det jeg siger! Tænk hvis jeg sårer deres følelser med min sandhed! Tænk hvis jeg eksploderer i raseri!” Men vær ikke bange for deres reaktion, da den kan blive kilden til mere kommunikation. Lad os være åbne med mildhed i vores hjerter. Det er værktøjer, der skal udvikles, og ved at bruge dem vil vi perfektionere dem. Glæd jer over læreprocessen. Måske snubler vi på vejen, men vi kan rejse os og prøve igen. Vi er i dette sammen.
Uden åbenhed i kommunikationen vil der blive barrierer, som vokser til stærke mure af modstand. Har vi ikke set det med vore verdensmagter? Har vi ikke set det med mennesker i vores daglige liv? Lad os tale med dem, der skaber uro i vores liv. Takke dem for den lektie, de præsenterer for os. Når vi kommunikere åbent, vil vi mærke tyngden i vores hjerter lette. Mærk nærheden til denne person. Hvis det ikke er muligt, velsign dem alligevel og gå videre. Brug skelneevnen. Det vil frigøre bindingerne til ubehaget, som blev oplevet. Og så vil vi have fred i vore hjerter.
Et af min yndlings citater er “Lad der blive fred på jorden og lad det begynde med mig!”
og sådan er det..
Barbara Rother
Copyright Notits:
Copyright 1998 – 2008 Lightworker. www.espavo.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2007 Lightworker. www.espavo.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: http://www.espavo.org. Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!