Juni 2007

Michaels Familie
Sjælens tillid

 

Fra Steve:

“Familien er ved at finde sammen igen, gør plads til at det kan ske”. Det var nogle af de første ord jeg hørte fra gruppen. Nu, idet vi hver dag flytter os mere ind i vores fremtid, begynder den oprindelige spirituelle familie at finde sammen igen på en meget kraftfuld måde.

Vi venter alle sammen i en betydelig grad på én ting… selvtillid. Når vi har selvtillid til at skubbe med grænserne og til at vokse, vil vi se øjeblikkelige resultater. Et styrket samfund er et af vores hovedpunkter. I dette budskab minder Gruppen os om, hvem vi virkelig er og den kongelige slægt, hvorfra vi kommer. Ved at forbinde os med spirituel familie, kan vi alle sammen føje mere til vores sjæletillid.

Nyd rejsen.

Steve Rother

 

Hilsner fra Home

Styrken i Antal

Vidste I, at ethvert skridt I tager efterlader et energetisk fodspor? I kunne endda kalde det for en sti eller en afmærkning, der viser at I var her. Når I søger efter jeres egen vej, skaber I nøjagtigt denne samme vej. Det er en af den menneskelige oplevelses mange kosmiske vittigheder. Enhver person, som I nogen sinde har mødt og udvekslet energi med, har ændret jeres liv og jeres vej, igennem deres forbindelse med jer. I bliver ændret en lille bitte smule hver gang I rører ved, og udveksler energi med et andet menneske. I er en del af et fællesskab, en organisation, om I vil, som meget roligt giver jer energi og beholder vinden mod jeres rygge. De giver jer selvtillid. De er jeres sjælefamilie. I dag ønsker vi at tale om denne familie. På grund af spillets natur, var det vigtigt for jer at glemme, at I overhovedet havde en sjælefamilie, og nogle af jer har gjort det godt. Det var vigtigt for jer at gøre dette i forhold til at motivere jer til at finde jeres egen indre selvtillid. Godt, forestil jer hvordan det ville være at gnide søvnen ud af øjnene lige i dette øjeblik og vågne op som en skaber med egenkraft. I dag ønsker vi at dele en lille smule med jer omkring jeres egen kongelige arv, og gennem dette at give jer sjæletillid.

Når I er Home, har I overhovedet ingen problemer med selvtillid fordi I konstant føler jer omgivet af energien fra denne familie. Når I kan trække på energien fra helheden, er jeres selvtillid altid stor. Den (selvtilliden) spiller spillet med at lade som at den er adskilt fra andre, hvilket får jer til at tænke, at I må gøre alting alene. Det er meget vanskeligt for jer at bringe denne forståelse med gennem sløret, alligevel er det det I gør i dette øjeblik. Så det vi gør i dag er at give jer en ædelsten – noget I kan bære i jeres hjerter – en brik der frem for alt vil hjælpe jer med at gen-huske. For der en gruppe af engle på denne side af sløret, som I er en del af og som er jeres oprindelige spirituelle familie. Dette er Michaels Familie; den er meget mere prægtig, end I først forestillede jer.

Englenes vision af Home

For at vi fuldt ud kan beskrive dette for jer, er vi nødt til at trække os tilbage og beskrive hvordan engleriget ser ud fra vores side af sløret. Vi indser, at I har alle disse drømmebilleder af engle. I tror at alle disse små uerfarne engle har disse små bitte kroppe, og at de har disse små søde vinger. De kan endnu ikke helt flyve, men måske en skønne dag… Kæreste, vi hader at skuffe jer, men vi behøver ikke vinger for at flyve. Der er intet behov for at flyve, når I er Home, for alt I behøver at gøre er at tænke på et sted, og så er I der. De vinger, som I forestillede jer, er i virkeligheden ikke fjedrede aerodynamiske vinger. I stedet for er de redskaber af en bestem grund; vi spreder kun vores vinger for at genspejle menneskenes pragt. Engleriget eksisterer med det primære formål om at hjælpe jer med at gen-huske hvem I i virkeligheden er. Vi ville elske at gøre dette kompliceret, for det er hvad I ønsker, men det er i virkeligheden bare så enkelt. Vores største opgave er, at berøre jeres hjerter med den ægte Kærlighed fra Home. Hvis vi kan gøre dette, vil I finde selvtillid/sjæletillid på de tidspunkter, hvor I har mest brug for det – som for eksempel når I føler jer alene. Der sker en interessant ting, når I giver selvtillid til en skaber, der holder sig i skjul. De begynder at skubbe til grænserne og skabe nye ting; de begynder at vågne af drømmen. Dette er det primære formål for alle engle overalt. Husk på at Jorden ikke er det eneste spil. Der er mange flere spil helt igennem “Alt Der Er”, end I kan forestille jer. Vores opgave i universets system, er at berøre jeres hjerter med Kærligheden fra Home, og at give jer selvtillid.

Michaels Familie

Ærkeenglen Michael bliver opfattet på mange måder. I dag vil vi tale om det energetiske billede som en kollektiv energi – en samling af mægtige sjæle, der har forenet æoner af evolution/udvikling hen mod et meget vigtigt formål. Det er dette, vi opfatter som den englelige hensigt. Vi har alle givet vores energi som hjælp til retningen/ledelsen. Vi fortæller jer, at det er ikke nær så vigtigt at forstå dette, som det er at føle dette. Det vil ikke være muligt for jer fuldstændigt at forstå den anden side af sløret, for jeres egne forbindelser forhindrer jer i at se jeres egen pragt.  Det er vores arbejde at sprede vores vinger og at hjælpe jer til at se og til at gen-huske, hvem I i virkeligheden er. Vores vinger er der alene med det udtrykkelige formål af at genspejle menneskenes pragt… at hjælpe jer med at holde jeres ´rum´… hjælpe jer med at opnå denne selvtillid, i egenskab af en sjæl der spiller spillet med at lade som om det er et menneske. Alt hvad der behøves er nogle få succeser, som I kan gå i gang med at bygge oven på, idet I klarer dette rigtig godt. Lige så snart I har denne vibration af succes – af sjæletillid – er det let for jer at føje mere til den og at få den til at vokse, efterhånden som I bevæger jer fremad. Vi giver jer denne gave i dag. Vi giver jer denne ene brik: at vide at I er en del af et engleligt formål.

Ærkeenglen Michaels englelige formål/hensigt er sandhed. Det handler om at hjælpe jer med at opdage jeres egen sandhed. Når vi siger ordet sandhed tror mennesker, som væsner af begrænset natur, øjeblikkeligt at der er én sandhed. Nej, der er mange nuancer af sandheden. Vi er her ikke for at hjælpe jer med at finde sandheden. Vi er her for at hjælpe jer med at finde JERES sandhed. Vi er her ikke for at give jer, jeres sandhed. Vi er her ikke for at fortælle jer, hvad jeres sandhed er, for at lede jer på en vej, på hvilken I kan finde jeres sandhed og kalde den for jeres. Det er ikke det, der sker på planeten med det frie valg. Det der sker er ,at vi som engle træder tilbage og forsøger at finde den lille smule succes som I har haft, denne lille del, som får jer til at fnise hver gang I tænker på den og hvor vidunderligt det var. Vi kan tage denne oplevelse, udvide den og hjælpe jer med at bygge på denne energi af succes og selvtillid.

Der er mange ideer og historier, der er blevet fortalt om engleriget, om englene i himlen og om hvordan vi kommer ned og griber ind jeres verden, når der er brug for os. Indgriben fra engle var en hverdagsagtig følge i starten af spillet, over tid har det alligevel været mindre og mindre nødvendigt. Vi kommer ind i jeres liv, og vi arbejder ind imellem med jer på forskellige områder. Vi fortæller jer dog, at oplevelsen faktisk er ganske anderledes end den måde I opfatter den på. Faktisk er der mindre engle indgriben på denne planet end nogen sinde før i historien af den enkle grund, at menneskene kommer tættere på Home. I har ikke brug for den samme slags opmærksomhed fra os, som I plejede at have brug for. Så vi måtte lære at genspejle jeres pragt på nye måder. Vi fortæller jer ikke længere, hvilken vej I skal gå ad eller instruerer jer i, hvad I skal gøre eller ikke gøre. Nu er den bedste måde vi kan genspejle jer på, at bemyndige jer til at bygge på jeres egen succes. Det er det vi gør, og vi oplader jer nu med selve dette budskab. Det vil give den sjæletillid, der er nødvendig til den forandring, I nu står overfor.

Skridt ind til at blive Menneskelige Engle

Nu er det jeres tur. I er ved at blive de Menneskelige Engle. Det er jeres næste stadie i evolutionen. Find måder at gøre dette sammen med hinanden nu, og I vil opdage at egenkraften, som aldrig før, bliver etableret på denne planet. I er på skrænten af forandring som omfatter hele menneskeheden. Vi har talt om gen-installeringen/opgraderingen, eftersom jeres fysiske og energetiske strukturer fuldstændigt gen-installeres/opgraderes for at kunne rumme de højere energier fra den Nye Jord. Det menneskelige dyr udvikler sig til at rumme mere af spirit/sjælen fra Home. For at kunne gøre dette, må der forekomme masser af justeringer med hensyn til jeres egne tankeprocesser omkring ting, som har været sandheden i fortiden. Vi bede jer om at genoverveje meget af det og finde ud af, hvad der virkelig vigtigt i jeres liv. I kan gøre dette ved først at finde jeres ene lille brik af selvtillid.

Vi indser, at det er meget forvirrende for mange af jer. Vi ved, at det er vanskeligt at være et menneske. Hvis det var nemt, ville alle ønske at være et menneske nu, ville de ikke? Eftersom det at være et menneske er en meget vanskeligt opgave, var det op til de mest ambitiøse sjæle at komme ned, at påtage et slør og lade som om de er et menneske. I udfører et pragtfuldt stykke arbejde, selv når I ikke kan se hvem I er, eller hvad det er meningen I skal gøre. Selvtilliden er der, hvis I vil lade den komme igennem. Det er påmindelsen fra Home om, hvem I i virkeligheden er. Hvis I vil tillade os og de andre Menneskelige Engle, som arbejder på at udføre dette, kan vi hjælpe med at forstærke denne lille brik af succes. Vi kan hjælpe jer med at opleve denne lille smule selvtillid, som til gengæld vil hjælpe jer med at skabe endda mere selvtillid og succes, samtidig med at I bevarer vinden i ryggen hele tiden. Det er det, vi er her for at udføre, når I tillader os at gøre det. Dette er vores mest betydningsfulde formål som engle.

Lucifer Eksperimentet

Jo, der er mange misforståelser omkring engleriget. Lad os tale om specielt en af dem vi elsker, fordi mennesker har sådanne vidunderlige idéer. Det er så interessant for os at se os selv, gennem jeres øjne. Vi håber at I kan gøre det samme, og og lære at se jer selv gennem vores øjne. Ved at se hinanden gennem hinandens øjne, kan vi udvikle os og vokse sammen. Vi lærer at blive bedre til det vi gør, ved at se på os selv gennem jeres øjne, og hvordan vi bedst kommer i kontakt med den nye menneskehed. I bevæger jer så hurtigt i dette øjeblik, at det næsten er som at prøve på at ramme et mål, der bevæger sig. Den misforståelse vi taler om, handler om Lucifer eksperimentet. Lad os forklare disse resultater ud fra en anderledes betragtning.

Menneskeheden har været meget stærkt inde i polaritet; I kom ind for at arbejde med bevidsthed omkring polaritet. I kom ind for at arbejde med op og ned, rigtigt og forkert, godt og ondt, kærlighed og frygt – alle modsætningerne. I ser kun ting, når de er totale modsætninger, og I har tendens til at flytte jer i disse retninger. Dog er I ikke i dette område ret længe, fordi I bevæger jer ud af feltet af dualitet og ind i feltet af trialitet. I trialitet vil alle disse visioner nu blive balanceret, med en stærkere forbindelse til det højere selv. Dette udvikler den trialitet, som vi har talt om, og det er meget magisk at iaggtage hele menneskeheden forandre den måde, I lever jeres daglige liv på. Det er meget oplivende at iagttage, og ind imellem meget skræmmende for jer at gå igennem, men I gør det godt. I er dem der kommer til at hjælpe andre. I starten var det meget vigtigt for menneskene at forstå og at se Himlen og Home som et spejlbillede af Jorden. På grund af dette, har I tendens til at anbringe menneskelige egenskaber på den anden side af sløret. Det er derfor Ærkeenglene har navne. Er det ikke interessant at de kun har Jordiske navne? De har kun Jordiske navne i den verden, der omhandler Jorden. I ville alligevel ikke forstå de andre navne, så stol på os.

I den allerførste start, for at give jer illusionen – inden i jeres felt af polaritet – var det nødvendigt at vi lod som om vi spillede spillet om “polaritet” i himlen. En af de største engle trådte frem og sagde: “Jeg vil spille denne rolle med at lade som om jeg er det modsatte (et menneske)”. Måske finder I aldrig ud af, hvor svær en rolle det viste sig at være. Måske kommer I aldrig til at forstå den virkelige kærlighed, der skulle til for at spille denne rolle. Dette var Lucifer. Han trådte frem og udførte en utroligt opgave med at spille den onde ´person´ i himlen. Hvilket vidunderligt eksperiment, fordi det gav jer noget at forholde jer til, når I forsøgte at huske Home. Dette er, hvad det udrettede. Mere end noget andet forstod I idéen om himlen på dette tidspunkt, fordi polariteten eksisterede. I kunne forestille jer polaritet, og for første gang begreb I Home. Dette var gaven fra en engel, der blev kaldt Lucifer. Kæreste, Lucifer er Home. Lucifer har udført sin opgave og han er tilbage, hvor han hører til som én af de største engle, der nogen sinde levede. Han er Home, fordi mennesket ikke længere har brug for dramaet omkring polaritetens bevidsthed. Mennesket har ikke længere brug for en ond entitet, for at motivere dem til at gå imod lyset. I er nu meget mere udviklede end dette.

Vid venligst at I stadigvæk har polaritet. I har dagligt med polaritet at gøre. Mange af jer har klienter, der er låst fast i polaritets situationer, eller polaritets trossystemer, som de har svært ved at komme ud af.  Det vi fortæller jer er, at hvis I forstår at det alt sammen er baseret på jeres selvtillid som en sjæl, er det det, der fungerer. Det er der, jeres egenkraft/styrke er. Det er gaven, som Lucifer gav jer. At tillade ham at spille denne rolle, at komme tilbage til familien bagefter og at være en del af hele denne proces, var absolut utroligt – ikke kun for ham, men også for jer, fordi det gav jer gaver som I ikke kunne få på andre måder. Her går I med denne lille brik, der mangler inden i jer. Se efter, om I vil, der er altid denne lille brik af jer, når I ser ind i spejlet og siger “Hvem er det? Hvad laver jeg? Hvor er jeg på vej hen? Hvor er det meningen, jeg skal være?” I stiller alle disse spørgsmål for at forstå jeres bestemmelsessted. Forstå/indse først rejsen, for det er sandheden om jeres vej. Bestemmelsesstedet er bare afslutningen af rejsen. I når ikke bestemmelsesstedet før I kommer Home.

Vi beder jer om, at I ikke lever hele jeres liv i forventningen om at komme Home. Hvilken trist rejse det ville blive, for der er så meget skønhed på jeres vej. Der er så meget, at I er begyndt at begribe og forstå hvor I er, og hvad I kan gøre. Det er spændende at iagttage jeres skridt ind i jeres egenkraft. Der er nu så meget (skønhed), at I vil begynde at at have forstand på lyset inden i den mørke side. Jeres mørke har altid været en mangel (et fravær). Jeres mørke har altid været en hemmelighed, en slags vakuum, der tiltrækker alle de omgivende energier, som flyder rundt, og trækker dem ind i en ´hule´, som I skabte på grund af jeres frygt. Nu begynder I at flytte jer ind i et felt af trialitet – særligt de af jer, som modtager dette budskab, for der er få udvalgte, som leder vejen vibrationelt, og som bringer denne energi videre til resten af menneskeheden.

Spillet ændrer sig

Lad os bede jer om først at finde den unikke brik af jer selv, som I kan dele med andre, for det er den, der vil give jer selvtillid. Det er den, der vil hjælpe jer med at fuldende processen. I har gjort det godt, kæreste. I har banet jer vej gennem et helt spil, som I har tilrettelagt. I har bestemt reglerne, I har bestemt mulighederne, I har bestemt den retning, som I ville spille spillet ud fra, og nu opdager I at det alt sammen forandrer sig omkring jer. Lige på det tidspunkt, hvor I var ved at blive ret gode til at spille spillet, forandrer spillet sig. I er dem, der har sat alt dette i gang. I er dem, der tager det næste skridt; I gør det gennem jeres egen gen-installations/opgraderings proces, og også gennem jeres tanker. Menneskevæsner, I har nu mulighederne for at fastholde tanker og bære visioner, ideer og begreber, som I ikke engang kunne forestille jer for kun få år siden. I har flyttet jer så hurtigt, og nogle gange beder vi jer om I ikke godt vil tage den langsommere rulletrappe derovre, for det vil hjælpe jer med at vænne jer til energien. Men nej, I hopper i ekspreselevatoren og skyder 600 etager op på én gang og forsøger så at gå, når I kommer ud… og så kan I ikke regne ud, hvorfor det er så svært et være et menneske.

I er ambitiøse Menneskelige Engle, og vi elsker jer så meget. Indser I, at I er i en evolutionær proces? Indser I, at efterhånden som i udvikler jer, havner I i jeres jobs? Det er der, I er på vej hen, og det er aldrig før sket på denne måde. I vil blive englene på den anden planet med fri vilje, kæreste, og I vil opleve både glæden og frustrationerne, og derudover alle de sjove ting, som vi oplever med jer. Vent ikke. Træd ind i det nu. Forpligt jer selv til først at rumme den brik af selvtillid, uanset hvor lille den er. Denne selvtillid forbinder jer med Home, med Michaels Familie, med alle andre familier og alle englelige formål. Vid at det er fuldstændigt muligt for mennesker at være medlemmer af flere forskellige familier på denne side af sløret.  Der er ingen konkurrence eller udelukkelse. Idéen er at være af den højeste service, at være her for at hjælpe jer med at sprede jeres vinger, for at genspejle jeres storhed og for at hjælp jer med at gen-huske, hvem I er. Der er tidspunkter, hvor I ser i spejlet og ikke kan se, hvem I er, og undertiden kommer tårerne, fordi I føler jer så alene. På disse dage er sløret tykt. En gang imellem bryder det der lille smil frem i hjørnet af jeres mund, og I begynder at se gennem sløret. Det er på disse tidspunkter vi spreder vores vinger til jeres ære og vejledning. Dette er vores gave til jer. I har en mulighed for at være af højeste tjeneste, som en sjæl i den tid der er lige foran jer. Hvis I vælger at træde ind i jeres fremtid, vil vi være der for at hjælpe jer med at vågne af drømmen. I kan gøre en forskel på denne planet. Det lover vi jer.

I har allerede fuldført/gennemført spillet med fri vilje, og alligevel er I her og spørger “Hvad kan jeg gøre? På hvilken måde kan jeg tage det næste skridt? Hvordan kan jeg hjælpe andre omkring mig med at tage det næste skridt?” Vi står med sådan en stolthed og ser på jer, når I gør dette, og vi ved, at I er ude efter vores jobs. Vi vil med glæde give dem til jer. Nyd turen. Glem ikke at le, når som helst I kan. Det er denne del, der balancerer hele energien og bringer jer Home igen. Indse at I er (med) i Michaels Familie. Dette er en fødselsret. Det er noget I har udrettet igen og igen og igen. Det er en del af processen. Det er der I kommer fra. Når I opdager disse små minder, så brug dem på en eller anden måde. Bring dem Home, udtryk dem i jeres liv og opnå den lille bitte smule selvtillid, der kan vokse og hjælpe med at bygge ovenpå denne brik af succes. Dette bringer jer ind i at blive den Menneskelige Engel; som bærer jer op til at tage det næste skridt på planeten med fri vilje. Ascension-/Opstigningsprocessen handler ikke om at ascendere/stige op for at komme Home; det handler om at ascendere/stige op for at være i en højere vibrationel position, samtidig med at I stadigvæk er her på denne planet. Hvordan ville det være at være en engel og besidde alle gaverne, al kraften, alle de unikke evner fra engleriget, samtidig med I stadigvæk var her i de fysiske kroppe? Vi stillede jer dette spørgsmål med vilje, fordi I vil svare på det. Det er der, I er på vej hen. Nyd rejsen.

Vi forlader jer med tre små påmindelser. Behandl hinanden med den største respekt, for I er en del af hinanden. Nær hinanden ved enhver mulighed, for dette vil bygge ovenpå denne succes. Vid at det er et smukt spil, og spil godt sammen.

Espavo

Gruppen

 

 

Forbindelse med Hjertet
Livets Balance
Livets op- og nedture, drejninger og vendinger

Af Barbara Rother.

Centrer jer selv med at tage et dybt, rensende åndedrag. Fyld jeres lunger med frisk luft, livets gave. Idet i ånder ud, så føl jer selv blive blandet fuldstændig ind i en følelse af fred. Det er tid til at tage et øjeblik og se på jeres liv. Har I det godt med der, hvor I er og det i laver? Hvad med jeres forhold og jeres daglige liv? Det er tid til at frigive domme og lige tage et nærbillede af hvem I er nu. Livet er til for at blive nydt, som en oplevelse hvorhen den end bringer jer.

Se jer selv på vej hen af en sti. I er ikke sikre på, hvor den bringer jer hen, men I ved at I må gå videre. Hvert skridt på denne sti bringer jer tættere på, hvor I vælger at være. Se op og opdag, at ved enden af denne sti er der en festlig forlystelsespark, som er fyldt med skinnende lys og glade lyde. Føl spændingen bygge sig op inden i hele jeres væren. Det indre barn i jer ler og tigger om at gå foran, for at se hvilke eventyr der ligger forude. Idet I træder ind på denne store legeplads, bliver I mødt af en enorm rutschebane. I tøver et øjeblik. Denne slags rutschetur har altid skræmt jer, men med endnu et dybt åndedrag, beslutter I jer for at vove jer videre. I ønsker at se, hvor turen bringer jer hen. Beslut jer for at skubbe jer forbi jeres tryghedsniveau og bevæge jer videre. Vov at skubbe til jeres egne grænser. Tag jeres plads i vognen, fæstn jeres sikkerhedsseler samtidig med I griber tæt om sikkerhedsstangen, som forudsættes at holde jer sikkert fast i sædet på jeres livs tur. Føler I jer anspændte, trækker I igen vejret dybt og begynder rejsen med vidt åbne øjne.

Turen begynder med nogle bumpende bevægelser og få jer til at holde endnu mere fast. Den begynder at føre jer op af en meget stejl bakke. I begynder at slappe af, imens I bliver bragt op til det højeste udsigtspunkt. Det er så smukt at se, hvor I er i jeres liv, imens I sidder på toppen af verden. I indser øjeblikkets skønhed og hvor godt livet er med alle dets velsignelser. I kunne blive her for altid, men denne tanke forsvinder fordi I ved at livet bevæger sig hurtigt, så I kan ikke blive i denne tilstand af lyksalighed ret længe. Lige så snart denne tanke kommer ind i jeres hoved, styrter vognen nedad i et stort dyk. I er ført ned på et lavt punkt i jeres liv. Måske er det tabet af en elsket,  et job, en negativ oplevelse af en art, der vælter jer. Det er fuldkommen i orden at gå ind i en nedslående periode i livet, men det er ikke okay at blive der. Indse at denne drejning nedad er en balance i livet. I begynder derpå at bevæge jer op til en lille ´baneskråning´, glade for at I nu bevæger jer ud af det negative. Lige efter tager turen hurtigt en serie af drejninger og vendinger og får jer til at spekulere på, hvor dette livets rejse bringer jer hen. Usikkerheden er frygtelig og alligevel spændende. I føler jer nærmest bumpet ud af jeres sæder, men når I slipper behovet for kontrol, slipper I jeres greb i sikkerhedsstangen, der holder jer i jeres sæder, og I ler og skriger af fryd. Giver I slip, rækker jeres arme op mod himlen. I kommer til en lige strækning på sporet. Dette repræsenterer de daglige oplevelser. De føles sikre, men efter et stykke tid ønsker I at turen bliver fyldt med vendinger og drejninger, og op- og nedture. Dette afholder jer fra at komme livet i forkøbet. Efterhånden som rutschebanen langsomt stopper, kommer I op fra jeres pladser og tager et stort skridt fremad, hen imod jeres fremtid. Denne tur har været sådan et eventyr. Hvem ved, hvad der venter. Uanset hvad det er, vil I opleve det som livets storslåede rejse.

Kærlighed og Lys,

Barbara

 

Copyright Notits:
Copyright 1998 – 2008 Lightworker. www.espavo.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2007 Lightworker. www.espavo.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: http://www.espavo.org.  Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!