Juli 2000

Ana og fuglen
Åndens integration

En historie fra Gruppen

~Påmindelser Hjemmefra~Overalt føler Lightworkere sig forvirrede og uden forbindelse. I denne tid bevæger vi os hurtigt fra én vibrationsfrekvens til den næste. Gruppen siger at vi mennesker ikke ta´r den rolige elevator på vores færd til de højere vibrationer. Det er nærmere sådan at vi ikke kan vente med at hoppe på ekspreselevatoren, som i løbet af få sekunder skyder en fart på hundreder af etager. Derefter prøver vi at regne ud, hvorfor vi ikke kan gå ud af døren når elevatoren åbner sig. For os føles det som om vi er midlertidigt uden forbindelse og har mistet orienteringen. Der sker noget som vi er nødt til at snakke om, og Gruppen ønskede at jeg droppede, hvad jeg var i gang med for at sende dette ud nu. De ønsker at tale om Åndens integration på Planeten Jorden.

I februar 2000 gav Gruppen og jeg en live kanalisering i Laguna Hills, CA. Efter budskabet var der en tid med spørgsmål og svar og der blev stillet et spørgsmål:

Hvorfor føler jeg mig uden forbindelse og forvirret? Jeg føler det som om jeg har mistet kontakten med mine guider. Kan I forklare, hvad der sker?

Gruppen svarede med historien om Ana og fuglen. Her deler Gruppen historien med enhver. Nu kan vi se, at dette skifte er en almindelig begivenhed, mens menneskeheden bevæger sig op på den næste vibrationsfrekvens. Ekspreselevatoren er standset og døren er netop åbnet. Er du klar?

 

Hilsner hjemmefra

Der sker store skift på spillepladen, når I træder ind i de højere vibrationer. Mange af jer føler, at I mister forbindelsen, som I engang havde, mens magien ser ud til at blegne. Sålænge I er i menneskelig form, er det svært for jer at se jer selv som vi ser jer, for I bevæger jer med forhænget fast på sin plads. Vi siger jer at jeres succes på planeten ikke afhænger af hvordan I håndterer magien, men af hvordan I klarer jeres hverdag. Med Åndens integration er det muligt for jer at ånde magi ind i hvert trin i livet. Det er også vigtigt at forstå at det ikke er Ånden som skaber magien. Vi er her for at hjælpe jer huske på og genforene jer med jeres egen magi.

Det menneskelige fremskridts pendul Menneskeheden gør fremskridt på en måde der svarer til den måde et pendul svinger fra den ene side til den anden. Pendulet for menneskeligt fremskridt har et vendepunkt, som bevæger sig fremad, når pendulet svinger langt nok i en retning. Denne fremad bevægelse illustrerer menneskehedens fremskridt. Såvel pendulets natur og menneskehedens natur fastslår, at det må svinge til begge sider før det vil opbygge nok styrke til at avancere til det næste trin. Det I ser som midlertidige tilbageslag er kun illusioner om polaritet og fra vores perspektiv er det overhovedet ikke tilbageslag. Det er faktisk en kraftansamling som vil skubbe menneskeheden til det næste trin.

Start her næste gangI det forgangne har menneskeheden svinget frem og tilbage mange gange for at samle nok styrke til at skifte med. Nu foretager I disse skift rent rutinemæssigt. Vi siger jer at pendulets svingninger ikke behøver at indebære vanskeligheder. I kan håndtere pendulet.

At gå gennem dalenSe dig selv, mens du går på en eng. Ånden er ved din side for hvert eneste skridt du ta´r. Du er aldrig adskilt fra den del af dig selv kendt som Ånden (Spirit). Du taler til Ånden og taler til dine guider. Når du kommer op på bjergets top, kan du se at der foran dig ligger en dal som du må over. Skønt Ånden aldrig forlader dig er der tider hvor du må gå i tillid og tro. Du skal vide at mens du går gennem denne dal er Ånden med dig, selv om du ikke kan føle det. Hvis du føler, at du er alene, skal du vide at det er fordi din vejledning simpelthen har taget en ny form, som du endnu ikke kender. Stol på dit hjerte og følg det, som giver dig bare den mindste smule glæde og begejstring (passion). Dette vil lede dig gennem dalen og til en stærkere genforening med Ånden på den anden side af dalen.

Du er ikke alene

Historien om Ana og fuglenFor at klargøre det skift i vibrationsfrekvenser, som I oplever, vil vi fortælle jer historien om Ana og fuglen. Nyd vores historie.

På hendes værelse, lige før daggry, var den eneste lyd der kunne høres en ulykkelig sjæls hulken. Ana var et tolvårigt indigo barn, som havde store vanskeligheder i sit liv her på Den Frie Viljes Spilleplade. Hun havde få venner og havde vanskeligheder med at være sammen med de andre i sin klasse i skolen. Hendes lærere så hende som et problembarn. Hun følte altid at hun stod udenfor og så ind. Ana havde det specielt svært med sin mor og de skændtes ofte. Skønt Ana inderst inde vidste, var hun fortvivlet og havde næsten opgivet håbet. Kun tolv år gammel ønskede hun at komme Hjem.

Da den kunne føle hendes forvirring, talte ånden direkte til hende. ” Ana, du kan forlade stedet her hvis du ønsker det, men først må du gå ud i haven og pege med fingeren ud foran dig.” Ana var chokeret over at Ånden kunne tale til hende så direkte, det var aldrig sket før. Hun tænkte over hvad Ånden havde sagt til hende, og skønt hun ikke kunne se hvordan dette på nogen måde kunne hjælpe hende, besluttede hun alligevel at prøve. Hun gik ud i morgenluften, solen var lige ved at stå op og der var en rødblå nuance over det hele. Hun så sig omkring for at være sikker på at ingen kunne se hende og så lukkede hun sine øjne og strakte fingeren udforan sig som Ånden havde sagt. Et øjeblik senere følte hun noget der kildede på fingeren og hun åbnede øjnene. “Hej min kære, ” sagde fuglen. Ana´s øjne fyldtes med tårer, da følelserne Hjemmefra som næsten havde været glemte dukkede op i hendes erindring.

Mens hun viskede tårerne bort fra sine øjne så hun sig omkring for at se om der var andre. Drømte hun eller skete dette virkeligt. Talte fuglen virkelig? Netop da talte fuglen til hende igen.” Jeg er her for at hjælpe dig med at huske, Ana, for du er her med et formål og hvis du ta´r afsted nu vil du ikke opfylde denne målsætning.” Atter fyldtes hende øjne med glædestårer og for første gang følte Ana bare en lille smule håb. Selv den mindste viden om at hun havde et formål hjalp Ana. Magi fyldte luften i haven mens fuglen begyndte en samtale med Ana som varede i over en time. I det meste af den tid kunne Ana ikke gøre andet end bare græde, for der var så meget at give slip på. Så hørte Ana sin mor rumstere i køkkenet da hendes dag begyndte. Ana frygtede at tiden med den magiske fugle var ved at slippe op. ” Vær ikke bange Ana, vi skal snakke igen. Jeg er altid her for dig. Du behøver blot at komme herud i haven og holde fingeren ud, så er jeg der.”

Lærerne i skolen kunne ikke forstå, hvorfor hun græd hele dagen. De troede at noget var galt. Men Ana vidste, at nu var noget rigtigt. Der var tidpunkter hvor hun tvivlede på at dette var sket. Var det noget hun havde fundet på? Så indså hun, at selv om fuglen var et fantasiprodukt gjorde det ingen forskel. Fuglen gav hende en følelse af helhed og hun ville ikke give slip på den følelse.

Siden den dag stod Ana altid op før solen, gik ud i haven og snakkede med fuglen. De snakkede om mange ting og fuglen gav Ana lektier i livet, som hun måtte lave. Ana udførte disse lektier med glæde, også selvom nogle af dem betød at hun måtte forandre vanskelige ting ved sig selv. Fuglen mindede hende konstant om, at hun holdt kraften til at forandre sin virkelighed ved de valg hun foretog. Denne lille brune fugl åndede magi ind i unge Ana´s liv. Dag fulgte på dag og snart forandredes Ana´s liv. I skolen havde Ana venner som så op til hende og respekterede hende. Hendes lærere forandredes magisk og hjalp hende. Selv med sin mor havde hun det nu godt og for første gang kunne de snakke sammen. Anas liv havde fået mening.

En morgen begyndte Ana at se tilbage og indså, hvor langt hun var kommet i løbet af kort tid. Bare i løbet af nogle få måneder havde Anas fremskridt mod lykke været større end det havde været i de foregående tolv år. Da hun indså det takkede hun fuglen for den magiske gave, den havde givet hende. Fuglen svarede “kære jeg kan ikke give dig hvad du allerde ejer. Mit job var at være det spejl hvori du kunne se dit sande selv og huske din styrke. Du må aldrig glemme at kraften til forandring er indeni og ikke udenpå. Du har valgt at udøve denne kraft og derved har du forandret din egen virkelighed.

Højdepunktet i Ana´s liv var hver morgen at tilbringe en kort tid, for at huske sin sande kraft. Den kærlighed hun følte for dette smukke enkle væsen var overvældende. Hvadenten det regnede eller solen skinnede var hun i haven hver morgen, hvor hun istemte dagens tone, sammen med den lærer, hun havde lært at elske så meget. Ana´s liv var godt.

En morgen vågnede Ana endnu tidligere end hun var vant til. Hun følte et skift i energien, men var ikke klar over hvad der skete. Hun huskede, hvad fuglen havde fortalt hende om energier der skifter og at det er den måde mennesker udvikler sig på. Hun huskede at fuglen havde fortalt hende at forandring var en nødvendig del af åndeligt fremskridt, og uden udvikling vil alt efterhånden dø. Det er faktisk forandring og udvikling der skaber magien, som vi søger. Disse tanker kørte rundt i hovedet på hende og hun formulerede omhyggeligt de spørgsmål, som hun ville stille fuglen i deres magiske time denne morgen. Da tiden var inde gik Ana forventningsfuld ud i haven og strakte sin finger ud foran sig. Denne morgen kom fuglen ikke.

Ved fuglens hjælp havde Ana lært at stole mere på sine indre følelser end på sine tanker. Dette var et perfekt tidspunkt til at bruge denne egenskab og på en eller anden måde vidste hun indeni sig selv, at hendes kæreste ven havde det godt. Hun vidste også i sit hjerte, at hun selv havde det godt og at intet dårligt var sket. Alligevel savnede hun sin ven fuglen og deres specielle tid sammen. Ana tænkte tilbage på alle de ting fuglen havde fortalt hende og hvordan hun brugte dem i sit liv. Hun undrede sig, fordi en af de første ting fuglen havde fortalt hende var, at den aldrig ville forlade hende. Men her stod hun altså ganske alene i haven denne morgen mens solen stod op. Ana lod som om fuglen var der og prøvede at tale til den. Hun kunne endda føle den velkendte kildren på fingeren. Det var interessant for Ana at for hvert eneste spørgsmål, hun kunne komme i tanker om at stille sin imaginære ven, havde hun allerede svaret.

Hver morgen blev Ana ved med at gå ud i haven og holde sin finger ud foran sig. For første gang i lang tid græd hun fordi hun var ked af det. Ana´s finger fik aldrig mere mulighed for at bære fuglen.

Som tiden gik spillede Ana en væsentlig rolle i sin skole. Lærerne forstod efterhånden, at Ana ikke var et problembarn, men at hun, og andre som hende, var langt forud for skolens lærdom. Ana hjalp dem med at tilrette deres syn på undervisning. Hun hjalp staben med at justere deres tænkemåde og tilpasse den til de nye børn, som kommer. Den dag Ana blev translokeret var i sandhed en speciel dag. Der havde engang været en dag, hvor det eneste hun havde ønsket var at forlade denne verden, og hun kunne ikke have forudset det, der nu skete. Nu vidste hun, at hun havde spillet en meget vigtig rolle. På sin lille måde havde hun givet et bidrag til mennskeheden og havde været med til at sætte energien for det, der skal komme.

Ana voksede og blev ældre og højere. Ana blev en stor healer, der hjalp tusinder til at tage deres egen styrke og forandre deres virkelighed. Ana brugte det der var i hendes hjerte til at guide dem. Da hun trådte ind i sin styrke opdagede Ana, at svarene kom til hende i det øjeblik hun spurgte. Dette var anderledes, for det føltes som om svarene kom fra hendes indre snarere end fra en ydre kilde. Hun glemte aldrig, hvad fuglen havde lært hende. Hun tænkte tit på sin kæreste ven og omgav sig med alle slags fugle. Hun byggede et fristed for fuglene på sin jord og besøgte det ofte. Fuglen var blevet Ana ´s personlige symbol og der var fuglefigurer i hvert eneste rrum i hendes bolig. Hun havde så mange fugle, at vennerne kaldte hende fugledamen. Det var hun lidt stolt af. Ana var blevet rørt og hun glemte det aldrig. Hun valgte at bære fuglens visdomsgave med sig uanset hvad hun lavede. Ana havde Ånden med sig i sit liv.

Mange år senere, passede hun sit barnebarn. Dette barn var meget specielt for Ana og de havde en forbindelse som rakte langt ud over dette liv. Hun vidste fra den dag han blev født, at de havde en kontrakt, hun ventede blot på at se i hvilken retning det ville udvikle sig. Billy var en syvårig med strålende øjne, som frygtløst kiggede dybt ind i Ana´s sjæl. Han mindede hende om den vigtige rolle hun havde spillet med at omdefinere skolesystemet. Han skulle nu gå videre i det hun havde begyndt. I det øjeblik var Ana taknemmelig for at hun blev. En dag besøgte denne dejlige unge mand sin bedstemors hus. Han undersøgte nysgerrigt de mange fuglestatuer hun havde på hylderne derhjemme. Han var især optaget af en lille brun fugl. Ana så sit barnebarn se opmærksomt på den lille fuglefigur. Hun vidste i sit hjerte at noget vidunderligt var ved at ske. Hun holdt spændt vejret, da den syvårige dreng vendte sig om og sagde til hende: ” Ved du hvad, Bedstemor, denne fugle ser ud nøjagtig som den, der altid sidder på din skulder.”

Barnebarnets ord ramte hende med en styrke der fuldstændig kastede hende omkuld. Pludselig blev alle hendes spørgsmål besvaret og alt faldt på plads for Ana. Hun tænkte tilbage på den dag, da fuglen ikke kom og nu blev hun klar over, at hendes vibrationer var blevet høje nok til at fuglen kunne sidde på skulderen istedetfor på fingeren. Ana var blevet så vant til at se fuglen på sin finger, at hun ikke var klar over at fuglen nu var så tæt på, at den kunne hviske hende direkte i øret. I det øjeblik var Ana´s kontrakt med sit barnebarn opfyldt. For første gang i sit liv vidste hun, at det hun havde i hovedet og det hun havde i hjertet matchede og Ana´s liv var komplet.

Glædestårerne vendte tilbage, da den lange tavshed blev brudt efter alle disse år. Den lille fugl fra barndommen talte igen til hende. “Ja kæreste Ana, jeg fortalte dig, at jeg aldrig ville forlade dig og det gjorde jeg ikke. Jeg er meget stolt af dig, for den dag jeg satte mig på skulderen i stedet for fingeren havde du et valg. Du kunne være blevet ved med at se på din finger i al evighed, mens du ventede på at blive guidet, som du var blevet vant til fra det ydre. Men du besluttede at avancere og gå fremad med det, du selv vidste. Dette er integration af ånden og åbningen til dit højere selv. Du er ikke adskilt fra Ånden, sådan som dine menneskeøjne gerne vil have dig til at tro. Du er ikke adskilt fra mig, for vi er ét. Bevæg dig i den dagligdags verden med Ånden på din skulder og hav modet til selv at skabe den magi, du søger. Du, kære Ana, har gjort det godt. Du har opfyldt dit højere formål ved at lære at være i Ånden”. Da hun hørte dette, blev Ana hel.

Og sådan er det.

Vælg hvorfra du vil opfatteSom Ana har I alle et valg når I oplever rummet imellem to valgmuligheder. Hvis du holder din finger ud og fuglen ikke dukker op har du valget mellem at opfatte det som noget forkert eller som en mulighed for at stige op på et højere plan. Dit valg bestemmer udfaldet. Ana kunne let have vlgt at tilbringe retstn af sit liv i haven og vente oopå fuglen komme tilbage,men i stedet valgte hun at bruge det hun havde lært i sin herdag. Selv omdet ikke var ligeså mystisk som en fugl der satte sig på hendes finger var følelesen af at blive ledt endda stærkere i resten af hendes liv.

Gør plads for noget der er større end du slev og du vil blive ledt tifold. Bevæg dig gennem de stille perioder med den fulde viden om at du har al den vejledning du har brug for når du har brug for den. Nyd den tid fuglene har sllået sig ned på den finger og vær parat til at lytte mens den nærmer sig din skulder. Følg din kærlgihed for de vil vise digvejn hjem. Følg kærligheden for den vil vise dg hvordan du skaber Himlen på Jorden.

Magien i hverdagenDu ma have modet til at bruge magien i din hverdag, i hvert eneste skridt du ta´r i det daglige liv.Menneskeheden har et stor behov for forandring. Selv de mest ophidsende oplevelserbliver kedelige ved gentaglse.Inviter forandringen , lad være med at fejre ophøret af det gamle men tag de nye muligheder i din favn. Find en magisk tind i hver oplevelse du har i dag og magien vil blive mangedoblet. Hvis du har besvær med at finde magien se på hinanden indtil den viser sig. Så vil helt sikkert finde den for I er magiske væsner.

Send magien tilbage til jeres erhverv og regeringer og se på mens ossse de skifter til de højere vibrationelle virkeligheder.

Forvent et mirakel og skab det så.

Det er vores ære at vi må få liv til at være her, mens i træder ind i de højere vibrationer. I udstrækker jeres rækkevidde så I når ind i Hjemme. Vi rækker osse ud for at tage jeres hænder og hjælpe jer Hjem igen. I går ikke alene. Hav respekt og omsorg for hinanden og spil godt sammen.

Gruppen

I sessioner har Gruppen vist at det ofte er den måde vi klarer hårde tider der er bestemmende for hvor langt vi når når pendulet atter svinger denanden vej. Vær forberedt på at holde din styrke, den tid der ligger forude ser ud til at blive meget spændende.

Gruppen nævnte det ikke i beskeden, men som illustrerede blandingen af hverdagen og det magiske var en ganske almindelig gråspurv.

Hver gang jeg ser en spurv eller en lille fugl husker jeg denne historie. Det håber jeg osse du gør.

Kæmpeknus og blide puf

 

Copyright Notits:
Copyright 1998 – 2008 Lightworker. www.espavo.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2007 Lightworker. www.espavo.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: http://www.espavo.org.  Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!