Januar 2008

‘BS’
Vejspærringer i forhold til Ascension

 

Fra Steve:

Så, her er vi, efter vi endelig har fundet en vej vi kan følge, varer det ikke længe før vi kommer til en stor bunke BS lige midt på vejen. Lyder det velkendt? I denne kanalisering giver gruppen os et andet syn på det BS, der ofte forhindrer os i at bevæge os videre på vores vej. De siger at, efterhånden som vi bevæger os videre, vil den måde hvorpå vi takler vores eget BS afgøre vores velbefindende imens dette skifte finder sted. Dette budskab tilbyder et nyt perspektiv på BS!

Nu… vend tilbage til dette afsnit efter I har læst budskabet, og læs det så igen.

Store Knus og blide puf.

 

Hilsner fra Home

Darylann: Historien om et Multidimensionelt Menneske

Kæreste, på denne dag vil vi fortælle jer en historie om en Lysarbejder, en ung kvinde som voksede op uden at vide, hvem hun var og uden at være i stand til at se sig selv. Hun var ikke i stand til at forstå hendes sande placering eller betydning i livet, eller hvad hun kom her for. Hun tilbragte masser af tid foran spejlet og spurgte, ”Hvem er jeg, og hvorfor er jeg her?” Hendes navn var Darylann. Hele vejen gennem sit liv vidste Darylann, at hun var en lærer. Hun kom ind med et eller andet, som hun kunne give. Hun ville sidde i sit klasseværelse i skolen og i kirken, så hun kunne blive undervist af lærerne. Hun lærte tidligt bare at nikke med og smile. Det skete mange gange, at hun måtte lære noget, som hun i sit hjerte vidste ikke var rigtigt. Hun lærte at nikke og smile og gå med til det, men i sit hjerte vidste hun at et eller andet ikke gav mening. Imens hun voksede op, var dette en af hendes største udfordringer. Hun lærte at leve med denne uoverensstemmelse og gjordet ret godt ved at tilpasse sig, bare gå med til normen og ikke lytte til sine tåbelige indre følelser.

Darylann var nået til et tidspunkt i midten af fyrrene, da hun begyndte at vågne af drømmen. Hun begyndte at opdage og modtage sin kraft som et utroligt begavet væsen, lærer og Lysarbejder. Når hun så tilbage, kunne hun se at selv som barn kom mennesker til hende for at få svar. Det var på dette tidspunkt Darylann begyndte at bevæge sig ind på områder, hvor hun kunne bruge sine gaver. Da hun besluttede sig til følge denne hensigt, begyndte tingene at ske hurtigt. Jo mere hun gjorde brug af sin vejledning, jo mere modtog hun. Det var i løbet af denne periode, at et mærkeligt fænomen begyndte at ske. Ud af ingenting kunne hun høre sit navn blive kaldt – ”Darylann”. Alligevel, når hun så sig omkring, kunne hun ikke se nogen. Eftersom hendes navn ikke var et almindeligt navn, var det endnu mere usædvanligt, at hun kunne høre det så klart.

Kort tid efter at dette begyndte at ske, lagde Darylann mærke til at hendes søvnmønstre ændrede sig. Hun opdagede, at hun vågnede på alle mulige tidspunkter om natten, og selv når hun sov hele otte timer, følte hun sig alligevel træt, når vågnede og om morgenen. Hun begyndte at modtage information i løbet af aftenen og i løbet af den tid hun sov. Da Darylann hævede sin vibration, vækkede hun den sovende kæmpe indeni. Darylann besøgte andre dimensioner af tid og rum imens hun sov.

Vi fortæller jer dette af flere forskellige grunde, men hovedsageligt sker dette nu til dags oftere end det nogen sinde før har gjort blandt menneskene. Mange af jer oplever multidimensionelle tilstande, imens I sover. I fremtiden vil det blive endnu mere mærkbart. I vil opleve og åbne op for andre døre af tid og rum, imens I sover. Nogle af jer vil vågne op midt i en sætning eller en tanke, uden at vide, hvem I taler med. I kan være vrede på nogen, og når I vågner op, er I ikke sikre på hvem der er I er vrede på. Det er fordi I bliver rykket ud af en dimension, så I kan komme tilbage til denne krop og vågne op om morgenen. Dette er et af tegnene på Lysarbejderes fremskridt, og det sker på en global basis mere end nogen sinde før.

Men historien om Darylann stopper ikke der, for idet I hæver jeres vibration, bytter I ganske enkelt disse små problemer, som I havde, ud med større problemer. I mennesker er så opfindsomme. Dette tænkte vi ikke på, så lad os tale om de problemer I vil løbe ind i, uden at I ved at det, der ligger foran jer, bliver jeres største udfordring. Hvad hvis vi var i stand til at fortælle jer om alle disse problemer, I vil finde? I dag starter vi med det, der skete for Darylann.

Darylann´s Vej

Darylann begyndte at vågne op af drømmen og gik i gang med at indtage sin plads blandt hendes spirituelle familie. Hun begyndte at finde hendes instruktion. Hun begyndte at finde sin viden om, hvem hun var, og hele hendes liv begyndte at forandre sig. Hun holdt op med at arbejde på fabrikken, og mange folk savnede hende, fordi Darylann var den som alle kom til, når de havde et problem. Hun havde bestået sin eksamen i ´køkkenbords rådgivning´ igen og igen. Da hun gik i gang med at flytte sig væk fra dette, for at indtage sin plads, vidste hun ikke, hvordan denne så ud. Hun studerede ikke psykologi, hun studerede ikke rådgivning og hun vidste ikke, om hun kunne bevæge sig videre. Hun sagde ”Lad mig bare finde min vej”. Og der var den. I det øjeblik hun udtalte ordene, blev hendes vej mere tydelig. Hun så meget klart den retning, som hun ønskede at rejse ad, og hun blev meget begejstret. Vid venligst, kæreste, at den vej I søger efter altid dukker op øjeblikkeligt, hvis jeres trossystemer er lukket nok op til, at I kan se den.

Da Darylann begyndte at ændre sig, blev de der var omkring hende begejstrede på hendes vegne og ønskede at hjælpe. Hun opdagede, at energien meget bekvemt og naturligt ændrede sig fra hendes fuldtids job og ind til dette fuldtids lysarbejde. Det var meget lettere end hun troede. Hun forsøgte at regne det ud ved at tænke på, hvor meget hun tjente på fabrikken i forhold til hvor meget hun kunne tjene her. Selv om tallene ikke hang sammen, så det bare ud til at der blev sørget for alting. Hvilket eventyr! Vi fortæller jer, at I er skabere, at I ikke har nogen ide om, hvad dette i virkeligheden betyder og hvad I i virkeligheden er i stand til. Måske kan I se det mere klart i historien om Darylann´s oplevelse.

Første Bunke

Nu har Darylann en vej. Hun ved hvor hun er på vej hen, og hun ved, at det er hendes drøm – det er det, der begejstrer hende. Hun går ud på vejen og sætter den ene fod foran den anden. Hun kommer til et punkt, hvor vejen deler sig. Den ene vej ser kortere og mere direkte ud, og den anden går rundt om et bjerg, før den når det samme bestemmelsessted, men den når derhen. Alligevel møder hun et potentielt problem. Darylann ved, at hun kan følge denne kurs, men lige der på vejen er der en lille bunke. Denne bunke ser ikke godt ud. Denne bunke lugter ikke godt. Denne bunke ligner noget, som et dyr har efterladt. Hun ønsker ikke at træde i denne bunke, og den er for stor til at gå over. Efter at have overvejet det omhyggeligt, tager Darylann den længste vej. Hun siger til sig selv, at det ikke betyder noget hvilken vej hun tager, eftersom livet handler om rejsen og ikke bestemmelsesstedet, så hun tager den længste vej, går hen ad den og nyder den skønhed, som hun møder på vejen.

Anden Bunke

Ikke langt hen ad vejen, kommer Darylann så frem til endnu en skillevej. Hun ser i begge retninger før hun tager en beslutning om, hvilken vej hun vil gå, og hun ser endnu en bunke. ”Hvad er det her for noget? Hvorfor finder jeg bæ på min vej? Hvad handler det om?” Og så hører hun sit navn blive kaldt, ser sig omkring og finder ingenting. Overrasket bringer hun sin opmærksomhed tilbage til afgørelsen foran hende; hvilken vej skal hun vælge? Denne gang tænker hun for sig selv at hendes spirit/sjæl fortæller hende noget, og at den ønsker at hun igen tager den længste vej. Ser I, Darylann er i kontakt med sin egen spirit/sjæl. Hun tager den længste vej, imens hun spekulerer på om hun er kommet ind i dette liv med ´BS karma´ fra et tidligere liv.

Tredje Bunke

Darylann kommer meget snart til en tredje skillevej. Hun ler for sig selv, ser op på himlen og siger “Jeg vidste det… mere BS jeg skal tage mig af”, og endda før hun kommer dertil, beslutter hun sig for at denne gang må hun tage sig af det. Denne gang vil hun tage den korteste vej og intet kan stoppe hende. Hun når til skillevejen, og foran sig ser hun en meget stor bunke. Den lugter virkeligt dårligt og fluer summer over det hele; den blokerer fuldstændigt vejen i denne retning. Darylann er på dette tidspunkt træt af at være flink og går direkte op til bunken og stikker sin finger ind i den. Imens hun tørrer sin finger af, tænker hun på alle valgmulighederne og finder alt det hun ved frem. ”Jeg ved, at dette her er BS, jeg ved at jeg ikke kan gå over det og jeg ved, at det lugter, dog ser denne vej korter ud. Hmmmmm…”

Og så hører Darylann igen sit navn blive kaldt. Denne gang er det meget anderledes; tættere på. Hun vender sig om og ser sin lærer stå foran sig. Henrykt over at se sin kære ven, omfavner hun sin lærer, men læreren nikker og smiler bare. Så begynder Darylann at buse ud med alle de mærkelige ting, der ledte op til alt dette BS, der er sket for hende, efter hun besluttede sig for at træde ind på sin vej. Hendes lærer nikkede og smilede. I det øjeblik indså Darylann, hvor pinligt det var at have et BS problem. Hun skulle lige til at fortælle sin lærer om sit BS, og hun spekulerede på, hvad hun ville tænke om hende. I dette øjeblik erfarede Darylann hvor tåbeligt dette lød og smilede. Nu smilede hendes lærer virkeligt, fordi hun vidste at Darylann var parat til at komme til det væsentlige punkt. Darylann buste bare ud med det: ”Og hvad handler alt det her BS i det hele taget om? Hvordan kan jeg forblive sikkert på min sande vej, hvis alt dette BS bliver ved med at blokere den?” Hendes lærer smilede og sagde ”Det er naturligvis dit eget BS, Darylann. Det er derfor det virker så modbydeligt på dig”. Darylann sagde ”Okay, det er mit eget. Jeg tager ansvaret for det, og hvad kan jeg så gøre ved det? Hvordan kommer jeg forbi det og hvorfor hænger jeg altid på disse store bunker af BS på min vej? Hvad er problemet?” Nu, med et stort smil forklarer læreren: ”Når du hæver dine vibrationer, begynder tingene at ændre sig for dig. Én ting er, at du begynder at leve i adskillige dimensioner, og en anden er at alle disse gamle ting, som du har gemt væk i dit skab, er nødt til at blive genvurderet. Du kunne sige at dit BS dukker op for blive gennemgået en sidste gang. Du kunne også sige, at succesen på din vej kan afgøres ud fra, hvordan du tager dig af dit eget BS.”

BS = Trossystemer (Belief Systems)

Kæreste, lad os forklare. I har flere problemer med jeres eget BS end I har med andres (BS) på jeres vej. Nu, hvor I udvikler jer så hurtigt, opdager mange af jer at jeres tolerance stort set er forsvundet. Så, nu har I ingen tolerance overfor nogen som helst andres BS, for slet ikke at tale om jeres eget, og alligevel begynder jeres eget BS at dukke op på jeres vej. Hvad er problemet? I mennesker er så opfindsomme. Det BS I ser på jeres vej, er jeres trossystemer.”

Darylann´s lærer fortsætter: “Dit BS er dine trossystemer, og de kommer ofte i vejen for din korteste vej. Du havde ret, Darylann, da du tænkte at det ikke betyder noget, hvilken vej du tager, men det er ikke op til dig, er det? Det niveau, du lever på, er ved at forandre sig og der hvor du er på vej hen, virker mange af de trossystemer, der hjalp dig i fortiden, måske på en anden måde.” Derpå smilede Darylann, nikkede og gik lige igennem den store bunke af BS og dukkede fuldstændig pletfri op på den anden side.

FBS = Fleksible Trossystemer (Flexible Belief Systems) 

Kæreste, når I ser hele verden fra dette niveau her, så samler I trossystemer op som hjælper jer med at bevæge jer gennem livet. Disse trossystemer har hjulpet jer med at bevæge jer fra et niveau til det næste. Dog kommer der et tidspunkt, hvor I med sandhed er på jeres vej, hvor jeres egne trossystemer vil gå i gang med at blokere jer. Disse trossystemer er dem, der ikke er fleksible. Det er dette tidspunkt, kæreste, hvorpå I ønsker at indføre fleksible trossystemer. Drist jer til at revurdere jeres egne sandheder. Eftersom I fortsætter med at udvikle jer med denne utrolige hastighed, vil I opdage at jeres største begrænsninger er jeres eget BS, så behold denne tanke imens I rejser ad jeres vej. At revurdere jeres egne trossystemer – det, I tror på og den måde I tænker på, kan hjælpe jer mere end I ved, i denne fase af jeres evolution. Når I giver slip på noget som helst der fastholder jer i jeres gamle vibrationelle område, kan I ikke se mulighederne. Udsigten her oppe fra – er ganske anderledes end udsigten her nede. Hvad hvis det var muligt at give jer al informationen, så I kunne se og forstå alting? Tror I på at jeres trossystemer ville kunne omfatte denne viden?

Kæreste, det er denne udfordring I står overfor, for I har allerede udviklet jer. I lever allerede i den femte dimension; I ved bare ikke, hvordan I kan fungere i den på daglig basis… endnu. Dette er ved at forandre sig, og den største brik, vi kan give jer, er at huske Darylann og hvordan hun håndterede sit BS; fordi hun ganske enkelt gav slip på sin tilknytning til problemet, så forsvandt det. I begynder at se ting udover/hinsides sløret, så at hjælpe jer selv og at hjælpe andre med at give slip på og revurdere trossystemer vil blive en at de største forhindringer, som I vil stå overfor i det kommende år. Der er meget på vej. Mere end I ved.

Hvad ligger der forude?

Nu vil vi tale om tiden forude, for et øjeblik. Der sker nogle ting, som I skal være opmærksomme på. Det sker som en følge af jeres individuelle tankeprocesser og på grund af den kollektive menneskehed. Menneskehedens kollektive vibration forandrer sig og kræver at tingene begynder at genoprette sig selv. Der har været forvirring på Jorden i meget lang tid. I har en mulighed for at stoppe denne forvirring i det kommende år. Det vil ske på mange forskellige måder, men det vil markere et mægtigt skridt fra den første bølge af retfærdiggørelsen af at Følge Lederen, og til den anden bølge af at Følge Jer Selv.

At følge jer selv er uendeligt mere vanskeligt end at følge lederen. Alligevel er det alt sammen baseret på BS (trossystemer)… alt dette er baseret på en overbevisning. At være villig til at se på, hvad der er udover/forbi dette vil rumme de største muligheder, I søger efter. At rumme jeres egen kraft, kræver et niveau af ansvarlighed som meget få mennesker før har været villige til at påtage sig, fordi det betyder at I er fuldt ud ansvarlige for jeres eget liv. I er fuldt ud ansvarlige for hvorvidt der er et smil på jeres ansigter eller ikke, og hvorvidt jeres oplevelse på denne planet er glædebringende eller smertefuld. Det er jeres valg, og der er ingen rigtige eller forkerte valg, for sjælens oplevelse er den samme, og oplevelsen kan finde sted i glæde, eller den kan finde sted i smerte. Det er udelukkende jeres valg, med hensyn til hvilken måde I spiller dette spil.

Multidimensionalitet

De multidimensionelle døre åbner sig. Det er det næste, der vil ske med hele menneskeheden. I bedste fald vil det blive meget forvirrende; dog kan de af jer, som er gået i forvejen, de af jer, der nu leger med dette når I sover, de af jer, som nu oplever disse ting på forskellige måder, kan nu holde døren åben for de andre. I kan rumme den energi, der kan hjælpe med at bringe denne energi videre og gøre det muligt for enhver at træde ind på det næste niveau.

Vi har fortalt mange historier i den tid vi har tilbudt disse påmindelser, og i hver eneste af disse historier, har vi brugt navne som ikke passer ind i jeres almindelige samling af navne. Hver eneste af disse navne har en anderledes ´tone´ eller farve, som understøtter selve historien. Vi har lige brugt navnet Darylann, så I kan vide, at der er en ´udløser´ der. Vi opdigter ikke disse navne, bare for at få jer til at blive ved med at gætte. Vi trækker disse livsoplevelser ud af jeres egne multidimensionelle liv. Det er derfor I nogle gange bliver så knyttet til disse historier. Det er grunden til at I er her, for dette kan bogstavelig talt være en anden ´jer´, i en anden dimension af tid og rum, som vi taler om. Dette er ved at blive tydeligt, og når I har et indtryk af jeres virkelighed, er det sløret i sig selv, fordi dette særegne indtryk begrænser jeres opfattelse af, hvad der er derude. I det øjeblik I begynder med at have forskellige indtryk af den samme proces, kan I se tingene meget klart og det er det, der sker for hele menneskeheden. Når I hæver jeres vibration, bliver I tilbudt forskellige indtryk, så længe jeres BS ikke kommer i vejen. For det er det, der vil afholde jer fra overhovedet at overveje jeres meninger eller andre mennesker omkring jer.

Interdimensionelle Rejser om Natten

De multidimensionelle døre åbner sig. I begyndelsen vil I opleve det om natten. Mere end 60 % af planeten har multidimensionelle oplevelser hver eneste nat. Dette er stort. I begynder at bevæge jer mellem verdener, som I kun har leget i før, og det faktum at det sker om natten, giver jer en mulighed for at tilegne jer det på mange energetiske planer før I behøver at bringe oplevelserne ind i fuld bevidsthed. Når de begynder at komme ind i den fulde bevidsthed, vil det ganske enkelt blive en viden I har opnået, fordi I har været der så mange gange.

Fysisk

Jeres fysiske kroppe tilpasser sig og ændrer sig. ”Gen-installationen” sker for hele menneskeheden, og ændrer jeres verden hver eneste dag. Selv den mad I spiser, begynder at ændre sig. Mange af jer begynder at blive tiltrukket af mad, som I hadede før. I kunne ikke fordrage det, og nu kan I ikke få nok af det. Det, der er brug for I jeres fysiske væren, så I kan bevæge jer multidimensionelt, er at bringe nye ting ind i jeres felt for at opnå dette. Købmandsforretninger vil oftere opleve dette fænomen, idet nye fødevarer vil finde vej ind i menneskehedens kost.

Undervisere

Den største udfordring I vil få, som individer og undervisere, vil være at hjælpe mennesker med at håndtere deres trossystemer. Vi håber, at vi højt og klart overrakte dette til jer i dag. Dette er en utrolig tid på denne planet. Hvis I kunne se bare en lille del af det vi ser foran jer, ville I ikke tvivle på at I vil flytte jer meget hurtigt ind i al den energi, som I kan, for at opdage jeres egen sande kraft.

Fleksible trossystemer, metoderne til at være i stand til at acceptere tingene, når de strømmer gennem jer, uden at blive knyttet til dem, bliver jeres mest betydningsfulde redskab i den kommende tid. Multidimensionaliteten er i sig selv den ene gave, der vil hjælpe jer med at forstå tingene gennem mangfoldige oplevelser. Da er det, at I får den virkelige vision af livet, og når I tænker på at menneskeheden har bevæget sig fremad, som vi fortæller jer at den har, så har I kun skrabet i overfladen af det, der kommer til at ske i de næste tre år. Der er store muligheder.

Økonomi

Lad os tale om det generelle overblik, for der har i den senere tid været en tilbagetrækning i økonomier, og en ´re-balancering´ i økonomier på denne planet. Det har haft en umådelig virkning på menneskene, og nedgangen vil fortsætte gennem det meste af 2008. Der sker en nødvendig ´genopsætning´ af energi, og dette vil påvirke alle og enhver på denne planet i en eller anden grad. Dette vil hovedsageligt mærkes i USA. Det er ikke en dårlig ting; det er ganske enkelt en rettelse i energi, på grund af årsag og effekt. Lad os sige, at det er en årsag og effekt af at spille det gamle spil med at følge lederen. Under disse nedgangstider, får I nye motivationer. Dette vil resultere i nye muligheder, og dette kan anspore en genopståen af menneskelig egenkraft/bemyndigelse, ved at lægge mere ansvar over på individet og mindre på lederen.

Genopbygning af Amerikas Spirit/Sjæl

Måske ser I en genopbygning af Amerikas spirit/sjæl. Fordi det vil blive følt voldsomt i USA, er der større motivation og mulighed for at dette kan ske. I vil se mennesker blive stolte og tage ansvar, hvor der engang ikke blev taget noget. I vil se mennesker begynde at rumme deres egen kraft, ikke alene i Amerika men globalt. Selv imens vi siger dette, er det kun for at videregive en pointe. Under alle omstændigheder er I alle sammen forbundet. Både jeres hjerter og jeres økonomiske systemer er forbundet med hinanden, og de påvirker alting fra dette tidspunkt og fremover. USA har for øjeblikket den balancerende energi, med et valutasystem der er blevet skubbet ud af balance.

Europas Tiltagende Styrke

Som vi forudsagde for mange år siden, vi Europa få en utrolige lejlighed til at balancere energien i egenskaben af at være en økonomisk superkraft, som vil balancere gennem samarbejde snarere end opposition, og dette er aldrig før sket på denne planet. Alligevel er I på kanten af, at dette er på vej til at ske lige nu, som et resultat af disse rettelser (i energi).

Nye Former for Energi

Der dukker nye former for energi op, som vil slå rødder hen mod slutningen af næste år. Tomrummet i den menneskelige bevidsthed har gjort dette til et udbredt tema. Dette vil sætte adskillige nye former for energi og distribution af energi i gang, som har ventet i baggrunden. Teknologier kan let bringe menneskene i balance med Jorden. Hvis tomrummet i menneskelig bevidsthed er stort nok, vil selskaberne som styrer det meste af jeres planet, ikke have andet valg end at reagere. Den interessante del er, når de kommer ombord og holder op med at modsætte sig forandringen, så vil de opdage, at det at arbejde sammen med jorden vil være mere rentabelt/indbringende. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvornår de vil blive kvikke nok til at forstå denne pointe, men vi får se.

Overflod

Der vil komme nye måder, hvorpå mere af energien kan distribueres – ikke rigdommen – men overflodsenergien på alle områder, så alle får en meget mere lige mulighed. Det er det, der finder sted i denne tid, og dette vil være en ide der kan slå an og blive udbredt. Det fungerer ved at uddele muligheder og ved at bringe ansvar tilbage i hænderne på individet. Det er derfor I ser en negativ nedgang. Dette er under forberedelse til det, der finder sted. Vi fortæller jer, at det vil ske indefra og ud, men I vil se det i begyndelsen af 2008.

Personlig Styrke

I vil se muligheden for at I kan rumme mere af jeres egen styrke/kraft i jeres daglige liv, i jeres eksistens på planeten, i den måde I forbinder jer med hinanden på; jeres muligheder for at forbinde med hver eneste person vil ændre sig, fordi jeres opfattelse ændrer sig. Det er det I ville kalde et stille skifte. Det er, når I vågner op en morgen og alle sammen kender til den samme sandhed. Det vil blive mere almindeligt og udbredt at rumme jeres egen styrke/kraft.

Et ´Indviklet ´ Multidimensionalt Redskab

I er ikke længere begrænset af et enkelt indtryk af et opfattelsespunkt. I begynder nu at modtage mangfoldige opfattelsespunkter, og vi vil give jer et redskab – en hemmelighed, eftersom mennesker elsker hemmeligheder – om, hvordan I gør dette. Før I lægger jer til at sove om natten, så sig til jer selv at I ønsker at gøre dette. Så enkelt er det. Vi kan gøre det mere indviklet, hvis I ønsker det, men det er i virkeligheden sådan, at før I læger jer til at sove, så beslut jer for at have en multidimensional oplevelse. Beslut jer for at se jeres liv fra et anderledes perspektiv. I vil vågne op med energi, fordi I vil blive taget herfra, og her ovre vil I opdage, at I har helt andre mennesker i jeres felt. I er måske gift med en anden person. I har måske andre børn. I kan have alle disse andre ting, som vil hjælpe jer med at se jeres perspektiv, som en enkelt del af gud, der lader som om I er et menneske. Når I vågner om morgenen, er I mere friske, og når I ser på jeres liv, tænker I ”Dette her er ikke så dårligt. Jeg kan gøre det”, fordi I har mangfoldige opfattelser. Det er et spil. Nyd spillet og vi håber oprigtigt at I skiller jer af med al jeres BS.

Vi forlader jer med tre enkle påmindelser. Behandl hinanden med respekt. Nær hinanden ved hver mulighed. Spil godt sammen.

Espavo

The group

Forvandling til det Nye ´Jer´

Hvert eneste år er januar en ny og frisk start. Det er denne tid, der er begyndelsen på hvem vi er i dette øjeblik, og hvem vi vælger at blive i året foran os. Dette er vores mulighed for at nå vores fulde potentiale.

Det sidste år har været fyldt med mange fascinerende eventyr, nogle der var store og nogle der var triste. Sådan er livet. Tænk på, hvordan I er vokset som personer i disse sidste måneder. Med hvert skridt I har taget, har I forbundet jer endnu mere med jeres spirit/sjæl. Vælg at fokusere på jeres potentialer i stedet for jeres begrænsninger. Med denne synsvinkel, kan I kun opleve det største, I kan blive i dette liv.

Giv for et øjeblik slip på alle forventninger, og mærk hvem I er lige nu. Tag en dybt og rensende indånding, og idet I ånder ud, så oplev jer selv som lys, som en fjer. Forestil jer, at I svæver rundt uden en eneste bekymring i hele verden. Gå nu dybt, så dybt ind i jeres sjæl. Rør ved den del af jer selv, som I kun kan nyde når I giver jer selv lov til at være i nuet; at være sammen med jer selv. Så specielle I er! Ved hvert åndedrag, så føl jer selv forbinde mere og mere med selve jeres væren. I besidder en unik skønhed. Der er ingen som jer.

Idet I går dybere ind i jer selv, ved hvert åndedrag, så forestil jer selv inden i en kokon. I er en mægtig spirit/sjæl, der længes efter at komme ud og indvendig blive sommerfuglen. Føl jer selv i denne kokon sammen med varme og tryghed. Fristelsen til at blive der er stærk, men I ved, at medmindre I bryder ud, vil I ikke opleve den sande ´opstigning´ af jeres spirit/sjæl. Så I forsøger, med hvert åndedrag, at bryde denne indpakning op. Det er svært, men I ved, at hver anstrengelse gør jer stærkere. Jeres vinger vil til sidst blive i stand til at folde sig ud, hvis I fortsætter med at følge denne vej. Med hvert eneste åndedrag, ved langsomt at ånde ind og ånde ud, mærker I jer selv bryde ud, idet I spreder jeres vinger så bredt. Farverne på jeres vinger, som viser sig er farverne af hvem I er; af hvem I er på vej til at blive. Det er vibrationen på jeres signatur. Når I flyver omkring, så føl hvordan spirit/sjælen forbinder sig. Hen over jeres ansigt dukker der et smil op, idet hele jeres væren bliver løftet op af glæde. I tænker på, hvor I er på vej hen. Modtag disse vinger og berør alle omkring jer. Jeres hjerter gløder af den varme, som I indeholder, for jer selv og for helheden. Hver gang I føler, at I er alene, bliver skubbet tilbage til denne kokon, så vid at der ikke er nogen vej tilbage. Når først døren til jeres sjæle er åbnet op, kan I kun gå fremad.

Træd i dette øjeblik ind i livets ´nyhed´. Jeres liv har ændret sig og forvandlet sig gennem fornyelserne i jeres sind. Løft jer selv ind i en ny måde at leve på. Glæd jer over at være det nye ´jer´.

Barbara Rother

Copyright Notits:
Copyright 1998 – 2008 Lightworker. www.espavo.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2007 Lightworker. www.espavo.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: http://www.espavo.org.  Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!