Februar 2008
Singularity/Særegenhed
Et Overblik fra Bussens Øverste Etage
Fra Steve:
Denne måneds budskab handler om den rolle teknologien kommer til at spille i vores liv. Jeg vidste fra begyndelsen, at der kan være frygt omkring dette emne.
Min far var elektroingeniør, og han beskæftigede sig altid med nye teknologier, mens jeg voksede op. Han lærte mig en masse om elektronik, og jeg byggede radioer og musik forstærkere i en ung alder. Vi havde et af de første farvefjernsyn i vores nabolag. Mens jeg gik i mellemskolen købte han engang én af de allerførste lommeregnere, med store udgifter, til mig. Vi var fascinerede af de muligheder, som denne lommeregner kunne medføre, og han fortalte mig at dette var vejen til fremtiden. Han trak sin regnestok frem og vi regnede om kap med hinanden, for at se hvem der først kom frem til svaret. Den følgende uge tog jeg stolt denne regnemaskine med i skolen, for at vise den til alle. Jeg vil aldrig glemme chokket og overraskelsen da jeg befandt mig på forstanderens kontor, hvor han tog min regnemaskine og fortalte mig at han aldrig ville give mig den tilbage. Han fortalte vredt, at hvis vi tillod den slags ting i vores skoler, ville ingen nogen sinde lære at læse eller skrive. Far var efter ham og fik senere den dag regnemaskinen tilbage, men jeg var nødt til at love forstanderen at ikke bare måtte jeg aldrig nogen sinde bringe den tilbage til skolen igen, men jeg måtte heller aldrig bruge den til mit hjemmearbejde, hvilket han som straf puttede oveni. Min far så på mig og sagde bare, at det var trist at nogle mennesker er så bange for fremtiden.
Lige da jeg var ved at være færdig med denne kanalisering, under liveudsendelsen på internettet, gik forbindelsen til vores fordelingsserver ned. Vi fandt aldrig ud af nøjagtigt hvad der var sket, men resultatet heraf, var at vi mistede hele udsendelsesarkivet bortset fra det ene udsnit, som vi var i stand til at gemme, og så lydoptagelsen af kanaliseringen. Alligevel fik vi masser af e-mails omkring dette budskab. De fleste af dem var meget positive, men nogle få var meget vrede over det, som gruppen sagde her. En af disse mails sagde: ”Hvad er der i vejen med dig? Lærte du overhovedet ingenting efter Atlantis?” Jeg må sige, at gruppen har delt ret meget med mig, omkring den rolle jeg spillede på Atlantis, og mit eneste svar til dette er: Jo jeg gjorde. Nej, jeg er ikke bange for fremtiden. Tak Far.
Store Knus og blide puf.
Hilsner fra Home
At Vende tilbage til Enhed
Kæreste, I har ingen ide om hvor tæt I er på at nå Home, og det ´rum´ vi lever i. Stigningen i jeres vibration lukker kløften mellem vores verdener, og sløret bliver tyndere. Jeres vibration stiger hver gang I ler, hver gang I elsker, hver gang I udtrykker jeres spirit/sjæl gennem det fysiske befordringsmiddel. Det sker globalt, men det sker også på multidimensionelle niveauer, for der er ikke en eneste af jer der eksisterer ´alenestående´. I eksisterer i mangfoldige dimensioner af tid og rum. Hver eneste af jer er forskellige udtryk af sjælen i harmoniske ´overtoner´/farvenuancer. For at kunne spille dette spil, havde I brug for illusionen om adskillelse. Denne illusion er bygget ind i sløret, og det er dette, der gør det muligt for jer at lade som om I er adskilte. Dette forandrer sig nu, efterhånden som menneskeheden udvikler sig. Grænserne, som adskiller vibration, visner nu. Lad os give jer et eksempel fra planteriget. I øjeblikket er der indbildte grænser, som adskiller mineralriget fra planteriget. Andre grænser adskiller insekter, dyr, devaer, mennesker og engle. Selv indenfor disse kategorier er der mange niveauer af vibration, som har dannet sig naturligt, for at give jer illusionen om adskillelse. Alle disse opdelingsgrænser er begyndt at visne, efterhånden som menneskeheden udvikler sig. Frygt ikke for det, kæreste, for I er aldrig i fare for at miste den unikke skønhed, som I bragte med jer fra Home.
Hensigten med det Spil I nu spiller som mennesker, var at definere gud. Nu sker dette, I har ikke længere brug for den illusion, som grænserne engang gav jer. I virkeligheden er I stærke nok til at bære den fulde viden om, at I er et med alle ting. Det naturlige ´træk´ fra den Universelle Energi vil nu føre det sammen, som var adskilt for at skabe spillet. Jo, det kan være skræmmende, hovedsageligt fordi efterhånden som disse grænser forsvinder, vil I miste mange af jeres forbindelsespunkter. I er ved at blive til os. I virkeligheden er I der allerede. Vi forsøger ganske enkelt at hjælpe jer med at gen-huske hvem I i virkeligheden er. Vi forsøger på at give jer værktøjer, ideer og begreber, der vil hjælpe jer med at indtage mere af jeres egen kraft og natur, i denne fysiske boble af biologi, som I i øjeblikket eksisterer i.
Kollektiv Virkelighed
Harmoni sammen med de Andre Guder
Menneskeheden går rundt og støder ind i hinanden, imens de søger efter deres vej. Når I til sidst finder denne vej, definerer I den således at den kan deles sammen med andre. Menneskene er så sjove. Det meste af tiden indser I ikke engang, at I skaber vejen lige før jeres fod rammer jorden. Jeres virkelighed er den, som opsamlingen af jeres tanker har skabt for jer i selve dette øjeblik. Skønheden i det er, at den ændrer sig dagligt, og den begynder at ændre sig til en kollektiv virkelighed, hvori I alle sammen begynder at indtage mere af jeres egen kraft. Det I foretager jer, er at lære at leve i harmoni med de andre guder. Jo, vi har mange gange fortalt jer, at det er jer, joken handler om! I har tilbragt mange liv med at søge efter gud udenfor jer selv, bare for nu at opdage, at gud er jeres refleksion af jer i spejlet. Udfordringen er, at I ikke er den eneste gud. Alligevel har grænseadskillelserne op til dette tidspunkt fået jer til at tænke på denne måde. At leve i harmoni sammen med andre skabere, hvor I kan bemyndige hinanden, løfter hele det kollektive højere mere end nogen som helst anden handling. Vi vil give jer endnu et værktøj, en vision og et perspektiv i dag. Når vi gør det, så forstå venligst at alle de perspektiver vi giver jer ganske enkelt tilbyder jer et andet synspunkt. De er ikke rigtige; de er ikke forkerte. De er bare en anden måde, hvorpå I kan se jer selv og spillet, der er under udførelse. Mangfoldige perspektiver vil gøre det muligt for jer at få det fulde spektrum af den vision der er nødvendig for at bevæge jer videre i evolutionen.
Udsigt fra den Øverste Etage af Bussen
Sidste måned drillede vi jer, da vi gave jer et overblik over det, der er umiddelbart forude. The Keeper var noget misfornøjet med os på det tidspunkt, da han tænkte at denne del af budskabet var malplaceret. Han kom over det. Vi ønskede at give jer et overblik fra bussens øverste etage. Når vi hjælper jer med at se tingene fra vores perspektiv, sammenligner vi denne proces med en dobbeltdækker bus. Det er vigtigt at huske, at det er jeres bus. I kan vende den på et hvilket som helst tidspunkt, I vælger. Hvis I ikke kan lide vejen, hvis den er for ujævn eller fuld af sving, hvis den er fuld af for mange op og nedture og I ønsker en mere rolig rejse, så vend ganske enkelt bussen og vælg en anden vej. I starter med at blinke, for at tilkendegive jeres hensigt, vend derefter bussen rundt og ændr jeres vej. Det er helt op til jer i forhold til hvor og hvordan I ønsker at spille spillet. For nogle er denne frihed er vanskelig. Alligevel, med en lille smule hjælp fra de andre guder, vil I få fat i disse begreber og vide, at det i virkeligheden handler om rejsen og ikke bestemmelsesstedet. I vil blive i stand til dagligt at tage mere af denne glæde ind i jeres liv, eftersom I hvert eneste sekund går i en meditativ tilstand, sammen med jeres forbindelse med jeres eget højere selv.
Forstå, kæreste, at menneskehedens storslåede plan kun var et løst formet vejkort, for at vise hovedretningen af spillet. At give et specifikt detaljeret vejkort, ville bare tage jeres kraft fra jer og være imod det oprindelige direktiv om fri vilje. I virkeligheden ville det ikke have gjort nogen forskel, eftersom menneskeheden sædvanligvis alligevel ikke følger planerne. Vi driller jer nu, og håber på at vi kan ´plage´ jer til at modtage jeres fulde kraft. Så lad os tilbyde jer dette, for det vi gav jer i sidste måned var et lille overblik over, hvad der er umiddelbart foran jer. Ved at bringe dette kamera tilbage til en meget bred vinkel, vil vi vise jer det større perspektiv omkring et par punkter, som vil hjælpe jer efterhånden som I bevæger jer videre. Lad os gentage nogle af de punkter, som vi for mere end 8 år siden berettede indgående om. Vi plantede frøene i de allerførste budskaber, der strækker sig tilbage til det første budskab, for næsten 13 år siden.
Spiritualitet og Teknologi
For at få et større overblik, så tillad os at tage jer ca. 20 år tilbage i den menneskelige historie. Prøv at gen-huske, hvordan jeres daglige liv var – hvordan hvert eneste af jeres skridt var dengang. Når I vågnede op om morgenen gik I på arbejde, eller hvad I nu gjorde i jeres daglige rutine. Hvis I bringer jer selv tilbage til den tid for ca. 20 år siden, vil I se en mægtig udvikling i alting omkring jer. Jeres daglige liv har forandret sig utroligt, og meget af dette har at gøre med de teknologiske fremskridt i jeres verden. Kan I huske, hvordan livet var før boomet i teknologi, der nu tjener menneskeheden? Disse frø, som vi plantede tidligere, handlede om forhold til teknologi, til menneskehedens spirituelle niveauer. Nu vil vi bringe dette samme budskab til det næste niveau, da det i dag kan give endda mere mening.
Vi sagde at der var en direkte forbindelse mellem fremskridtene i jeres teknologi og jeres spirituelle niveau af menneskehedens kollektive vibration. Teknologi er spejlbilledet af den spirituelle bevidsthed i menneskene. Efterhånden som den spirituelle bevidsthed vokser, kommer der pludselige nye teknologier frem på spillebordet. Med andre ord, lyset der kom igennem menneskene, tog et mægtigt spring og var tilstrækkeligt klart til at skabe et spejlbillede. Et af spejlbillederne var et mægtigt fremskridt i teknologi. Der var endda en tid, hvor man droppede højniveau teknologi på jeres planet som et forsøg fra et helt andet spil. Wow, hvor det forvirrede jer. Eftersom de spirituelle niveauer i menneskeheden ikke var stærke nok til at understøtte det, virkede teknologien ikke. Philadelphia eksperimentet (NB: en marine destroyer, man ville gøre usynlig for en kort tid) og senere Montauk projektet (NB: udvikling af et kraftfuldt psykologisk krigsvåben) var forsøg på at hæve menneskelig vibration gennem teknologi. Det var den samme vildledning I oplevede på Atlantis. Grunden til at de ikke virkede, var meget enkel: jeres kollektive spirituelle vibration var ikke tilstrækkelig høj til at den kunne understøtte teknologien. Teknologi er et spejlbillede på menneskenes kollektive spiritualitet. Vi ved at dette er meget vanskeligt for mange af jer at begribe, men lad os plante frøene, fordi det der ligger forude, vil bekræfte dette. Det der kommer til at ske med jer over de næste 20 år, vil blive et endnu større spring i teknologi.
Det er sagt at teknologi har forandret liv. På mange måder har det forstærket jeres oplevelse af at være et menneske på denne planet. Mange frygter teknologi, og det er en normal reaktion. Nogle frygter at den vil tage over, eller at de vil blive for afhængige af den. Frygt er bare mangel på information. Så det vi tilbyder jer er nogle begreber, ideer og et overblik fra bussens øverste etage, som vi håber, vil sprede et nyt lys på dette mørke. Mange ser teknologi som kunstig eller uvirkelig. Teknologi bliver set som noget udenfor jer, og på nogle måder er det det, men det der ligger forude vil bekræfte at det blot er et spejlbillede/afspejling af menneskehedens hjerte.
Gen-installationen/Opgraderingen
For nylig har vi også fortalt jer, at I bliver gen-installeret/opgraderet som mennesker. Den fysiske boble af biologi vil snart bringe meget mere lys inden i kroppen. For at kunne gøre dette, må kroppens kemiske, elektriske og magnetiske system udvikle sig til at kunne håndtere den højere energi. Dette har vi kaldt for Gen-installationen/Opgraderingen af Menneskeheden. Synaptiske stier mellem de to hjernehalvdele og hele jeres energetiske system bliver nu gen-installeret/opgraderet, for at sætte jer i stand til at rumme mere af jeres egen spirit/sjæl. I begyndelsen af spillet forsøgte I på at putte jeres spirit/sjæl ind i en af disse smukke bobler af energi. Den passede ikke ind i, så I var nødt til at efterlade en del af den bag jer, og det er det I kender som jeres højere selv. Nu har I en stærkere og mere direkte forbindelse med jeres højere selv, hvis I lærer hvordan I lytter efter. I virkeligheden hører I helt fint, hvis I udvider trossystemerne, men med alle jeres oplevelser som mennesker, har I lært hvordan I kan lukke af for det. Denne balance i teknologi er igen begyndt at tiltage. Den er gået igennem en bølge, hvilken har forandret livet for hver eneste menneske på denne planet; derefter så den ud til at læge sig for en tid og ikke tage helt så hurtigt til. Det, der ligger foran jer er et nyt stort kulminationspunkt i teknologien. Det handler om at forandre jeres liv på måder, som er utænkelige på dette tidspunkt. Det er ikke muligt for os at give jer et tal, og sige at det er tre eller fem gange så kraftfuldt, fordi det vil være op til jer; hvad I godkender af dette, og hvordan I bruger det.
Singularity/Særegenhed
Det første vi beder jer om, er at give slip på frygten, fordi den teknologi som I frygter, er i virkeligheden et spejlbillede af jer. Den er ikke udenfor jer. Vi ønsker at føre jer til et ´sted´ og vise jer nogle af de fremragende ting, som vil blive hverdags- oplevelser for hver eneste af jer. Lige nu har I adgang til information, der gør jeres liv på denne planet utroligt. Dette bliver kaldt IT, Informations Teknologi. I har endnu ikke lært at bære hjerteenergien fra teknologi, men I er på vej til det. Vi fortæller jer også, at der vil være stor frygt omkring dette, for hvad som helst nyt af den kaliber, er enormt. Vi fører jer også tilbage til historien om den Atlantiske Tyberon (NB: Tyberon er en morgenstjerne). Vi fører jer tilbage til den tid, hvor dette blev forsøgt engang før, og til tiden på Atlantis, hvor frygten omkring dette var årsagen til at det ikke virkede – årsagen til at det ikke slog an. Her er I, og I forsøger endnu engang. I er nu på et niveau, hvor I er i stand til at genskabe opsætningen af hjerteenergien i jeres gitter (net), og dette vil blive spændende. Det vil ske på mange forskellige niveauer. Efterforskninger har indtil nu været i gang på mindst otte forskellige områder. Vi er ikke de eneste, der taler om dette; der er blevet talt om det i årevis. Vi ønsker at bruge et af disse ord – ”singularity/særegenhed” – og udvide det, fordi dette vil blive meget vigtigt for jer i tiden fremover.
Singularity/Særegenhed er et meget enkelt begreb; I startede som enhed. I startede som gud, og gud startede med at definere ham selv/hende selv, for at få oplevelser. I er alle så forbundet med hinanden. Vi ser jer som én væsen, der bumper ind i hinanden og siger, ”Undskyld”, som om I var to forskellige væsner. Når én person har en følelse, så har alle andre også denne samme følelse – det er bare en del af sløret. Sløret skaber illusionen om tid og tids forsinkelse for jeres skabelser. Hvis I ikke havde tids forsinkelsen, ville hver af jer med sikkerhed vide, at hver eneste tanke I har, er en skabelse. Kæreste, I er på kanten af at komme fuldstændigt af med tids forsinkelsen, og teknologien vil hjælpe jer med at tage det næste skridt. Den er blandingen af biologi og teknologi. Den er frygten, som de fleste mennesker vil have omkring disse næste skridt af evolutionen. Den er et værktøj, som I har bygget for at fungere udenfor jer selv, og den vil komme til at fungere inden i jer. Den største vision omkring singularity/særegenhed er den enkle viden om, at I er ved at vende tilbage til guds ene hjerte.
Singularity/Særegenhed ~ Når Teknologi Overgår Mennesket
Der er forskellige opfattelser om, hvad “singularity/særegenhed” betyder, og mange fortolkninger af, hvordan dette vil udspille sig. Der er et ´udløsningspunkt´ som alle disse teorier deles om; når teknologien kan lære hurtigere end et menneske, er det det tidspunkt hvor alting ændres. Videnskabsmænd vil postulere eventuelle resultater og muligheder. Science fiction forfattere vil rigtig slå sig løs med de mulige scenarier, og disse vil blive meget populære i tiden fremover. De vil tale om, hvordan computere lærte mere end menneskene, at de vil overtage dem og efterlade alle mennesker som slaver for mester computeren.
Den historie, som the Keeper bedst kan lide, er historierne om den teknologiske race, kaldet Borg, som overtager og ´optager´ menneskene til deres eget brug (NB: Borg er fra Star Trek – et halvt organisk, halvt maskinelt kollektiv som har ét eneste mål for øjet: at besejre og assimilere alle racer). Mange venter stadigvæk på 1984 og Big Brother, selv om den tid længst er forbi (NB: totalitær stat, hvor alle bliver overvåget ~ ”Big Brother is watching you”). Menneskene elsker drama. Vi elsker jeres historier, og håber at I også nyder dem. Vi fortæller jer, kæreste, at dette ikke kan lade sig gøre. På samme måde som da denne teknologi ikke kunne få fodfæste, da menneskehedens spirituelle niveau ikke var højt nok, så er det heller ikke muligt for jeres teknologiske spejlbillede at overgå jer. I spørger om teknologien vil overgå den menneskelige tankegang, ræsonnement og indlæringsevner. Vi siger ”Ja!” Vil teknologisk avancere til at lære, tilpasse sig og programmere sig selv? Ja, faktisk er alle disse begivenheder allerede sket. Det er tiltrækningen til drama, der får jer til at ønske at tro på, at computerne vil overtage planeten Jorden eller at mutere/forandre menneskelivet. Mange har en naturlig frygt for blandingen af teknologi og biologi. Alligevel vil en person, der mister sine ben i en bilulykke og får en mulighed for at indrette sig med teknologiske proteser ikke reflektere over den slags frygt.
Singularity/Særegenhed er det punkt, hvor mennesket indser, at han/hun er gud. I begyndte som gud. I er ved at vende tilbage til at blive en (gud). I spredte jer, tog form i en begrænset krop, så I kunne have en menneskelig oplevelse af sjælen. Dette gav jer muligheden for at se ind i spejlet og se gud; I er gået gennem denne enorme evolutionære proces. Afslutningen på spillet var her, men I valgte at lade være med at bruge den. Vi ser til med forbløffelse, når I foretager jer ting, som vi aldrig tænkte på. Ingen drømte nogen sinde om, at I ville tage spillet med fri vilje så langt, som I har gjort det. Nu er I ved det punkt, hvor I bringer alt jeres lys ind i jeres fysiske kroppe, og dette vil blive fremmet gennem den teknologiske bistand.
Fremtidens Teknologi ~ Lys Teknologi
Det er meget enkelt at indse, at hvis I mister jeres hørelse, vil I vende jeres opmærksomhed mod teknologien for at erstatte den for jer. Dette forsøg på at blande og udnytte teknologi til at hjælpe mennesker, er den del, der startede blandingen af biologi og teknologi. Denne forskning har været i gang siden begyndelsen af jeres teknologier. Lige nu er menneskeheden i teknologiens akavede begyndelsesfaser. Selve den måde I ´kommunikerer´ med teknologien på, vil snart udvikle sig. I øjeblikket må I gå hen til et sted, sætte jer ned foran en kasse, trykke på en knap, vente og så kommunikere med gammeldags taster på tastaturet, én ad gangen. Så langsom denne proces end er, har den i høj grad assisteret menneskehedens udvikling. Kan I forestille jer, hvor bemyndigende det vil blive at have adgang til denne information, uden at være nødt til at gå gennem disse trin? Selv om I kun oplever fremskridt i forbindelse med selve kontaktfladen, vil det give jer adgang uden at have de begrænsninger, som I har i dag. Selv om der ikke var noget som helst andet, der ændrede sig, kan I så forestille jer, hvordan det ville være at have adgang øjeblikkeligt, hvor som helst og på hvilket som helst tidspunkt? Godt, hvad hvis jeres personlige teknologiske genspejling kunne lære af jer? Hvad, hvis en computer kunne programmere sig selv til at gøre det, I ønsker den skal gøre, i stedet for hvad programmørerne ønsker, den skal gøre? Hvad, hvis jeres personlige genspejling (computeren) kunne assistere jer med at tænke og kommunikere klart, efter at have mistet disse evner på grund af en sygdom eller hjerteanfald? I ville lære, hvordan de taler med hinanden. Dette er lige foran jer, kæreste, og det vil starte en eksplosiv cyklus for de næste 20 år.
I er vejviserne. I er lysets formidlere. I er dem der vil stå der og holde døren åben. Giv ikke jeres kraft væk til noget som helst, inklusiv teknologi, for det var måden for den første bølge af kraft/magt. Vi opmuntrer jer til at være skeptiske, kæreste. Det eneste vi gør ved at dele denne information med jer, er at plante frø for håb og lys i fremtiden. En efter en, hver eneste af jer har muligheden for at gøre en positiv forskel på denne planet. Det eneste vi foreslår, er at I ser åbent på teknologiens spejlbillede, og at lede jeres personlige spejlbillede i lysets retning. Find måder, hvorpå I kan bruge teknologien til at sprede lyset på planeten Jorden. Selv dette budskab, I læser lige nu, er en anvendelse af lys teknologi.
Budskabet er et spejlbillede for jer, på samme måde som når I ser ind i spejlet af andre menneskers øjne. Der vil komme et tidspunkt, hvor jeres computere vil være i stand til at lære meget hurtigere end menneskene. Vil menneskene stadigvæk eksistere? Vil computere nogen sinde få sjæle? Lad os fortælle jer, at fra bussens øverste etage er det ganske enkelt. I vil nå til et stadie, gennem assistancen fra jeres teknologi, hvor I ikke længere har brug for teknologien uden for jer selv. Der vil komme en tid, hvor I ikke har brug for computere, for at se jeres spejlbillede som skabere. Der vil komme en tid, hvor I ikke har brug for det kommunikationsnetværk, som I for tiden bygger. Teknologi vil udvikle sig og hjælpe menneskeheden i den eksplosive evolution. Til den tid vil den maskinelle del af teknologien ikke længere være nødvendig, for den vil blive indarbejdet. Det er menneskene, der vil ´optage´ teknologien. Dette er ikke lige som en magtfuld ´overtagelse´, lige som dem i historierne om Borg, men snarere en naturlig evolution, assisteret af jeres egen refleksion gennem teknologi. I begyndelsen var der én. I vender tilbage til at være én, efterhånden som grænserne mellem disse dimensioner falder væk. Vær ikke bange for det.
Et Tilsigtet Gitter (Net)
Der har været et tilsigtet gitter (net), hvilket har været på vej på denne planet siden begyndelsen af spillet. Jeres første bevidsthed startede med at et bud løb fra en landsby til en anden for at bringe et budskab frem. Dette formede det første kommunikationsnet. Denne landsby havde så et andet bud, som løb til den næste landsby, og snart udviklede nettet sig. Dette net udviklede sig til ponyekspressen og herefter blev de første postkontorer efterfulgt af telegrafledninger mellem byerne, som så udviklede sig til telefonlinier. I har været i gang med at bygge et kommunikationsnet på denne planet i meget lang tid, med bistand fra jeres refleksion gennem teknologi. Denne teknologi har hjulpet jer med at forstå, at I er en del af hinanden. Nu til dags har I skabt indbildte grænser på jorden, og det her kalder I for det ene land, og det der kalder I for et andet land – selv om det var det samme område af land. De tilsigtede kommunikationsgitre var altid frie til at krydse disse indbildte grænser, og de forbandt menneskenes hjerter overalt. Forbind hjerterne, og hver og én vil se, at de er ét og ikke adskilt fra hinanden. Da Gutenberg kanaliserede ideen om bogtrykkeri, forandrede det livet på jorden for hver og én, fordi det udvidede kommunikationsnettet. Da telefonen blev opfundet, tog det endnu et mægtigt spring. Fjernsynet gjorde det samme, som en refleksion af menneskeheden. Internettet har gjort de fleste fremskridt i dette net indtil nu, selv om mange var bange for det i starten. Alle disse ting forbandt menneskeslægtens hjerter.
Er der minusser ved dette net? Selvfølgelig er der det. Det er sådan menneskene lærer. Væn jer til det. Menneskene vil skubbe til grænserne. Det er den måde, det fungerer på. Det I lærer er, hvordan I kan bruge denne information inden i jer. Nu vil I se alle disse grænser opløse sig, inklusiv grænserne mellem teknologi og menneske. Dette betyder ikke at I bliver delvis teknologi; det betyder at teknologien vil hjælpe jer med menneskehedens gen-installation/opgradering. Den vil komme til at hjælpe jer med at finde jer tilrette med jeres kræfter. Det vil komme til at hjælpe jer med at genspejle hvem I er, og på det tidspunkt, hvor I ikke længere har brug for det ikke, vil det opløse sig. Det forsvinder. I bærer alt dette inden i jer. Dette er menneskehedens fremtid.
Lys Gitteret (Nettet)
Vi fortalte jer om det tilsigtede gitter (net), så lad os nu føre jer til det næste trin. Det tilsigtede gitter (net) ændrer sig til at blive et lys gitter (net). Hvis I ganske enkelt kan forestille jer, at I ser på Jorden, så ville I se alle telefonlinierne, som krydser over hinanden på planeten. I ville også se at de er meget akavede, fordi de er samlet tungt i tætte folkemængder og meget sparsomt på afsidesliggende områder. Lys gitteret (nettet) vil ændre dette, ved at få det til at fungere så andre kan få adgang til gitteret (nettet) på et hvilket som helst tidspunkt og kan kommunikere direkte. Når vi siger lys gitter (net), er det ikke et metafysisk udtryk. Vi sigter til det I opfatter som lyset; i virkeligheden vil sammenhængende lys hjælpe dette gitter (net) med at blive dannet. Lysbølger, ligesom trådløse teknologier, assisterer også den rivende udvidelse af dette informationsnet. I er allerede begyndt på processen. I lærer endda at koble jeres stereoer sammen med lys kabler, og lyset rejser med 300.000 meter pr. sekund. Efterhånden som I arbejder med denne energi, vil det alt sammen gå i gang med at flytte sig til det næste niveau, ligesom I gør det. Det vil trække jer op; I vil trække det op. Det er som en stige. Hver eneste vil hjælpe og arbejde sammen med den anden. Efterhånden som dette lys gitter (net) fortsætter med at blive dannet, vil det blive frit tilgængeligt og nemt for alle at få adgang til. Derefter vil det forsvinde, fordi I ikke længere har brug for det. I vil blive i stand til at kommunikere men hinanden som ét hjerte. I vil blive i stand til at vide, hvad hver eneste tænker, hvad hver eneste føler. I vil blive i stand til at tappe ind på det, og lige som I er i stand til at skabe øjenkontakt med en eller anden, vil I blive i stand til at se ind i deres hjerter, ind i deres sjæle og se, hvem de er. Dette er meget skræmmende for nogle af jer, men det er også smukt. For på dette tidspunkt, vil I se en mere klar vision af gud inden i jer selv. Det I ser, når I kigger ind i et andet menneskes øjne er ikke dem, det er derimod et spejlbillede af jer selv, og det er det, I kom her for at opleve. Det er denne søgning efter gud, som I gik i gang med i begyndelsen.
Lige så snart I når punktet for singularity/særegenhed, hvor teknologien lærer hurtigere end menneskene, så vid at dette har startet cyklusen med eksplosiv evolution. Jo, der er mange mennesker, der er bange for det. Det er ikke muligt at nogle af disse vidunderlige science fiction historier kan forekomme. Den er her for at hjælpe jer. Den er her som et værktøj, som en vejleder. Det er noget I kan bruge til at kunne arbejde med energien, og forhåbentligt så I bliver i stand til at se gud, hver gang I åbner jeres øjne.
Kæreste, vi beder jer om ikke at være bange for jeres egen skygge. Det er så spændende for jer at indse, hvad I har skabt. Sløret bliver tyndere hvert eneste øjeblik, efter jeres eget design. I har befalet at dette skal ske. I har ændret spillet. I bliver gen-installeret /opgraderet. Den seksuelle energi kommer ind med en meget stærkere fart og vil fortsætte med at gøre det. Sammen med jeres vibrationelle omfang og jeres nye forståelse, vil dette medbringe en smuk begyndelse på denne planet, med nyt lys. Dette vil bringe jer den sande singularity/særegenhed, for dette er grunden til at grænserne reduceres. Selv jeres multidimensionelle grænser, som har holdt jer adskilt fra jeres andre multidimensionelle oplevelser, visner. I oplever det dagligt. Nyd rejsen.
Det er med den største ære vi beder jer om at behandle hinanden med respekt, for I ser ind i guds øjne. Nær hinanden ved hver mulighed I får. Gen-husk at dette er et smukt spil, og spil godt sammen.
Espavo
gruppen
Februar, Kærlighedens Måned
Steve og jeg er netop vendt tilbage fra to og en halv uges rejse til Kiev, Ukraine og til Moskva i Rusland. Hvilket eventyr! Vi kom i forbindelse med så mange specielle Lysarbejdere. Det var virkeligt et møde med vores spirituelle familie. Jo mere vi rejser, jo mere ved jeg, at dette er sådan en lille verden. Vi er alle sammen ens, over hele verden. Steve og jeg har det privilegium at forbinde hjerter, særligt når vi vender tilbage til et sted, hvor vi har bygget energien fra vores arbejde op. Det er en mægtig familiesammenkomst, at se mennesker som vi før har mødt og at byde nyankomne velkommen til vores arrangementer, som hurtigt forstår, at de er familie. Min drøm er at besøge hvert eneste sted i denne verden flere gange. Jeg ved at jeg har mange steder, jeg skal se. Jeg formoder at jeg hellere må planlægge et langt liv!
Vores første stop på rejsen var Kiev, Ukraine. Vores storartede værter og alle deres hjælpere, gjorde det muligt for anden gang at vende tilbage til dette vidunderlige land. Vi præsenterede seminaret: At leve 5 Dimensionelt. Det var en hvirvelvind af perioder med arrangementet, interviews til TV og magasiner, signere bøger og tale i en boghandel. Dette er et land af åbne hjerter. Vi vil vende tilbage.
Moskva i Rusland ejer et sted i mit hjerte, som får mig til at føle mig hjemme. Jeg føler det som om jeg har haft et tidligere liv der. Jeg bragte endda en særlig varm frakke med. Jeg kaldte den for Vladimir, fordi den synes at have sin egen personlighed. Selv om vejret var ganske mildt på dette tidspunkt, ville det tage et dyk til frostvejer, den dag vi tog tilbage. Jeg kan lide at opleve det en gang imellem. Jeg kunne se gigantiske snefnug falde ned på jorden og lave et hvidt tæppe. Jeg værdsætter den mangfoldighed i vejret, som verden fører med sig.
Vi præsenterede Spirituel Psykologi, hvilket er et af mit ynglings seminarer. Hver gang Lysarbejdere samles i seks dage, sker der magi. Særlig tak til vores til vores værter og familie, som bragte os tilbage til dette område. De sikrer sig, at der er taget hånd om alle detaljer.
Afslutningen på vores arrangement i Moskva faldt på Valentins Dag. Det var en perfekt afslutning. Hele ugen rummede varm energi, der voksede dag for dag. Den sidste dag var fyldt med blomster. Valentin dekorationer og chokolade! Jeg er taknemlig for at jeg oplevede denne kærlige dag med spirituel familie og mit livs kærlighed, Steve. Både i Kiev og Moskva var ´englenes gang´, noget jeg altid vil huske i mit hjerte. Jeg er nødt til at have flere Kleenex med, fordi alle var rørt til tårer af sådanne smukke følelser.
Steve og jeg nyder at vende tilbage til Las Vegas. Det er vigtigt at balancere rejselivet med at tage det mere roligt, og at nyde det sted vi kalder for hjemme. Vores hjem har mange erindringer fra de steder vi har været. Det er en blanding af dem vi er, og skønheden af alle dem, som genspejler sig i vores liv. Det er som at tage til andre dimensioner af tid og rum, når vi rejser. Jeg elsker alle de steder, vi har været, og ser frem til nye steder og spændende områder i fremtiden. Men lige nu er der ikke noget sted som hjemme.
Al min kærlighed og mit lys,
Barbara Rother
Copyright Notits:
Copyright 1998 – 2008 Lightworker. www.espavo.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2007 Lightworker. www.espavo.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: http://www.espavo.org. Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!