Februar 2026
Forlad Kaninhullet
![]()
Hilsen fra Hjemmet, kære venner.
Jeg er Observatøren, og jeg hilser jer med ren kærlighed fra Hjemmet. Vi slutter os til jer nu i et øjeblik, der er langt mere betydningsfuldt, end de fleste mennesker er klar over. Ikke fordi verden går under, men fordi en gammel verden går under. I lever i en tid med forandring, hvor det store hjul drejer.
Vi ønsker at dele et syn på menneskeheden med jer, som I måske finder både tankevækkende og utroligt opmuntrende. Menneskeheden befinder sig på et kritisk punkt i sin evolution. De muligheder, der ligger lige foran os, vil bestemme den fremtidige vej frem i mange år fremover. Men vi minder jer om, at fremtiden ikke er en enkelt vej. Det er et felt af sandsynligheder, der reagerer på bevidsthed. Og bevidsthed, kære venner, er det, I er.
Adskillelse og den Store Illusion
Som vi ofte har fortalt, er menneskeheden tydeligvis splittet. Vi ser dette som den største hindring for at bevæge os ind i det femdimensionelle liv. Selvom adskillelse ikke er jeres sande natur, er det blevet jeres vane. Adskillelse er blevet forstærket, belønnet og gentaget, indtil mange tror, at det er sandheden. Hvorfor? Fordi jo mere de fleste mennesker hører noget, jo mere tilbøjelige er de til at tro på det. På denne måde kan mennesker let adskilles.
Uanset hvilken side I tror, I er på, så er I blevet adskilt, hvis I er på en side. Noget af dette er utilsigtet, mens andre aspekter er helt bevidste. Husk, kære, at I kun kan kontrolleres, når I er adskilt. Desværre har de, der ønsker at kontrollere mennesker, i høj grad haft succes. Det er ikke fordi mennesker er svage, men snarere fordi I er mere empatiske end nogensinde før.
Som responsive væsener føler I frygtens energi og forsøger instinktivt at beskytte det, I elsker. Det er selvfølgelig ikke forkert, men frygt er en dårlig navigatør. Og i de senere år har frygt alt for ofte været i førersædet.
Iboende forbundet til det gode
Sammen har mennesker en naturlig tendens til at stræbe efter det højeste gode i alle situationer. Det ses, når en løber falder under et løb, og en konkurrent stopper for at hjælpe ham op. Eller når to små børn leger, og det ene begynder at græde, og det andet uden tøven går tættere på og vil hjælpe.
Så hvordan opstod denne adskillelse? Det skete, da mennesker begyndte at tro, at sikkerhed kommer fra at have ret, snarere end fra at være forbundet med hinanden. Det blev fast, da ens identitet blev en fæstning i stedet for en bro. Og da »Jeg er uenig med dig« stille og roligt blev til »Du er farlig for mig.« Vi beder dig om at observere dette ikke med fordømmelse, men med medfølelse. Fordømmelse er blot en anden form for adskillelse.
Forstærkeren i Din Lomme
Sociale medier har fremskyndet både menneskers opvågnen og splittelse. Selvom disse platforme ikke i sig selv er onde, er de betydelige forstærkere. Sociale mediers algoritmer forstærker de budskaber, der provokerer dine følelser, de emner, der fanger og fastholder din opmærksomhed. Ja, det er den nye forretningsmodel.
Set fra perspektivet af dem, der bygger disse systemer, er forklaringen simpelthen: »Vi vil ikke vise dig ting, der ikke interesserer dig.« Selvom det lyder harmløst eller endda nyttigt, har det haft den effekt, at mange mennesker nu lever i et nøje organiseret spejl. Det reflekterer deres overbevisninger tilbage til dem, igen og igen, indtil det spejl føles som virkeligheden.
Men når du går ind i det, du kalder »kaninhuller«, får du ikke vist livets brede landskab. I stedet ser du kun en stadig smallere korridor af indhold, der bekræfter dine præferencer, giver næring til dine fordomme og styrker din sikkerhed. Og når sikkerhed bliver vanedannende, visner nysgerrigheden. Når nysgerrigheden visner, forsvinder empati, og der opstår adskillelse.
Sociale medier handler ikke kun om information, men om reaktionen i dit nervesystem. Det handler om at fremme frygt og en følelse af tilhørsforhold. Vi fortæller jer dette ikke for at skræmme jer, kære, men for at befri jer. For når I først ser hensigten bag algoritmerne, har de ikke længere samme vægt.
Din Magt Vender Tilbage Gennem Valg
Hvad er løsningen? Det er ikke at bekæmpe maskinen med mere vrede eller at skamme dig selv eller andre. Løsningen er ganske enkelt at genvinde din personlige magt gennem dine egne valg. At træffe valg ud fra frygt eller vrede giver andre mulighed for at tage din magt fra dig.
Du genvinder din valgfrihed, når du holder en pause, før du reagerer. Handl i stedet for at reagere.
Du genvinder din valgfrihed, når du spørger: »Er dette sandt, eller er det blot noget, jeg er vant til?«
Du genvinder din valgfrihed, når du under en samtale træder ud af dine egne overbevisninger og blot lytter.
Du genvinder din valgfrihed, når du søger at forstå en person ikke som en modstander, men som en sjæl med en anden historie end din egen.
Vi ved, at mange af jer føler jer, udmattede af disse energier. Nogle af jer føler, at det lys, I før har båret så let, nu er blevet tungere. Vi siger jer, at tyngden ikke er et bevis på, at I fejler. Det er et bevis på, at I løfter noget virkeligt. I løfter en gammel tæthed, der ikke kan rejse med, hvor menneskeheden er på vej hen.
Skiftet Til en Højere Harmoni
Der er et fantastisk potentiale for en nulstilling af hele systemet, nu hvor menneskeheden træder længere ind i femte dimensionsfrekvenserne. I praksis betyder dette ikke en flugt fra den fysiske verden. I stedet er det integrationen af hjertet med sindet. Det er at leve ud fra resonans snarere end refleks.
Vi taler ofte om at finde balancen mellem hjertet og hovedet. Når man reagerer ud fra frygt, er det for det meste en reaktion fra hjertet. Hvis man reagerer ud fra en overbevisning eller information, hvad enten den er reel eller falsk, så reagerer man ud fra hovedet. Ideen er at skabe balance mellem de to, hvilket er nøglen til manifestation.
I højere harmoni behøver du ikke at antage den anden person tager fejl, for at du kan føle dig tryg. Du behøver ikke at vinde for at være hel, hvilket mange af jer allerede er ved at opdage. I lærer at skelne, og især at skelne med hjertet. I lærer at fornemme, når noget bruges til at lokke jer ind i en følelsesmæssig reaktion, såsom vrede eller fortvivlelse.
Ofte viser reaktionen sig blot som »os mod dem«. Når I lærer at skelne med hjertet, bliver I mindre forudsigelige for dem, der ønsker at manipulere jer. Dette er en af lysets største sejre: at blive i bliver umulige at lokke.
Simpel Praksis for Hjertets Skelneevne
Vi tilbyder dig en simpel praksis, som du kan bruge ofte:
Stop op og læg en hånd på dit hjerte, og forestil dig, at dit hjerte slår lidt langsommere.
Træk vejret langsomt og mærk, hvordan din krop slapper af.
Spørg: »Hvad er det mest kærlige og ægte, jeg kan gøre nu?«
Mærk, hvad dit hjerte er i overensstemmelse med. Spørg derefter, om hjernen har fundet ud af det, og tag et lille, venligt og jordnært skridt fremad.
Denne øvelse vil ikke gøre dig passiv, den vil gøre dig stærk. Husk, at magt uden hjerte bliver til kontrol. Men magt med hjerte bliver til skabelse.
Et Budskab om Håb
Forveksl ikke støj med sandhed. De højeste stemmer og de mest ekstreme meninger er ikke altid de mest almindelige. Der er millioner af mennesker, der vågner op til medfølelse, skelneevne og samarbejde. I er ikke alene, kære venner.
Når I vælger at lytte i stedet for at sætte etiketter på, heler I bruddet.
Når I vælger at være venlige, selvom I er uenige, bliver I broen.
Når I vælger at se mennesket bag meningen, ændrer I tidslinjen.
Fremtiden kræver ikke perfektion, men den kræver deltagelse.
Så vi beder jer nu om at være blide mod jer selv. Vær kraftfulde med jeres kærlighed og vær hengivne over for det, der forener. Jeres hjerte er ikke naivt. Jeres hjerte er gammel visdom, så træk på den.
Vi ser med taknemmelighed på, mens I går fremad. Behandl hinanden med respekt, plej hinanden og leg godt sammen.
Jeg er Observatøren, og jeg kan lide at se på.
Espavo.
Oversættelse: Mælkebøtte
Copyright Notits:
Copyright 1996 – 2026 Espavo. www.steverother.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2021 Espavo. www.steverother.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: www.steverother.org. Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!