Marts 2008

Synergi
At Redefinere Konkurrence Ved At Opdage De Andre Guder

 

Fra Steve:

Denne måned fortalte gruppen, at de ville starte på et nyt flow af budskaber om de vigtigste egenskaber, vi kan fremkalde som udviklende mennesker. De starter denne serie med at bede os om at redefinere ordet konkurrence. At fungere i harmoni med alting omkring os er en slags ynde/værdighed, eller det som gruppen kalder for synergi. Evnen til at bevæge os i harmoni med alle ting, vil blive endda mere nyttig i tiden fremover. Synergi kan udvikles ved at opdage og at ære de andre guder omkring jer.

Store Knus og blide puf…

 

Hilsner fra Home

Kæreste, I havde anbragt jeres navne på disse stole længe før I kom her. I bad om at blive anbragt på det nøjagtigt rigtige sted, så I kunne opdage jeres formål omkring det at bringe energien fra Home ind i jeres verden. Dette kræver stort mod. I har allerede vist et stort mod gennem jeres handlinger med at anbringe et slør foran jer, for at spille spillet. Det er dette slør, der får jer til at glemme jeres kræfter, evner og jeres sande pragt. I valgte modigt og stolt at gå i blinde, at bumpe ind i hinanden hen ad vejen og at føle jer alene.

Gen-husk

I dag ønsker vi at hjælpe jer med at gen-huske. Kæreste, der var millioner af væsner; sjæle som trådte til side så I kunne være her på dette tidspunkt, og de er så utroligt stolte af jer. De opmuntrer jer ved hver mulighed, de får, og de er der for at hjælpe jer med at rydde vejen lige foran jer. I tænker, at det er magisk, eller nogle gange tænker I, at I er magiske. Undertiden tror I, at det er jeres vejledere eller englene i himlen, men det meste af tiden er det de væsner, som trådte til side, så I kunne være her på Jorden lige nu.

Der er en energi i Home, som nu har forandret sig. Himlen har ikke været den samme siden I forlod den. Vi fortæller jer, at når I til sidst forlader kroppen og vender Hjem, vil der være en fest, som I ikke kan forestille jer. Mange af jer vil sige: ”Jeg gjorde ikke noget særligt. Hvorfor feste for mig? Jeg reddede ikke verden eller stoppede sulten eller krigene”. Men I gjorde det i jeres hjerter. Husk også på, kæreste, at denne fest ikke kun handler om jer. For disse bedrifter er ikke jeres alene. Alle de gaver, som I har bidraget med, tilhører også hver eneste sjæl, som trådte til siden for at I kunne gå ind. Da I passerede dem i rækken, anbragte de deres håb og drømme i jer. De blev øjeblikkeligt jeres største tilhængere, og har været lige over jeres skuldre fra den dag, I blev født. I vil komme i kontakt med dem igen, efterhånden som jeres valg tillader det, for nu handler menneskehedens retning om forbindelsen med alle ting, fordi nu er alle og enhver hele (helhed) igen. Det er den ´del´, der er begyndt at ske på Jorden. I vil ikke vente med at forbinde med disse sjæle, til I kommer Home. De vil snart begynde at kontakte jer. I mennesker er så opfindsomme. Vi elsker den måde I tænker på. I begynder at forbinde her, samtidig med at I stadigvæk er i den fysiske krop. Dette er at bringe Himlen til Jorden. (Her talte gruppen direkte til mange mennesker, som kiggede over deres skuldre.)

Hvad I kan holde øje med

Som en følge af disse forbindelser, er der nye muligheder og nye udfordringer, og vi tilbyder jer fingerpeg omkring disse forbindelser. Disse er de nye måder, hvorpå I kan modtage vejledning i denne energi, så lad os dele nogle få af de ideer, der kan hjælpe. Vi har plantet før omkring muligheder og begreber i meget lang tid, hvilke vil blive endnu vigtigere for jer, imens I udvikler menneskehedens kollektive vibration. I dag ønsker vi at tilbyde endnu en bid af dette. Vi har talt om geninstallationen, som foregår nu. Alle mennesker overalt, danner nye ´installationer/ledningsnet´ gennem hele deres fysiske væren, for at sætte dem i stand til at bære mere lys. Mere af jeres lys og mere af jeres eget højere selv kan nu passe ind i den nye krop. Udfordringen betyder imidlertid forandring. Menneskene modsætter sig forandring. Det er en del af jeres natur. Selv om alle forandringer fører til noget bedre, modsætter I jer det ifølge naturens orden, så byd forandringen velkommen. Tillad jer selv at strømme med livets oplevelse, snarere end at blive knyttet til et begreb, en mening eller et trossystem. Imens som dette sker, begynder alting at forandre sig: alle jeres tidligere skabeloner, alle jeres tidligere trossystemer og de forbindelser, I har med hinanden, lige så vel som de forbindelser I har til Home, bliver alle sammen stærkere. I flytter jer fra et dualitetsfelt, hvor I opfatter alting som modsætninger – op og ned, rigtigt og forkert – til et trialitetsfelt med en ny forbindelse med det højere selv. Den nye forbindelse lader jer opfatte mere af den måde, som vi opfatter det på i Home. Den lader jer opfatte mere af det, jeres menneskelige oplevelse handler om, for det er det, I foretager jer.

I er spirits/sjæle, der lader som om I har en menneskelig oplevelse, så I kan definere gud, så I kan opfatte jer selv og hele menneskehedens oplevelse. Lad os give jer et nyt begreb i dag, for vi vil begynde at plante mange af disse frø, der handler om at leve i den Nye Planet Jordens højere vibrationer, men vi vil advare jer imod at give jeres kraft væk til os eller noget som helst budskab. Det er vigtigt at I ærer jeres dømmekraft inden i jeres egen væren, for jeres spirits/sjæle ved, hvad der er rigtigt for jer på dette tidspunkt. Vi beder jer om at gennemgå alt, hvad vi siger eller giver jer, gennem jeres egne filtre, og tag kun de dele som resonerer med jeres hjerter. Giv dem ikke væk til os eller til nogen som helst anden. Hold dem hellige for jer selv, fordi dette er jeres egen personlige del. Dette er jeres unikke del af gud, som aldrig vil forsvinde. I vil udvikle den. I vil finde måder, hvorpå I kan gøre den stærkere og bringe mere lys ind i den fysiske krop. Imens geninstallationen forekommer, omlægges nye synaptiske stier og kommunikationsmåder fundamentalt hver dag mellem de to halvdele af hjernen. Dette kan også forårsage mere separationsfrygt. Det kan få mange af jer til at føle jer alene og usikre. Dette vil mange gange påvirke forhold, for når I opbygger et forhold på ét plan og jeres harmoniske/overtone vibrationer pludselig stiger til et andet plan, kan I i begyndelsen føle jer alene. Det betyder ikke, at I er alene. Det er ikke muligt for jer at være alene, for I er en del af alle og alting, inklusiv os. Alligevel kan det føles sådan i begyndelsen, så vi vil give jer et nyt begreb, en ny ide, en ny proces. Med dette udvidede overblik, vil vi gribe ordet konkurrence og vise jer en ny måde at se det på.

At redefinere ordet konkurrence

Der har i meget lang tid været det positive og det negative ved konkurrence. Der har været konkurrence, hvor én person må have succes, én må gøre det bedre end resten. Den gode del går ud på at, når I har en der løber ved siden af jer, så er det lettere at slå jeres egen personlige rekord, og det har derfor en god effekt når en person konkurrerer med en anden. De negative virkninger er, at det opmuntrer til illusionen om adskillelse. Så lad os ´omdirigere´ dette til de højere vibrationers nye begreber, og se på dem for det de i virkeligheden er ud fra en ny ide, et nyt perspektiv. Det er ikke længere nødvendigt at være i den første bølge af bemyndigelse. Den første bølge er at følge lederen. Nu træder I ind i den anden bølge af bemyndigelse/egenkraft, som er at følge jer selv. Det er uendeligt mere vanskeligt at følge jer selv, end det er at gå i fodsporene fra en anden, før jer. Nu beder vi jer, som lærere, at begynde at forstå dette begreb, og at begynde at gå ved siden af jeres elever i et udtryk af enhed, hvor I kan blive set og de kan se, og hvor I kan gå sammen som en enhed, der vokser samtidigt men på forskellige planer. Derpå beder vi jer om at bringe dette ind i området af konkurrence, for det altid har handlet om adskillelse. Vi beder jer nu om at opløse disse mure, og begynde at se på konkurrence som enhed, for I kan gøre en forskel på denne planet, alene hvis I forbinder jeres hjerter. Hvis I alene forener en tiendedel af hjerterne på denne planet, vil der ikke være plads til krig, der vil ikke være plads til adskillelse. Der vil ikke være plads til konkurrence i den gamle energi – den måde, det plejede at være på. Vi beder jer om, at I nu ser på dette som synergi; om at arbejde sammen med mennesker i forhold til det område af konkurrence, hvor I plejede at være i stand til at løbe hurtigere, fordi I havde nogen til at skubbe på jer. Godt, denne energi kan nu blive bragt ind i jer og ført med jer i alt, hvad I gør, uden adskillelsen. Dette er synergi. Synergi er at arbejde sammen med alting omkring jer. Det er et område med at arbejde med nåde/værdighed, hvor I begynder at forbinde med alle ting og alle mennesker; hvor I kan gå på græsset på en uberørt eng, og den vil vokse sig stærkere og ikke svagere, fordi I trådte på den. I vil ikke beskadige engen, men den vil få gavn af at I har passeret denne vej. Der er en forbindelse af nåde/værdighed i alle ting, og hvis I nu ser på de områder, hvor I plejede at se efter konkurrence, vil I opleve, at det har forandret sig. I har forandret jeres energi. I er højt vibrerende væsner, der stadigvæk spiller et spil i en lavt vibrerende verden. Ved at stå i spidsen for denne retning, bringer I alle op sammen med jer… alle omkring jer. Det gør ingen forskel, hvem der vinder spillet, eller hvem der først krydser ´målstregen´. Alle bevæger sig hurtigere. Alle gør fremskridt, fordi I alle kan være sammen i dette, og dette er en anderledes slags konkurrence. Dette er en ny energi konkurrence der vil fungere som en synergi, som en del af alt og alle, i forening.

De andre guder

Nu, vi bringer det et skridt videre. Vi har mange gange omtalt, at I er gud. Der er en stor modstand mod dette, for I er her alle med egoer. Det er nødvendigt for jer at bringe egoet med, så I kan bære sløret. Det er deri, sløret er anbragt. For at gøre dette, når vi fortæller at I er gud, har I en stor modstand på det; I siger: ”Åh, jeg er ikke gud. I må tale om en anden”. Det er meget vanskeligt for jer at se dette i jer selv, men I kan se det gennem andre menneskers øjne. I kan se det på grund af den virkning I har på mennesker, når I finder jeres passion, når I har modet til at gå ind i det, I virkelig elsker at gøre. Det er på dette tidspunkt, det begynder at komme frem, for kreativiteten svarer til passionen, og dette er en sag, som vi vil bringe op igen og igen, efterhånden som I bevæger jer videre. Efterhånden som I begynder at forstå de begreber som vi går i gang med at lægge frem for jer, så tag kun de dele der resonerer med jer i det øjeblik af jeres egen evolution. Bring dem ind i jeres hjerter og kald dem for jeres egne (begreber) for de er jeres, men brug lejligheden til at forbinde, fordi I er gud – I er bare ikke den eneste gud. Jeres konkurrence, jeres nye energi facon at tage jer af synergi på, vil ligge i at erkende det og hjælpe med at vække de andre guder.

Fokus på sammenhæng versus adskillelse

Der var en tid i Lemurien, hvor I gjorde fremskridt, I acenderede (steg op) – Lemurien sank ikke, den ascenderede (steg op) – Atlantis sank, men ikke Lemurien. Der var nødt til at være en balance. Lemurien ascenderede (steg op) fra planeten, og jeres hensigt var på dette tidspunkt at holde døren åben for alle andre; at være der på grund af hjerteenergien, at arbejde med det og at gå videre og holde døren åben, så alle andre kunne følge efter, men netop denne adskillelse forårsagede en krusning i Alt Der Er energien, som endte med at sænke Atlantis. Kæreste, der vil ikke længere være nogen adskillelse. Det er den vigtigste ting, vi kan fortælle jer. Hver del af jeres daglige liv, uanset om det er forretninger, sport eller kærlighedsforhold, vil handle om at forbinde andres hjerter omkring jer. Der er ikke flere hemmeligheder på denne planet. I kan nu se lige gennem illusionen. I ved det i jeres hjerter, selv om I hører at nogen fortæller noget andet, ved I i jeres hjerter, hvad der er rigtigt. Vi beder jer om at ´opholde´ jer sammen med dette i begyndelsen, at have tiltro til jer selv, og overvej måder til, hvordan I kan finde de andre guder og hjælpe dem med at vågne, for det er det, der skaber Himlen på Jorden, og det er det, der vil starte den nye konkurrence synergi på den Nye Jord.

Jeres del fra Home

Kæreste, så utroligt hurtigt er I kommet så utroligt langt. I har intet begreb om den forskel I allerede har skabt. Vi fortæller jer, at det endnu ikke er synligt på jeres TV´s nyhedsstationer. Vi fortæller jer, at hvis I læser avisen hver dag, vil I ikke se de fremskridt vi taler om, men de er der. Der foregår en stille revolution gennem hele menneskeheden, og en dag vil I vågne op og I vil tale det samme sprog, og I vil tænke at det er magisk. Det vil blive ligesom et afsnit af Twilight Zone, hvor alle vågner op uden at kunne erindre, hvordan de kom der, men pludselig; der er I. Dette sker i dag, på grund af modet fra de af jer, der står i jeres egen energi, som leder efter jeres passion, som leder efter den brik i puslespillet I bragte med fra Home. Måske ved I ikke, hvad passionen er. I ser jer måske rundt og tænker at alle andre er magiske, og at I ikke har noget at sige. Hav tillid til os. I ville ikke sidde her. Jeres navne ville ikke være på stolene. I ville ikke se denne (internet) udsendelse eller læse disse ord, hvis ikke I har noget utroligt vigtigt at give til menneskeheden. I kom med en brik til puslespillet. Jeres største drøm var at menneskeheden ville begynde at vågne før afslutningen på Spillet. I begyndte at vågne i sidste minut, og desuden udvidede I det. I er så opfindsomme, og det var utroligt at se, hvad der skete. Nu tilkalder I os og beder om den store plan: ”Hvad ligger der foran os? Hvad skal der ske?” Der er ikke nogen storslået plan. I skaber den selv gennem hvert eneste skridt på vejen, og det er magisk. På grund af dette, har I evnerne til at forbinde hjerter som det aldrig var forestillet sig, da I først opfandt dette spil.

Da I i begyndelsen gik i gang med at lade som om I var adskilte fra helheden, da I i begyndelsen gik i gang med at spille spillet med at lade som om I er mennesker, havde I nogle af de mest fremragende drømme om at I måske ville blive i stand til at se ind i guds øjne. Det eneste, der er brug for nu, er et spejl. I vil også se denne afspejling i andre menneskers øjne og andre menneskers hjerter, fordi dette er guds-energien, som hver eneste af jer deler. Det er ikke sådan, at den ene person er pegefingeren og en anden person er den højre tå. I er ikke adskilte dele af gud. I rummer alting inden i jeres cellulære erindringer. I har alle sammen adgang til magien. I begyndelsen er det skræmmende, ikke bare for jer, men også for menneskene omkring jer, som ser at energien dukker frem. Men frygt er kun en mangel på information. Frygt er blot mørke, hvor lyset kan stråle. Vov at udstråle lyset. Vov at smile. Smilet alene er nok til at oplyse et mørkt rum. Smilet lader jeres væsens spirit/sjæl udstråle energi og røre ved andres hjerter, på grund af jeres nye forbindelse med jeres højere selv, uden at udtale et ord, uden at have forbindelse i den traditionelle betydning. I har disse evner, nu mere end nogen sinde før, og hvis I tvivler på dem, er det at tage en dyb indånding og at smile, det eneste I behøver. I dette selvsamme øjeblik vil de milliarder af sjæle, der trådte til side for jer, så I kunne være her på denne planet på dette tidspunkt, stå bag ved jer og sende deres kærlighed og deres energi gennem jeres smil, hvert eneste skridt på vejen.

En ny måde at undervise på

Det er sådan en glæde at se jer. Det er sådan en glæde at være sammen med jer. Vi har været med jer siden tidernes begyndelse, men I bad os om ikke at være en del af jeres eksistens før I nåede et vist niveau. Derefter kom I til os for at få svar, men vi ville ikke give dem til jer, for det er ikke vores opgave at give jer svar. Det er vores opgave at hjælpe jer med at gen-huske jeres spørgsmål, for alle svarene er inden i jer, ikke udenfor jer selv. At finde dem giver jer en sjæletillid, som vil hjælpe jer med at bringe alle disse skabeloner med op til det næste niveau. De vil hjælpe med at bringe hele menneskeheden op sammen med jer, for adskillelsesrevnen vil aldrig mere forekomme, som det skete i dagene i Lemurien. Nu er der ingen, der ´stiger op´ før I alle sammen ´stiger op´, så forstå at jeres ascension proces er begrænset af den laveste/svageste person på skalaen, fordi I er en del af dem, på den samme måde som I er en del af os. I behøver ikke at finde de lavere/svagere mennesker. At gøre det I jeres hjerter, at tage jeres skridt, at vedkende jeres egen kraft og at tale jeres egen sandhed er de dele, der vil hjælpe jer med at gå foran og bringe hele menneskeheden frem. Det vil være lige som teorien med de 100 aber. En dag vil I vågne op, og I vil alle forstå at I allerede er i den femte dimension. Denne magi er lige foran jer.

Vi elsker at give jer forslag. Vi elsker at drille jer. Vi elsker at giver jer begreber og ideer, som får jer til at tænke og forhåbentligt hjælper jer med at gen-huske jeres spørgsmål, for det er det, der er magien. Der er bifald på den anden side af sløret. Det er så storartet at opleve, at vi håber at I kan føle den måde vi føler det på i jeres hjerter, for det er så stærkt at torden aldrig nogen sinde ville kunne måle sig med det, vi hører nu. I er de tapre hjerter. I er dem, der stod frem og sagde: ”Jeg vil gøre det. Jeg vil bære en del af Home, og jeg vil lade som om jeg ikke husker. Når jeg ser ind i spejlet, vil jeg lade som om jeg kun kan finde fejl. Jeg vil lade som om jeg er adskilt fra alle andre, og jeg vil lade som om jeg er alene.” Men I er ikke alene og det kunne I aldrig være. I er en del af os. Vi er en del af jer, men mere vigtigt; I er end del af hinanden, og gennem et hjerte ad gangen, vil I forandre denne verden og bringe Himlen til Jorden. Vi er meget stolte over at stå tilbage og iagttage, imens I skaber den Nye Jord. The Keeper hørte for nylig et udsagn, og han vil sandsynligvis putte det på en t-shirt, fordi han elsker at gøre sådanne ting. Husk bare på at I behøver ikke at dø for at gå hen imod lyset. Hav en vidunderlig dag. Gå udenfor, nyd solen og vid at den kommer fra jeres hjerter, for magien er inden i jer.

Vi beder jer bare om at behandle de andre guder med respekt, for de er en del af jer. Nær hinanden og gør vejen lettere for hinanden ved hver mulighed I har. Gen-husk at dette er et smukt spil, og spil godt sammen.

Espavo

gruppen

Rebirth
Genfødsel

Jeg har nu været væk fra vores hjem i Las Vegas, Nevada i en uge, da jeg er i San Diego, Californien og venter på at vores første barnebarn bliver født. Steve vil snart slutte sig til mig. Babyen har besluttet sig for at komme senere end det tidspunkt lægen havde forudsagt, så dag for dag venter hele vores familie ivrigt på ankomsten af denne særlige sjæl.

Jeg har boet hos min søn og svigerdatter. Sidste søndag besluttede jeg at have en dag for mig selv, for at udforske dette smukke område som jeg plejede at kalde for hjemme. Jeg ønskede at give de kommende forældre en dag for dem selv. Jeg vidste at det var vigtigt for dem at nyde at være et elskende par, før de lukkede op for en helt ny del i deres parforhold; at blive en familie. Jeg har mange venner og familie herude, men jeg ønskede at have en dag for mig selv. Det var en af disse tidlige forårsdage, som bragte det varme solskin med, de syngende fugle og luftens friskhed, som får os til at føle os levende. Uden at have en plan, satte jeg kursen mod kysten. Jeg startede i et område, der kaldes for Encinitas, hvor der er en smuk meditationshave med udsigt over havet. Da jeg boede i San Diego området, var det dette sted, jeg ville tage hen til, når jeg havde brug for at arbejde mig igennem et eller andet, eller ganske enkelt for at nyde skønheden og stilheden. Der kom jeg i dyb forbindelse med kernen i min væren. Jeg fandt den indre fred, som jeg midlertidigt havde mistet. Jeg havde brug for denne tid til at genoptage mit formål i livet.

Jeg besluttede at nyde min frokost på min ynglings restaurant i nærheden. Da jeg sad der udenfor i gårdhaven og så skønheden i bølgerne, der rullede ind, smilede jeg. Her var jeg alene, men jeg følte mig ikke ensom. Imens alle omkring mig så ud til at have partnere med sig, så havde jeg ikke. Jeg nød mit eget selskab og følte mig ikke alene. Solskinnet og havets brise fik mig til at føle så meget i kontakt med naturen og med mig selv. Jeg følte mig taknemlig for min tid i dette magiske ´rum´.

Dagen fortsatte, og jeg gik langs stranden mens jeg følte bølgerne hilse på mig, imens jeg samlede sten og skaller. Jeg udvekslede smil med andre, idet vi alle tavst erkendte, at vi delte en del af himlen på jorden. Da jeg vendte tilbage til min bil, følte jeg en stor trang til at fortsætte denne magiske tur. Jeg besluttede mig for at køre langs kysten og se havets pragt, så langt som jeg kunne nå. Mit sidste stop var i La Jolla, en by ved stranden som altid har haft en særlig plads i mit hjerte. Der så jeg den mest fantastiske gyldne, røde sol gå ned under havets kant.

Gennem dagen ønskede jeg til tider at Steve var ved min side, for at dele denne oplevelse, men dybt inden i mig selv vidste jeg, at denne oplevelse var for mig selv. Det var det, jeg havde brug for, for at genføde min sjæl. Jeg følte en genopvågning, en genoptagelse af, hvem jeg er og hvad mit liv handler om.

Vi kommer alene ind i denne verden, og vi forlader den på same måde. En gang imellem har vi brug for at træde tilbage og selv mærke livet. Det er vigtigt at opleve, hvem vi er, uden nogen ydre påvirkninger. Derpå kan vi igen slutte os til vores verden med fornyet entusiasme.

Jeg kan ikke vente med at se ind vores helt nye drengebarns øjne og sige: ”Velkommen, hav et vidunderligt liv. Må du nyde det lige så meget som jeg gør.”

Med Kærlighed og Lys,

Barbara Rother

 

Copyright Notits:
Copyright 1998 – 2008 Lightworker. www.espavo.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2007 Lightworker. www.espavo.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: http://www.espavo.org.  Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!