November 2006
Den Nye Matrix
Gen-installationen af Jeres Energi Matrix
Fra Steve:
Dette budskab hænger sammen med det store budskab fra sidste måned (Se The Rewire/Gen-installationen). Her forklarer Gruppen meget mere om hvad der sker, efterhånden som vi går i gang med denne menneskelige installations opgradering (wiring upgrade). De forklarede, at selv om en Energi Matrix aldrig kan ændres, er det muligt at tilføje en ny tildækning (overlay) til en eksisterende matrix. Dette bliver spændende. Hold ud, rejsen er lige begyndt. .
Store knus og blide puf
Steve Rother
Gruppens talsmand
Hilsner fra Home
Hvorfor er jeg her?
I er kommet af en meget lang vej for at kunne sidde her i disse stole. I er kommet en meget lang vej for at anbringe jer selv her, som en sjæl i denne magiske forening af tid og rum, hvor I kan gøre en forskel på denne planet. Men det går videre end dette, for I er multidimensionale væsner og meget af det, I er kommet for at gøre, rækker langt udover det I oplever i jeres daglige liv. I er Spillebordets magikere. I er dem der kom ind, bærende på sløret, for at glemme alt om, hvad I før var. Og her er I, lige til tiden. ”Så, hvad er jeg kommet her for at gøre?”. Det er det store spørgsmål, som I alle ønsker svaret på.
Lad os først føre jer tilbage og tage fat på noget, som vi talte om for nylig. Der er en gen-installeringsproces i gang i hver enkelt af jer. Det er en ændring i jeres individuelle sammenhæng – i virkeligheden en ændring i måden, som jeres hjerne er sat sammen på. Lad os give jer et eksempel, for The Keeper har modtaget mange e-mails med spørgsmål om, hvad det vi sagde helt præcist betød. Vi vil derfor give jer en anden analogi/sammenligning.
Sløret er draperet mellem hjernens to inddelinger
Vi vil fortælle jer, at der er to dele af hjernen, som forsætligt blev adskilt, så I kunne bære sløret og så I ikke kunne se jer selv som de sjæle, I i virkeligheden er. I tror at I er i en menneskekrop. I fortsætter med at tro, at I er mennesker, der søger efter en spirituel opvågning, skønt I faktisk er spirituelle væsner, som forsøger at magte en menneskelig opvågning. Her er I, og I prøver på at regne ud, hvad I kom her for at gøre. Imens I søger efter disse svar, begynder de to inddelinger af hjernen at kommunikere på anderledes og nye måder. En illustration af dette er: forestil jer at der er tynde små tråde mellem de to sider af hjernen. I kalder disse for synapse stier. Disse stier transporterer energi frem og tilbage mellem de to sider af hjernen, de transmitterer elektriske impulser frem og tilbage, som hjælper jer med at balancere jeres spirituelle væren inden i den fysiske krop. Denne transport af energi, mellem de to inddelinger, hjælper jeres sjæl med at lede efter svar inden i den fysiske krop. Når I overvejer et emne, der ikke har noget enkelt svar, bygger jeres krop nye synapse stier, der aktivt leder efter det svar, som I søger. Når I taler med den del af jeres højere selv, som åbner mulighed for spirituel kommunikation, er det kun muligt for jeres hjerne at søge denne forbindelse gennem nyligt dannede synapse stier. Det I gør, når I begynder at kanalisere, er at forøge antallet af synapse stier. Mennesker, som tilsyneladende har en god evne til at tale med spirit/sjælen, har faktisk en evne til hurtigt at bygge nye synapse stier. Det er faktisk ikke antallet af stier som I har, men aktiveringen af nye, der åbner for den kommunikation, som I søger. Evnen til at skabe nye stier er derfor en af de mest betydningsfulde ting, I kan udføre.
Opgradering til fiber optik
Mennesker har ofte spurgt: ”Hvad kan jeg gøre for at begynde med at kanalisere?” Vi vil give jer nogle mærkelige svar. Kør en anden vej til arbejde. Børst jeres tænder med jeres ikke dominerende hånd. Hvis I er højrehåndet eller venstrehåndet, tager I altid det første skridt med den ikke dominerende fod. Begynd frivilligt at tage et skridt med den anden fod i stedet for. Gå i gang med at arbejde på at udvide disse synapse stier. Det eksempel vi vil give jer, er enkelt: betragt synapse stier som værende elektriske ledninger, der sørger for kommunikation mellem de to halvdele af jeres hjerne. Ved at bruge denne analogi/sammenligning, er I processen med at opgradere til fiber optik. De nye fiber optik kabler transporterer meget mere lys og information. Med denne nye ”installation” behøver I ikke længer kun at bruge nye synapse stier til højere forbindelser/meddelelser. Dette er grundlaget for det, vi har fortalt jer om igen og igen. I den kommende tid, vil det I kalder kanalisering og kommunikation med spirit/sjælen blive hverdagsagtigt. I har alle sammen altid evnen, alligevel har meget få af jer været i stand til at producere tilstrækkeligt mange nye synapse stier, til at opretholde forbindelsen. Med de nye fiber optik kabler, vil dette ikke længere være et problem, og alle vil opdage deres indre forbindelse til spirit/sjælen. Dette er kernen af, hvorfor vi kalder jer for Lysarbejdere. I har stadigvæk ingen forståelse af hvad ”lys” i virkeligheden er. I tror at lys er solens energi, eller hvad I forstår som photon energi. Det er meget, meget mere end det. I har kun kradset i overfladen i jeres naturvidenskab med hensyn til at forstå, hvad lys alt sammen handler om. Det vil komme før end I ved, idet gen-installationen af menneskeheden nu er i gang.
Aktiveringen af “Hundrede Aber”
Lad os tale mere om nettoresultatet, eftersom denne gen-installeringsproces fortsætter, og den sker for jer alle. Det er et globalt skifte. Det er næsten, som om I har nået den afgørende mængde og ´hundrede aber teorien´ bliver aktiveret. Meget snart vil mennesker over alt begynde at opleve lignende reaktioner. Selvfølgelig, de af jer som bevidst prøver på at lede vejen vibrationelt, har flere af disse oplevelser end andre mennesker, fordi I har forpligtet jer til at være der som de første, og til at anbringe energien, så andre kan følge efter. Fordi I er i begyndelsen af det pilehoved, som forandrer skabelonen (paradigmet) af alting, modtager I derfor også størstedelen af trykket. I er ikke alene, kæreste. Og jeres arbejde er æret mere end I nogen sinde vil forstå, fordi skabelonen aldrig kunne ændres uden at I var i spidsen. Skabelonen kunne ikke ændre sig uden at dette skete. I er de modig sjæle, som leder vejen. I er Lysest arbejdere. I er forgængerne for det, der vil komme. Stolte stiller I jer op og ved, at selv om I er trætte, selv om I nogle gange føler jer udmattede, og selv om I føler, at I slæber rundt med denne krop, så er I her i virkeligheden lige til tiden og I udfører det, I kom her for at gøre. Så først og fremmest, vid at I gør en forskel.
Energi Matrixen
Se, vi ønsker at gå tilbage til informationer, som vi har givet jer tidligere. Da The Keeper skabte bogen Spirituel Psykologi, forklarede vi forskellen mellem en energimatrix og et energistempel, fordi de begge bærer en sjæls primære livslektioner. Et energistempel er en begivenhed eller noget der sker for jer, som præger jer med energi, hvilken I så bærer videre. Det kan være positivt eller negativt. Det gør ingen forskel. Jeres oplevelser hjælper med at aktivere livslektioner. Energimatrixen er den måde, som I er ´sat sammen på´. Det er for det første, den måde I håndterer energi på, når den kommer ind i jeres felt. Lad os give jer et eksempel.
The Keeper har en ven som er en meget, meget kær sjæl. Selv om han ikke arbejder i fødeindustrien, tænker han altid på ting i forbindelse med mad. Hvis I gik hen til ham og sagde, ”Fortæl mig om Thanksgiving i 1988, hvor familien var samlet”. Han ville sige, ”Det var det år vi fik kalkun og skinke”. Han tænker på den måde. Han er ´sat sammen´ på den måde. I er alle sammen indrettet en lille smule forskelligt. Jeres individuelle energimatrix er som et snefnug – der er ikke to, der er nøjagtig ens. I tilbøjelige til at samle jer i grupper og tiltrække andre snefnug, som ligner jeres. I tiltrækker andre omkring jer, som er indrettet på måder, der meget ligner jeres egen matrix.
Vi fortalte jer, at energimatrixen aldrig forandrer sig, og det gør den ikke. Følgelig, når I har et energistempel, kan I heale energistemplet. Undtaget dog, hvis I bliver faciliteret omkring en livslektion på grund af en energimatrix, kan I ikke heale den fordi der ikke er noget galt. I kan/må mestre en matrix. I kan lære at finde den højeste anvendelse af denne energi.
Matrixens natur/beskaffenhed
Lad os sige, at I i denne livstid oplevede noget, der ændrede jeres liv. Det er et energistempel, og det er én måde at arbejde med en livslektion på. En energimatrix er ganske enkelt et energistempel, som I bærer med videre fra et tidligere liv. Ind imellem livstider har I en mulighed for at fuldende den syvende fase af liv(et). Den syvende fase af liv(et) viser sig efter I er vendt Hjem, efter I dør og gennemgår alt, hvad der er sket i denne livstid. Nej, I bliver ikke dømt, med mindre I vælger at dømme jer selv. I beslutter jer for, hvad I vil bære videre, og hvad der kan hjælpe jer med at bringe denne livslektion videre i den næste livstid. Det sjove er, at I tænker ”Jeg vil kun tage de gode oplevelser med mig”. Men når I kommer Hjem, forsvinder den der polaritet af godt og ondt. I begynder at forstå, at I tilsyneladende lærer mere af negative oplevelser end af positive, så mange af jer bringer endogså negative oplevelser med ind i jeres livslektioner, som en del af jeres måde at være ´sat sammen på´. Disse sjælevalg er det, der fastsætter/afgør den Energi Matrix, som I vil have i jeres næste inkarnation. Igen, der er intet galt med disse valg. Intet behøver at blive healet. Intet behøver at ændres. I behøver blot at opdage, hvordan I mestrer matrixen – den højeste nytte af det, som I vælger. Så, det kunne siges at en energimatrix udgør de energistempler, der er blevet overført fra jeres andre livstider.
Matrix overdækningen (Overlay)
Vi udvider nu jeres forståelse med den næste brik. Fordi gen-installationsprocessen er lige ved hånden, vil I opdage, at selv om det ikke er muligt at ændre jeres energimatrix, er det muligt at tilføje en tildækning (overlay) til matrixen. I vil først gøre dette, for at udvikle jer til multidimensionale væsner og for at begynde at opleve livet i mangfoldige dimensioner af tid og rum. Det er jeres næste skridt ind i den evolutionære proces. The Keeper ved, at én af de mest frustrerende ting at gøre, er at forsøge på at forklare multidimensionalitet for mennesker, som kun har levet i én dimension. Det er meget svært for jer at forstå, at der faktisk er 12 af jer, der i øjeblikket er på denne planet som én sjæl, der i den samme tid har en oplevelse. I vil aldrig se de andre, fordi de er i et lille smule anderledes vibrationelt mønster, som nogle gange foretager anderledes valg og nogle gange på anderledes måder. Efterhånden som I bliver multidimensionale, og som de nye børn begynder at komme ind med disse egenskaber allerede præget ind i dem, vil I forstå hvad der sker. I vil forstå resten af processen. I vil forstå, at har muligheder for at bevæge jer imellem dimensioner i jeres oplevelser af en sjæl på denne planet.
Passionsmatrixen
Med disse egenskaber vil det blive meget lettere for jer at forstå, hvad I kom her for at gøre og at finde jeres formål. I ved at passion er den nye skabelon (paradigme). Det er formålet med jeres eksistens, når I er den højeste nytte for universet, som I kan blive. Det er når I smiler det store smil og forandrer rummet og alting omkring jer. Alligevel, de fleste af jer ved ikke hvad dette er, fordi I prøver på at bringe det ind i en menneskelig oplevelse, og I tænker øjeblikkeligt ”Jeg ved hvad min passion er, men hvordan kan jeg gøre den til en levevej?”. Nogle af jer vil gøre det og andre vil ikke. Hvad vi foreslår, er at I finder jeres passion og oplever den. Hvis I gør det til en levevej, vidunderligt. Hvis ikke, vil en indkomst komme til jer på andre måder. Når I finder jeres passion og oplever den, så begynder I at aktivere resten af denne matrix. I vil se nogle af jeres egne evner ændrer sig, efterhånden som I bygger den nye matrixtildækning (matrix overlay). Forstå venligst, at det ikke er en ændring af jeres matrix, for jeres energimatrix ændrer sig aldrig, alligevel kan I bygge til, og føje til matrixen på næsten samme måde, som jeres eget DNA er begyndt at forbinde tråde, som I ikke tidligere kendte til.
Gåden om “Healer, Heal dig selv”
Efterhånden som I bringer disse ting i bevægelse, begynder I at forvente nye ting fra jer selv. I begynder at se, hvad I er i stand til. De fleste af jer er healere. Da I voksede op, hørte I højst sandsynligt ordsproget ”healer, heal dig selv”. Det er en gåde, min kære. I forstod det sådan, at hvis I var healere ville I altid være i stand til at heale jer selv. Hvad det betyder, er at ”praktisere det I forkynder”. Hvis I hjælper andre med at vokse og heale, så forsøg selv at vokse og at heale. Vid venligst, at I ikke behøver at være fuldstændigt healet for at være i stand til at facilitere andre. Skønt vi beder jer om at udføre den indre sjælesøgning, hvorved I arbejder med jeres egen livslektion, vil vi fortælle jer, at sande healere sædvanligvis er i processen med at heale sig selv på samme tid som dem, de faciliterer. Vid også venligst, at de fleste af jer arbejder med nogle niveauer af ´frygtens kerne´ (Sead Fear). Når I beskæftiger jer med denne, genopfører den nogle af de gamle energistempler, som I har båret i jeres energimatrix livstid efter livstid efter livstid. I kan opdage, at I er blevet brændt på bålet. I kan opdage, at mennesker frygtede jer på grund af jeres viden. I kan opdage, at selvom de oplevede den healing som I faciliterede, kunne de ikke forstå begrebet intellektuelt, de frygtede det. Mennesker frygter ting, som de ikke forstår. Når I først indser noget, er der ikke plads til frygten. Det er den legendariske dans om lyset og skyggen. Der hvor I finder skyggen vil I opdage, at der ikke er noget galt. Der er bare en mulighed for lys. Meget af frygtens måde – skyggen – er en mangel på lys, og det også en mangel på viden. Indføj den manglende viden, og kernen af frygt frigøres. Når I går i gang med at udføre jeres arbejde, vil de fleste af jer, på visse niveauer, opleve frygtens kerne. Det er en illusion om mangel på lys. Alt hvad det onde er, er manglende viden, så indse at det ikke er muligt at være bange for noget, som er forstået. Træd ind i forståelsen/kundskaben, og frygtens kerne kan ikke længere blokere jer. Selv om I måske føler frygtens kerne så, når I ved hvad den er, forstår hvad den er, så lad jeres lys stråle på den og træd fremad ind i jeres kraft, for det er det, I kom her for at gøre. Det er derfor I er her.
Den Nye Jords beboere
I er her for at arbejde sammen med hinanden på denne planet. I er her for at undervise hinanden, for at heale og blive healet, for at være her og for at elske hinanden ubetinget. I er ikke borgere fra USA. I er ikke borgere fra Irak. I er ikke borgere fra Tyrkiet. I er ikke borgere fra Cypern. I er den Nye Jords borgerne. I er opdraget i forskellige kulturer, I bærer forskelligt tøj, I taler forskellige sprog. Nogle af jer er blevet opdraget med meget anderledes trossystemer, og alligevel er I alle sammen mennesker. I leder alle sammen efter nøjagtigt de samme svar, på nøjagtigt de samme spørgsmål. Når I forstår dette, forsvinder al mørket. Det er det trin/stadie I er på nu. I kan hver især hjælpe denne gen-installationsproces med at finde fodfæste uden frygt. I kan hjælpe hele menneskeheden med at gå gennem dette næste skridt i evolutionen uden frygt. Hvilken vidunderlig tanke det er. Nu er det tid til at træde ind i jeres kraft og jeres skæbne. I skaber den nye matrix. I føjer matrixtildækningen til jeres eget arbejde, hvilket vil hjælpe jer med at træde op i andre niveauer. Mange af jer har givet jeres opmærksomhed til mestrene – til Jesus, til Buddha, Moses og Mohammed og alle de forskellige mestre, som I har set op til. De fleste af dem har fjernet en del af sløret, så de kunne se hele deres energimatrix. Det er det I præsterer med denne gen-installaltionsproces. Nyd turen. Hav det sjovt. Glem ikke at holde jordforbindelsen. Vær omhyggelig med at søge balance på alle områder af jeres liv. Det vil sige knus/kram. Det vil sige at røre ved andre mennesker. Det vil sige at nære jeres krop. Det vil sige at nære jeres sjæl. Det vil sige at tage tid til at være opmærksom på den skønhed, der omgiver jer, som I ofte farer forbi uden at bemærke. Mest af alt, glem ikke at le. For hvis vi opdager, at I tager livet for alvorligt, kommer vi og kilder jeres humoristiske sans, for at huske jer på, at dette kun er et spil. I ser ind i spejlet og stiller jer selv de samme spørgsmål igen og igen, ”Hvad er min passion, hvad kom jeg her for at udføre, hvad er min hellige kontrakt?”. I forventer at modtage et svar, men hører kun denne vidunderlige latter over jeres skulder. Det er os. Det er englenes latter. Del den med jer selv. Vid at I er her med fuldt overlæg på det perfekte tidspunkt.
Vi vil fortælle jer, at vi ærer jer udover jeres fatteevne, for I skaber en forskel i ændringen ikke bare af planeten Jorden men i alle dimensioner af alle ´rum´ og til alle tider. I er Spillebordets mestre, og jeres nye matrix er ved hånden. Det er med den største ære, at vi endnu engang hilser jer – Hjemmefra (from Home), hvor I kom fra.
Vi vil efterlade jer med tre små påmindelser. Behandl hinanden med den største respekt. Nær hinanden ved enhver mulighed og anvend E-faktoren ved hver mulighed I får. Vid at det er et spil. Spil godt sammen.
Espavo
Gruppen
Forbindelse med Hjertet
Dengang, nu og i morgen
Af Barbara Rother
Det er meget sjældent, at jeg går glip af et Lightworker seminar, men for nylig besluttede jeg at lade være med at ledsage Steve til et endags seminar i Seattle, Washington. Jeg havde virkeligt behov for at tage tilbage til St. Louis, Missouri, hvor både Steve og jeg voksede op. Jeg havde et stærkt ønske om at forbinde med min hjemegn, hvor jeg tilbragte de første tyve år af mit liv. Det var en del år siden jeg sidst havde været der, og jeg følte en længsel i hjertet efter at blive genforenet med min begyndelse. Jeg har et tæt forhold til min bror, som bor der. Jeg tilbragte fem dage sammen med ham og hans familie. Jeg ynder hvert øjeblik af besøget. Bladenes efterårsfarver var i deres fulde skønhed, da vi kørte på landevejene. Det fik mig til at værdsætte naturen i sin herlighed og området, hvor jeg startede mit liv.
Imens jeg var der, opdagede jeg at grunden til at jeg kom tilbage, ikke kun var for at være sammen med familien, men også for at give slip på en del af min fortid. Min bror og jeg kørte forbi det hus, som min far byggede med sine egne hænder for 55 år siden. Det er det hus, jeg voksede op i. Vi havde solgt det for længe siden, da min far gik bort. Dengang diskuterede min bror og jeg om en af os ville ønske at bo der, men vi var begge kommet videre med vores liv og havde vores egne hjem. Idet vi kom til murstenshusets familiære område, som indeholdt så mange minder, fik jeg øje på et ´til salg´ skilt. Der er planer om at rive det hus, som min far lagde sin kærlighed og arbejde i at bygge, ned. Stedet vil blive delt op til to grunde med umådeligt store huse. Min bror og jeg så på hinanden og delte et øjeblik, hvor vi vidste, at det var tid til at give slip. Hver gang jeg har været tilbage, efter jeg flyttede fra Missouri, kørte jeg forbi huset bare for at se på det. At indse, at det ville blive revet ned gjorde mig trist, men så indså jeg at det var tid til at komme videre og afslutte dette kapitel af mit liv. Det er det, I må gøre med livet. I kan hænge fast i vidunderlige minder som skete for jer i en bestemt periode eller på et bestemt sted. De vil altid være i jeres hjerter, men så er det tid til at komme videre.
Steve og jeg gjorde det samme med vores eget hjem i San Diego for to år siden. Vi boede der i 27 år. Det var der, vi skabte minder om at opfostre vores egen familie. Men der kom en tid, hvor Steve og jeg følte os draget til at flytte til Las Vegas, Nevada. Vi var rede til en ny begyndelse. Tiden til at sige farvel til dette hjem, som gennem årene havde betydet så meget for os, var kommet. Vores børn var blevet voksne og var flyttet for at skabe deres egne hjem. Jeg savner at bo i San Diego, men jeg indser at det er den samme følelse, som jeg har fra mit barndomshjem i St. Louis. Ved at gense begge mine tidligere hjem, så jeg (bare) et hus. Vores sjæl i disse hjem, var borte. Vi kan ikke gå tilbage i tiden, men vi kan altid bære kærligheden fra fortiden i vores hjerter. Det er vigtigt at vi føler os fredfyldte omkring frigivelsen af fortiden, men stadigvæk at bevare den som en del af, hvem vi er.
Nu er mit hjem i vores vidunderlige hus i Vegas. Steve og jeg skaber ny magi her. Besøg af venner og familie hjælper os med at udvide disse minder. Selv om vi rejser halvdelen af vores liv/tid, er det vigtigt at have et sted, hvor vi kan få jordforbindelse og finde en følelse af forbindelse. Hjemme er, hvor hjertet er. Nogle mennesker har spurgt om Las Vegas vil være det hjem, som vi vil blive i for resten af vores dage. Jeg ved kun, at det føles rigtigt lige nu. Jeg er åben for mulighederne, efterhånden som livet præsenterer sig for mig.
Med dette, vil jeg bede jer om at trække vejret dybt. Bring denne nye dag ind. Imens I fortsætter med at trække vejret, så føl freden/roen komme over hele jeres væren. Dette er tiden til at føle, hvem I er i øjeblikket. Livet er som en bog. Måske er det mere som en dagbog. I har skrevet jeres fortid ned. Det er hvem I var. Giv slip på enhver negativitet, som ikke længere tjener jer. Bær de gode minder i jeres hjerter, for det er sammensætningen (makeup) af, hvem i er. Ethvert skridt langs vejen har tjent et eller andet formål til at udvikle jer til et unikt, dejligt menneske.
Se nu i jeres bog og det kapitel i nu befinder jer i. Hvor spændende. Vær forsigtig med ikke at anbringe al for meget drama der, fordi drama kan bringe jer ud af balance. En lille smule drama er okay, for det holder livet spændende. Skriv nu jeres bog med det I vælger at have/være i jeres liv. Jeres tanker skaber jeres virkelighed. Gør dette kapitel til det bedste, nogensinde.
I vender siderne, og I ser de blanke sider foran jer… jeres fremtid. I kan skrive hvad som helst I ønsker ned. I kan skrive den mest spændende fremtid, fyldt med muligheder. Det handler alt sammen om valg. Vov at forestille jer det bedste, I kan være. Bevæg jer fremad med Spirituel tillid. Tro på jer selv.
I lukker nu denne dagbog, og I ser at den bærer jeres navn. I holder denne bog til jeres hjerte og siger ”Dette er, hvem jeg har været, hvem jeg er i dag, og hvem jeg bliver dag for dag”.
Kærlighed og Lys,
Barbara
Copyright Notits:
Copyright 1998 – 2008 Lightworker. www.espavo.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2007 Lightworker. www.espavo.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: http://www.espavo.org. Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!