Juni 2002
Flyd med som delfinerne
(Dolphin Flow)
Fra Steve:
Dette var en præsentation på et seminar i Syracuse, New York. Jeg ville gemme dette budskab til en bog, der udkommer snart, men da jeg fik den tilbage fra udskrivningslederen, så jeg, at den sandelig måtte ud med det samme. De seneste energiskift og forflytninger har gjort livet en smule vanskelig for mange. Her tilbyder Gruppen praktiske værktøjer til at komme igennem livet på en behagelig måde.
Hilsner Hjemmefra
I er kommet ind (på planeten) med de mest forunderlige slør på plads. Disse slør tillader jer ikke at se jer selv som I virkelig er. Det er som om I har små etiketter på panden, som afslører jeres identitet for alle, som ser jer. Og alligevel er I ikke i stand til at se jer selv. Åhh, selv hvis I ser jer i et spejl, kan I ikke læse dem for de synes at vende på hovedet. Alle andre kan se hvem I er, men det er Jer, der ikke kan se jer selv. Sådan er slørets egenskaber, som I selv har designet det. Men selv om det er svært at se jeres sande storhed, er erindringerne om storheden Hjemme-fra dybt indpodet i jeres væsen. Når I mærker længslen efter Hjemme, beder vi jer forstå, at det er en måde hvorpå I er i stand til huske, hvem I virkelig er. Mens I er sammen med os vil vi dele disse kraftfulde vibrationer Hjemme-fra med jer. Indånd dem, Kære. De er ikke nye for jer. De er minder om en tid, da I huskede jeres sande natur og gik hvert eneste skridt med den viden. De er minder Hjemme-fra.
I den forgangne tid har I kigget meget omhyggeligt efter de små “vejskilte” og de ideer, som I har sat der for jer selv. Vi siger jer, kig ikke længere, for de eksisterer ikke mere. Der er ingen stor plan fra nu og fremover. I er Spillepladens mestre og den store plan er fuldført. I er dem, der holder pennen i jeres egne hænder, og alt det I skriver fra i dag er jeres eget design. Vi beder jer om at have mod til at forfatte det aller bedste manuskript for jer selv, for når I gør det, indsætter I jer selv i jeres passion og er af størst nytte for Universet. Oh, at holde sin kraft kan være svært, når I ikke er vant til det. Ingen sagde til jer, at dette ville blive let. I har så mange gange prøvet at stå i jeres kraft, og I husker smerten ved at falde, skramme jeres knæ og albuer. Når det sker, er vi der med vores vinger og hjælper jer tilbage. Så er det vi holder om jer og minder jer om Hjemme på den måde, vi kan. Vi ved at energien vil begynde at bygge op, hvis vi bare kan stråle erindringen af Hjemme dybt ind i jer. Vi ved, at I aldrig vil kunne gå tilbage, efter bare én gang at have følt energien Hjemme-fra.
Oh, Kære, I er aldrig alene. Gør plads til den del af jer som forbinder jer med jeres Højere Selv, så vil I finde meget mere af den kraft, der er inden i jer. Så træder I ind i jeres sande arbejde på den Nye Jord. Det er også når I går ind til købmanden og gør en større forskel end I nogensinde kan vide. Sommetider er det de mest almindelige ting på jeres planet, som gør hele forskellen. Det sker ofte, at I som behandlere ikke ser, hvad det er, I har sat i gang. Gå med viden om, at I bærer Lyset Hjemme-fra i alt hvad I foretager jer. Gå med den viden, at I sikkert betyder en forskel for flere mennesker end I på nogen måde kan forestille jer. Og glæd jer over det.
I troede alle sammen, at dette handlede om jer. Og vi siger jer, det gør det ikke. Det rækker langt ud over. I kunne have forladt scenen og returneret Hjem, hvis I havde valgt det. I søger efter en mening i livet udenfor jer selv og prøver at forstå jeres biologiboble. Ahh, vi elsker, når the Keeper (Steve Rother) gør det, for han søger stadig efter instruktionsbogen, som kom med hans (biologiboble). Oh I Kære, I er jeres egen Ånd. I er jeres sande essens, når I smiler, når i ler. På det tidspuntk giver I det videre til en anden. Da er det, I giver gaven Hjemme-fra.
I den opgave med at bære rundt på disse tunge biologibobler har I glemt, hvem I er. Og sådan var Spillets natur. Alligevel skal I vide, at det at huske jeres natur og jeres kraft og at bære det med jer, bliver den næste akt i spillet. Det I kalder ascension er ikke at forlade Jorden. Det I kalder ascension er ikke at forlade den fysiske krop. I realiteten er det allerede begyndt. I vågnede op i den 5. dimension i morges, kære. Hidtil har I kun haft glimtvise oplevelser af den 5. dimensions virkelighed. Nogle af jeres drømme og meditationer har bragt jer derhen. Og nu siger vi jer, I står fast i den virkelighed, som I tidligere kun har oplevet i glimt.
Vi beder jer prøve en øvelse i dag. Hver gang I ser på en anden, så smil og bare forestil jer at den person, I har øjenkontakt med, kan se hele vejen ind i jeres inderste kærne. Forstå, at I ikke skjuler noget for hinanden. I kan ikke forestille jer skønheden, der vil opstå i denne udveksling. Her vil I have lejlighed til at se selve centret. I kan ikke forestille jer den virkelige skønhed I vil se i hinanden, når I åbner jer fuldstændig for hinanden. Der vil I finde Gud.
Vi fortæller jer nu noget, for det er tiden til at I forstår billedet af, hvordan I vil se ud, når I kommer Hjem. Ahh, for når I kommer Hjem, vil I se på hinanden og I vil holde hinanden så tæt, at I vil mærke enheden, som i deler. I vil holde armene rundt om hinanden og I vil le over den gang I passerede hinanden på gaden uden at se hinanden. I vil le af den gang I oplevede misforståelse og ikke kunne huske, hvad det alt sammen handlede om. I vil le af dengang I prøvede at forbinde jer med hinanden, men ikke kunne kommunikere og I vil se, hvor underfuldt det var. Her vil i huske smerten som den mest glædelige mennesklige erfaring. For det er ikke negativt set fra vores side af forhænget, Kære. Men når I oplever konstant smerte, så er det en fejl-dirigering af energi. Smerte dræner energi fra jer, som kan bruges til noget bedre. Når energi bliver fejl-dirigeret, betyder det blot, at dens vej er ændret til mindre end det højeste gode. Som mennesker føler I ofte fejl-dirigering af energi som en eller anden smerte. Smerten, som mærkes i den mennesklige oplevelse, er simpelthen modstand. Modstandens styrke – og dermed smertens styrke – vil være afgørende for den energi, der er til rådighed til livets egentlige formål. Det vil derfor være en hjælp, i de højere vibrationer på den Ny Planet Jorden, at lære at flyde gennem livet med ynde.
I søger udenfor jer selv på grund af sløret, I bærer. I tror ikke, I er hele, så I leder konstant efter ting at tilføje for at gøre jer hele. Forbind jer med hinandens energi og I vil føle jer hele i løbet af et øjeblik. Krystalenergi-børnene vil forbinde sig meget lettere end jer, for det er deres natur at erkende enhed. Vi vil give jer et forslag, som kan hjælpe til at skabe denne forbindelse nu.
Overflod. Vi anvender ordet og i jeres tanker forestiller I jer disse morsomme små krusseduller med linjer igennem. ($-dollartegn). Jeres billede af penge er kun en refleksion af energi, Kære. De er ikke energi i sig selv. Og det er så humoristisk at betragte jer, for refleksioner kan manipuleres og I elsker at jagte refleksioner. I taber modet og beder så den åndelige verden om hjælp. Og selv når denne hjælp bliver givet, bliver den ofte ikke akcepteret. Bare forstå, at det I kalder penge, kun er et billede på energi. Så lad os gå til den sande essens, som de genspejler. Det er Hjemmes essens. Det er overflodens sande essens. Overflod er udover det, som minimalt behøves. Mange har været så optaget af om de var egoistiske, at de kun har skabt det, der er absolut nødvendigt, og når nogen kommer til dem og behøver hjælp, har de ikke noget ekstra at give. Kan I se, hvordan overflod kunne være end del af de Mennesklige Engles rolle? I har gjort klart, at I ønsker at være Mennesklige Engle, og det vil tillade jer at være nøjagtig på det rigtige sted til den rigtige tid for at hjælpe jer med at gøre en forskel, hjælpe jer med at sprede lyset. Det er måske et smil. Det er måske et knus. Det er måske et opmuntrende ord. Det er måske penge. Hvad det end er, beder vi jer om at lade det flyde igennem jer. Vær åbne for akcept, for det er at flyde med. I er ikke den energi, der klæber til jer. I er den energi, som flyder gennem jer. På samme måde er det ikke endestationen I søger, men rejsen.
I besluttede jer for at komme til Planeten Jorden for at iføre jer disse slør, for at vågne op skrigende som små børn og blive forvirrede. I har haft stor succes. I har forvirret jer selv så godt. Vi siger til jer, brug latteren, Kære. For når vi synes, I bliver for alvorlige, kildrer vi jer på jeres følsomme steder for at minde jer om, at det kun er et spil. Spil spillet godt og nyd overfloden, som er jeres fødselsret. Nyd spillet og leg som delfinerne gør. Deres rolle som kustoder på planeten Jorden er slut. De delfiner, som vælger at blive, er her for at lære jer, hvordan I holder energien. De er her for at lære jer at lege.
Vær ikke bekymrede om næste akt i det stor spil. For øjeblikket er I i en process med at skrive manuskriptet skridt for skridt. Frygt ikke forandringen. Byd den velkommen og vær delfinen, som svømmer overalt og har alting. Tillad energien at flyde fuldstændig igennem jer uden at tillade at noget klæber til jer. For det er det, der klæber til jer i form af trossystemer, som gør det svært for jer at svømme til næste niveau. Nogle har arbejdet meget hårdt for at få ting, bare for at finde ud af, at når I har mange ting, er det tingene, der ejer jer. Sand overflod handler ikke om ting. Det handler om at have mod til at skabe en livsstil, som understøtter jer på den bedste måde. Det er der, glæden er. Hav mod til at behandle jer selv godt, for kun da kan I spille rollen som de Menneskelige Engle. Hav mod til at have alt, hvad I ønsker jer nu. Hav mod til at skabe alt det, I ønsker jer i livet, og mere til. Det er dette “mere til”, som giver jer muligheden for at spille rollen som Mennesklige Engle, for det er det, som I lader gå videre til andre. Det er frøene, I vil plante i andre mennesker hver gang i smiler. Det er glæden ved den næste akt.
I er de magiske væsener. I er de magiske 3die-klasser, som har ændret hele skolen. Gå med stolthed, Kære. Hav mod til at holde jeres lys højt og stolt. For når I gør det, vil der ikke længere være skygger på Planeten Jorden. I er ved en kritisk skillevej nu, hvor I skal beslutte, hvad den næste akt i stykket skal indeholde. Vær ikke optaget af, hvordan spillet ender eller hvem der spiller hvilken rolle. Det er den Mennesklige Engels akt.
I kære, vi er så beærede over at være i jeres nærhed. Det er kun muligt, fordi I har bedt om det. Vi er her med enkle forslag, så I kan se og huske jeres pragt. For I er englene, som ikke husker at I er engle. I er den del af Hjemme, som vi savner. Brug et øjeblik og mærk agtelsen, som alle os på denne side af forhænget har for jer, Spillepladens mestre.
I kære, I kan ikke se, hvem I er og dog er I ved at ændre jeres virkelighed, for er begynder at se Gud i spejlet. Vid at I holder kraften. Nyd turen, kære. Det er med den største ære at vi sidder i jeres nærvær. Husk Hjemme, husk jeres kraft, husk at behandle hinanden med respekt, støtte hinanden og spille godt sammen.
ESPAVO
Gruppen
Gruppen har flere gange talt om delfinernes og hvalernes nye rolle. Teksten “Lad stafetten gå videre” (Beacons of Light 9. Januar 200). Vi har netop været igennem et vanskeligt skift på vores planet. I den sidste Energy Weather Report, 1. Juni 2002, sagde Gruppen, at dette er tiden til at aklimatisere os. Idet vi lærer at tilpasse os Krystalenergien, vil jeg huske at Svømme med som Delfinerne.
Forankring i hjertet
Af Barbara Rother
Vi siger alle sammen “Verden må forandres!” Et af mine favorit citater af Mahatma Gandhi er: “Du må VÆRE ændringen, som du ønsker at se i verden.” Vi ser uden for os selv i stedet for at gå indad. Erkend og udtryk den storhed, som er indeni enhver af os. Anerkend den kraft du har til at foretage disse ændringer med, hvad enten det drejer sig om verdensfred eller fred i din egen daglige tilværelse. Hvordan begynder du? Brug et øjeblik til at mærke din egen sjæl. Træk vejret. Lyt stille til musik, betragt solnedgangens skønhed. Du må være i kontakt med dit eget selv før du kan røre andre.
Giv slip på alvoren ved at bevæge dig fremad. Påtag dig delfinernes holdning og flyd gennem livet og skab din virkelighed med yndefuld akcept. Vid at hver hændelse, som sker for dig, er et tilbud om en lektie, du skal lære. Vær åben for forandring med en fri forståelse af overflod.
Jeg ser frem til næste marts, når vi vil præsentere en begivenhed på Hawaii. Vi er ved at planlægge et arrangement, som vil inkludere svømmeture med delfiner. Mange af jer har prøvet det før. Jeg har denne oplevelse tilgode. Jeg ser frem til det, jeg kan lære af dem. De har det med at undervise os i, hvordan vi skal følge livets strøm. Måske er det derfor vi er så tiltrukket af dem.
Når vi åbner os for vores egen vejledning, begynder vi at se, at vi alle er i stand til at gøre en forskel. Begynd med at smile til alle, der kommer i din nærhed. Vær tilstede når du taler med nogen. Vær virkelig med den person og lær af hinanden. Eet hjerte ad gangen sætter os i stand til at gøre en forskel. Erkend hvordan din holdning i livet kan påvirke alle omkring dig. Vær det bedste, du kan lige nu og sæt pris på den Du Er. Giv slip på rollen med at finde fejl hos dig selv og andre. Vent ikke til du har bestået den eksamen, tabt dig, tjent flere penge. Du er den perfekte Dig på det perfekte tidspunkt. Hvordan skulle andre kunne se din stråleglans, hvis du ikke først ser det i dig selv? Hvert individ har sine specielle gaver. Tak dig selv for den du er og del det med andre. Gå så fremad, for vi er evigt foranderlige.
Det er tid nu til at fejre den Du Er. Du har et talent som er unikt. Giv dig selv en udfordring ved at udvikle dette talent. Vær alt det du kan være. Flyd med forandringerne dag for dag. Spørg dig selv: “Hvordan kan disse nye muligheder hjælpe mig med at vokse?” Og fremfor alt nyd at blive en Mennesklig Engel for dig selv og for alt omkring dig. Le, syng, dans med fejringen af den du er og den du bliver dag for dag. Sådan kan vi skabe forandring. Sådan kan vi gøre en forskel i dag. I vores dagligstue har Steve og jeg en dejlig skulptur af to legende delfiner. Hver gang jer ser på den, minder den mig om deres frie ånd. Har du lagt mærke til, at de altid synes at smile? De er et godt eksempel på, hvordan man forbinder sig med glæde i vores verden.
og sådan er det …..
Kærlighed og Lys
Barbara Rother
Copyright Notits:
Copyright 1998 – 2008 Lightworker. www.espavo.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2007 Lightworker. www.espavo.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: http://www.espavo.org. Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!