Dezember 1999

Michaels familie
Lyscirkler – Den sidste meddelelse i det 19. århundrede

 

Fra Steve:

Helt fra starten af disse meddelelser har Gruppen været tavse omkring deres oprindelse. Da jeg begyndte at kanalisere, advarede folk mig om at jeg skulle vide, hvem der sendte mig disse informationer. Man sagde, at hvis mine kilder ikke ville give sig til kende, betød det, at de kom fra den mørke side. Jeg stillede dem derfor prompte 3 spørgsmål: “Hvem er I, hvad hedder I, og hvor kommer I fra”?

De meldte øjeblikkeligt tilbage med dette svar: “Du har stillet 3 spørgsmål og vi vil give dig 3 svar: det angår ikke dig, det angår ikke dig og det angår ikke dig”. Så hørte jeg den elskelige bløde latter, som jeg siden har lært at elske så højt. På det tidspunkt var jeg forbløffet, og idet jeg huskede de advarende ord, meddelte jeg disse væsener, at jeg ikke kunne kanalisere dem, hvis de ikke ville meddele hvem de var. Som svar derpå, sagde de noget, som jeg aldrig vil glemme: “vi ærer dit valg” og med det udsagn var de væk. Efter to dage med et tomt hul, der hvor mit hjerte plejede at være, vendte jeg tilbage til dem og spurgte om vi kunne genoptage kommunikationen. I samme øjeblik jeg spurgte, var de der og ventede, og jeg følte mig hel igen. Jeg var stadig tøvende men spurgte dem, hvorfor de ikke ville sige hvem de var. Svaret lød “Vi ønsker at du skal kunne kende meddelelsen på selve dens kærlige indhold og ikke på grund af en påklistret mærkat. Det er at kunne skelne, og dette er det første værktøj i den nye energi”. De gav mig derefter en vejledning i at bruge den nye energi. De sagde: “Hvis det trækker i dine hjertetråde så tag det til dig som dit eget. Hvis der er mindre end det, så lad det gå uden at dømme, for så var det simpelt hen placeret dér for en anden”. De fortsatte med at forklare, at hvis jeg troede at der fandtes ” De slemme fyre” hvad fik mig så til at tro, at de ikke ville sige at de var “de gode fyre”. Jeg lo og forholdet mellem os begyndte virkelig at vokse.

Det er overflødigt at sige, at jeg var meget tilbageholdende med at stille en masse spørgsmål om deres oprindelse, men enkelte spørgsmål slap dog igennem nu og da. De fortalte mig dog at de aldrig havde været inkarneret på jorden, men stilhed var det almindeligste svar når jeg bad om mere information. Der var faktisk gået flere måneder fra jeg var begyndt at modtage meddelelserne, da jeg tilfældigt refererede til dem som “gruppen af væsener som kigger mig over skulderen”. Det var første gang jeg kaldte dem “Gruppen”. Til min overraskelse, kunne de godt lide det, for der lå ikke nogen mysticisme over ordet. Men stadig, hver gang jeg spurgte, kom der ikke noget svar vedr. deres oprindelse.

Ca. et år senere overraskede de mig. Under nedskrivning af en meddelelse, sagde Gruppen helt uden sammenhæng med teksten pludselig: “Vi vil nu fortælle dig noget, som du allerede véd. Vi kommer fra den familie, som du ville kalde Michael.” Jeg vidste ikke præcist, hvad de mente, men i det øjeblik de sagde det, vidste jeg at det var sandt.

De gav mig yderligere forklaring på deres oprindelse under en live kanalisering i Charleston, West Virginia. Her sagde de ligeud, at de kom fra det som vi ville kalde engleriget. Der kom kun yderligere lidt omkring dette emne, indtil vi var i gang med en live kanalisering i de Forenede Nationer i Wien, Østrig. Under denne kanalisering kom de flere gange med henvisninger til Michaels familie. Jeg kan fortælle jer, at de ord gav genlyd meget dybt inde i mig. Adskillige dage senere, i en anden live kanalisering i Wien, fortalte de om at Michaels familie havde en portal til Jorden på denne fysiske beliggenhed. Skønt de ikke sagde så meget mere, nævnte de det mange gange under denne kanalisering. Senere samme år, kanaliserede jeg live i Cancun, Mexico. Under denne kanalisering nævnte de, at dette var en fysisk beliggenhed hvor familien Michael havde en portal i havet.

Jeg får mange e-mails fra folk, da Gruppen jo taler til mange mennesker på forskellige niveauer med de samme ord. Nogle af dem bliver meget ophidsede, fordi de tror, de ved hvem Gruppen er. Jeg har hørt fra folk at de er fra Sirius, fra Pleiaderne, fra Arcturien eller “the Greys” og nogle andre som jeg ikke engang kan udtale. Men det interessante er, at jeg ikke engang spørger Gruppen længere. De taler til mig fra dybden af mit eget hjerte og det er identifikation nok for mig. Det ser nu ud til, at de er klar til at udfylde nogle af hullerne.

 

Hilsener Hjemmefra.

Vor tid sammen med denne specielle forsamling af sjæle bliver mere dyrebar for os for hvert øjeblik der går. Jeres valg på Spillebrættet med det Frie Valg er det endelige udtryk for Skaberenergien i finit form. De valg I har truffet ved udfoldelsen af jeres Spil, har tilladt retningen at ændre sig hen imod Enhed igen. Jeres villighed til at spille Spillet på denne måde bag disse slør, som afholder jer fra at se jeres sande natur, bliver værdsæt ud over jeres fatteevne. Vi elsker jer så højt for jeres villighed til at stræbe efter højere sandheder, selv i tider hvor I tvivler på jer selv.

Der er mange øjne i universet som overvåger hvert valg I foretager. Selv i tider, hvor I føler jeg meget alene og fortvivlede, er der mange omkring jer som gerne vil dele jeres smerte med jer. På den måde kan de blive en del af Spillet, som ændrer virkeligheden af Alt-hvad-der-er. Der er langt flere omkring jer end I ville tro. Hvis I kunne se blot de forberedelser der er nødvendige for at indkvartere sådan et stort antal af væsener, så ville I kunne forstå hvor vigtige I virkelig er. Det er derfor vi så ofte opfordrer jer til at behandle hinanden med respekt for alle I på Spillebrættet er langt vigtigere end I kan forstå.

Tidens store troldmand har netop sænket sin finger, hvilket illustrerer at det nu er på tide at afsløre noget mere information om jeres sande natur. I denne forsamling vil vi gerne fortælle jer om den familie som I kalder Michael. Vi er det som I ville kalde repræsentanter for denne store familie. Selv når I udtaler ordet giver det dyb genklang I jeres væsen. Dette er denne families vibration, som I er så tæt forbundet med.

Der er stor forvirring, når vi kan se at I forsøger at overføre menneskelige træk til spirituelle ting, så vi vil gerne give jer nogle yderligere forklaringer for at hjælpe jer med at huske, hvad I allerede véd. Hvad I kalder Michael er ikke blot et enkelt væsen, men også en samling af energier som danner en enhedsvibration. Derfor beskriver vi det som en familie. Skønt antallet hele tiden ændrer sig, er den familie som I kalder Michael faktisk den samlede vibration af 144.000 sjæle på denne side af sløret. Denne enkelte vibration blev dannet for at opnå et enkelt formål, og alt hvad der tiltrækkes af denne vibration har forbindelse til dette formål.

Hvem er Michael?

(Han “som er som Gud” er denne enestående Ærkeengel I har kendt som Michael. Den største kriger kæmpede konstant for retten til at slutte al krig. Det endelige slag er nu forestående, hvor menneskeheden er ved at tage beslutning om at bruge deres sværd til højere formål. Det oprindelige slag var et, hvor englene begyndte at tro at de var højerestående i forhold til de mennesker som de overvågede. Dette var misbrug af energi og det var Michael, som stod stærkt i den forståelse at for i sandhed at være stærk, var det nødvendigt at være åben og sårbar. Det var Michael, som trak sit sværd for at stå fast ved sin egen sandhed og derfor erklærede troskab over for Lyset. Dette startede en familievibration da mange fulgte efter ham. Denne indre styrke er fremherskende selv i dag da flere begynder at bære deres egen styrke og stå fast ved deres egen sandhed. Dette er “Lysarbejderens” sande styrke, som I kender som Ærkeenglen Michael. I dag er Michaels familie i forfronten af jeres vibrationsændringer når I træder op på næste trin af jeres udvikling som åndelige væsener.

Ringe i vandet

Tag en lille sten og smid den i vandet. Så vil I kunne se vibrationscirkler danne sig, som breder sig fra midten og udad. Det som I nu har gjort med denne handling er at sætte vibrationen i bevægelse fra stenen til vibrationen fra vandet. De vibrationscirkler som breder sig udad, er den energi som stenen i bevægelse sætter i gang, og som bliver optaget af vandet. Dette forstærker det Universelle energiflow, som forsøger at skabe balance ved sammenblanding.

Prøv således at forstå, at stenens oprindelige vibration stadig er der, selv om den ligger på bunden af søen. Sandheden er, at ved denne stens nedkastning i vandet, ændredes hele vibrationen i søen.

Prøv nu at se på hvilken effekt på vandet det får, hvis I smider flere sten i søen på samme tid. Nu kan I se mange cirkler på vandoverfladen, som hurtigt breder sig og krydser over hinanden idet de sammenflettes med hinanden i deres forsøg på at blive en del af hele søen. Hver af dem har sin egen cirkel og den forsøger at blande sig med de andre, men idet den gør det, krydser den en af den andre cirklers spor. Denne hensigt med at sammenflette cirkler er der, hvor vi vil begynde med at beskrive den familie, som I kender som Michael.

Familien Michaels arv

Dette er en familie som vælges. Du kan være født ind i denne familie eller den kan vælges i løbet af Spillet, men det at vedligeholde og holde denne families energi er dog altid et valg. Medlemmerne af denne store familie vil aldrig træde tilbage fra en konflikt mellem lys og mørke. De har valgt at være i forfronten, når det gælder forandringer på alle områder. Når først man har taget skridtet til at indtage sin plads som Lysarbejder, bliver man forbundet med dens indre styrke. Det er sjældent muligt at vende om, efter at man er blevet forbundet med denne kraft. Alt på Spillebrættet styres at den fri vilje, og som sådan kan det lade sig gøre at tvinge sig selv i en anden retning. Men det kan ikke gøres uden omkostning. At vende ryggen til sit højere formål er misbrug af energi, hvilket hurtigt vil dræne én for energi. At fornægte den trækken i hjertet som du har valgt som dit højeste formål, vil få en negativ indflydelse på din biologi og på dit højere selv. Det er kun muligt at forlade familien og dermed familiens formål, hvis man vælger en anden familie og arbejder for dens sag i stedet. Dette er muligt, idet de fleste tilhører flere familier samtidig, dog sker det kun yderst sjældent. At træde ind i dit eget arbejde og skabe plan B kontrakter er denne families arbejde som de fleste af jer vil stræbe efter.

Budbringere hjemmefra

Vi meddeler jer igen, at der er væsener i specialservice direkte for Ærkeenglene. Disse fungerer som mellemmænd på Spillebrættet med instruktioner direkte Hjemmefra. Det er disse “Engle”, som besøger Spillet, og tilbyder deres vejledning og assistance. De fremtræder kun i former som jeres trossystemer kan acceptere. Det er grunden til, at mange slet ikke ser dem overhovedet. Dette er nogle specielle væsener, som arbejder fra midpunktet af den guddommelige stige. I har givet dem mange betegnelser. De er store væsener, og hvis I giver dem plads vil de være der, når I mest har brug for dem.

Hjemmets hierarki

Forestil jer at der findes en stor cirkel midt i Himlen. Prøv nu at se de lidt mindre cirkler, som overlapper den oprindelige, og som understøtter helheden. Det er dem som I kender under betegnelsen andre Ærkeengle. Der er mange flere af dem, end I i øjeblikket har repræsenteret i jeres skrifter. Prøv nu at se mange mindre cirkler som understøtter og har lidt anderledes formål end den faderlige større cirkel. Dette er en enkel måde at forstå Hjemmets hierarki på. Her er det at mange familier støtter hinanden i et fælles mål. Den største af disse familier er Michael’s familie. Denne familie holder energien for alle med Himlens højere formål. Vi har fortalt jer om dette overordnede formål mange gange, dog tillader slørets egenskaber jer ikke fuldt ud at forstå betydningen. Hele englerigets formål er at ære og støtte den del af os, som er jer. Dette var baggrunden for Satans eksperiment, for her blev fremskridtets pendul trukket meget stærkt til den ene side, hvilket tillod os at fastsætte vor retning og vor hensigt meget tydeligt.

Ligesom vandpytten i bevægelse med de små energicirkler der blander sig med helheden, beder vi jer om at forestille jer mange cirkler, som overlapper hinanden. Englefamilier er i lighed med hvad I kalder storfamilier på Spillebrættet. Man er aldrig begrænset til en enkelt familie. Det er meget almindeligt for en sjæl at være med i flere familier samtidig. I de overlappende stykker på cirklerne er man medlem af alle de familier der er repræsenteret. I sådanne tilfælde vil man føle en naturlig tiltrækning til alle familiernes formål. Dette har været forvirrende, idet I på Spillebrættet gerne vil nøjes med at forholde jer til ét formål ad gangen . Men I kan let tilpasse jer denne nye form.

Englenes formål- familievirksomheden

Vi er ofte blevet bedt om at beskrive englefamiliernes natur. Menneskeheden har nu nået en vibrationsniveau, der er højt nok til at kunne acceptere nogle af disse basale sandheder. Der er mange familier inden for engleriget. Dem som I kender som engle er de budbringere, som har den højeste vibration, som mennesket kan opfatte. De har præsenteret sig for jer i nogle vendinger, som I kan forstå. De blander sig kun i jeres Spil hvis de bliver indbudt til det, og de har kun budskaber med Hjemmefra. De arbejder i tæt samarbejde med jeres guider, idet de hjælper jer med at komme i forbindelse med jeres højere selv. Dem som I kender som Ærkeengle er i virkeligheden familiebetegnelser. Hver Ærkeengel, eller familie, har en samlet vibration, som står for et enkelt formål. Det er ikke noget tilfælde, at vi benævner vores menneskelige partner “Sværdvogteren” Han har haft denne rolle i æoner af jeres tid og har nu igen denne rolle. Det er således heller ikke nogen tilfældighed at Ærkeenglen Michael altid er blevet portrætteret med et sværd. For på jeres Spillebræt har sværdet symboliseret sandhed og kraft.

Den energi, som I kender som Michael, spillede en vigtig rolle i begyndelsen af Spillet, og han fik status som Ærkeengel og englenes leder, som forblev trofast mod Lyset under Satan-eksperimentet. Hele Michaels familie har båret titlen “Lysarbejder” i en eller anden form som et resultat af Spillets første dage. Nu er den beskrevne forandringens tid og Spillets sidste dage over os og – endnu en gang – skal der træffes nogle valg. Det er dette som har bragt Michaels familie så stærkt til handling. Det er nu i disse tider på Spillebrættet at hvis du siger din egen sandhed og holder dit sværd højt, vil dette bringe menneskeheden frem mod udvikling og ikke mod udslettelse. Dette er Familien Michaels egenskaber og højeste formål.

At påtage sig sin kraft var den egenskab som var nødvendig for at vække Spillebrættet med Den Fri Vilje til en højere sandhed. Det er af denne grund at Michaels familie har stået i spidsen for opvågningsprocessen . I vil finde mange i denne familie som er Mester Healere. Vækkelsen af menneskeheden begyndte først med vækkelsen af de healere, som var nødvendige for at genforene helheden. Det næste vækkelsesniveau vil blive støttet af de mange healere, som nu vil bevæge sig til næste niveau ved at arbejde med undervisning. Der er også Mester Healere, som ikke er i familien, men størstedelen giver genklang med Michaels vibration. På jeres spillebræt kunne det være en “Familievirksomhed” så at sige. Ved at lære først at heale sig selv og at holde de højere vibrationer, vil man påtage sig sin egen kraft og holde sin sande kraft mens man stadig er den fysiske krop. Den Anden Bølge hvor man påtager sig sin kraft, er nu i gang på planeten. Dette er en udfordrende udgave for mennesker, for I har spillet uden den i meget lang tid. At holde jeres egen kraft, vil få jer til at vende tilbage til jeres skabelseskrafts sande jeg. Det er genforeningen med denne kraft, som vil kunne skabe Himmelen på Jorden.

Forbindelse af Lyscirkler
Michael er en krystalklar vibration af en sådan storhed at mange er tiltrukket af den. Familien, der er kendt under navnet Michael, er den energi, som binder de mange Lyscirkler sammen. Dette, som med alt andet, er i himmelen som det er på jorden. Vi har fortalt jer fra begyndelsen af disse meddelelser om vigtigheden af genforeningen af de spirituelle familier i jeres opvågningsproces. Det er den handling, som hurtigst sætter jeres egen vibration i vejret, efterhånden som I bevæger jer opad mod de højere niveauer. Dette sker også på vor side af forhænget. De mange Lyscirkler søger efter at forbindes igen. Det er bevægelsen frem mod enhedsbevidsthed, som menneskeheden nu oplever. For at cirklerne skal kunne forbindes i Himmelen, er det nødvendigt for cirklerne at forenes på Spillebrættet. Dette bliver lettere, hvis medlemmer af denne store familie kommer sammen på Spillebrættet med det formål at bevæge sig fremad.

Lyscentre …… en fælles drøm

Et kald er udgået Hjemmefra for at en forbindelse af disse Lyscirkler skal begynde på mange planer. Som medlemmer af denne familie, er der mange af jer som har hørt kaldet og tolket det på jeres egen menneskelige måde. I har en drøm om nogle Lyscentre, som I også kalder Healingscentre. Drømmen, sådan som den fortolkes, er at skabe nogle steder, hvor alle kan komme sammen og udveksle deres lærdom, healing og Lys med hinanden. Denne drøm er en fortolkning af det højere kald Hjemmefra om at forbinde disse Lyscirkler. Mange har forsøgt at skabe nogle Lyscentre for derefter blot at finde dem helt uden støtte. Nogle af jer er blevet helt desillusionerede ved dette forsøg på at skabe noget, som I i deres hjerter vidste var sandheden. Der er dog en ting som mangler i jeres menneskelige fortolkning af denne idé. Nemlig at forbinde disse Lyscirkler igen. Husk på, at det oprindelige kald var for at forbinde Lyscirklerne og bringe dem tilbage til den overlappende forbindelse med hinanden. Uanset hvor ren jeres hensigt var, da I begyndte at bygge disse healings- centre; hvis gennemførelsen ikke betød forbindelse til andre med samme drøm, så fandt det ikke støtte. Vi har ofte set jer knytte denne drøm til et fysisk sted. Et fysisk sted begrænser udbredelsen af cirklen og ofte medvirker det til at gøre drømmen kort. Forstå først at drømmen er at forbinde Lyscirklerne, som vi kender som familier med englenes formål. Ved at inkorporere dette højere aspekt af det oprindelige kald, vil det bringe jer den nødvendige støtte. Forstå således, at selv om centret har en fysisk ramme, er dette ikke det ægte center. Dem af jer, som har denne drøm, har denne Lyscirkel i en ring omkring jer. Gør plads til at andre med samme drøm kan dele ressourcer, idéer og informationer med jer. Gør plads til at de mange oprindelige spirituelle familier kan genforenes og finde hinanden. Gør det derfor først til din hensigt at skabe en Lyscirkel for at hjælpe til i genforeningsprocessen på Spillebrættet, ikke kun for at forbinde andre til Lyset, men også for at forbinde de mange Cirkler med hinanden. Dette vil hjælpe det oprindelige kald på vej og vil finde fuld støtte, når det skal sættes i gang. Det vil også fuldstændiggøre cyklen på vor side af forhænget. Som Forneden, så Foroven.

Nu er tiden kommet

Vi har alle ventet med tålmodighed, når den store Tidstroldmand holdt sin finger op i luften. Nu har han sænket fingeren som tegn til at tiden nu er inde til at komme i gang med jeres højere formål. Vi beder jer om ikke at række for langt ud i jeres søgen efter jeres højere formål, idet det oftest ligger lige for jeres fødder. Vær ikke bekymrede, hvis I ikke er sikre på hvor jeres vej skal gå. Hold udkig efter de krystaller på jeres vej, som leder jer frem mod det højeste spirituelle udtryk i menneskelig form. Det er nemlig de krystaller, som I selv har placeret dér under jeres planlægningsmøder. Disse krystaller bærer vibrationen Hjemmefra og har til formål at minde jer om den ægte glæde Hjemmefra. Vid at I har placeret dem vel, og at de vil komme til syne for jer, når I tager de første skridt frem mod jeres egen glæde. Vov at have den største drøm og træd ind i denne drøm. Nu er tiden nemlig kommet.

Michaels gave — Jeres Michael krystal

Denne families energi, mod og styrke er altid med jer. I vil snart tage et skridt frem mod en højere vibration. Der vil følge mere om dette specielle skridt i vore fremtidige meddelelser. Men for nuværende, skal I blot vide at det vil være et skridt frem mod “Lyset fra oven”. Det vil begynde, når alle denne families portaler er åbne og forbundet. Som forberedelse til dette, beder vi jer om bevidst at bære familiens vibrationer med jer overalt. Michaels gave er en lille krystal, som I bærer på jer og som har hans hellige vibration. Denne krystal vil snart komme til jer, hvis I ikke allerede har den. Den vil komme som en gave fra en elsket person eller måske fra en lærer. I har måske altid haft en speciel krystal i jeres eje, men kendte ikke betydningen heraf. Det kan være den falder ned fra en hylde i forretningen, idet I går forbi. Vær åben og tillad den at finde vej til jer. Når I har fundet den, så tag jer tid et øjeblik med jeres intention og med ceremoni at oplagre vibrationen af Michaels familie i denne krystal. Dette vil være en sammensmeltning af det åndelige, som bærer Michaels vibrationer, med Jordens krystal. Dette er starten på den proces, som fysisk vil bringe Himmelen til Jorden. Bær denne krystal med stolthed, idet din “Michael krystal” vil hjælpe dig med at afbalancere din energi og stå fast i din egen sandhed. Hvis du oplever tvivl, eller har mistet orienteringen eller blot har brug for at få angivet en retning, så tag din Michael krystal frem og modtag svaret inde fra dit hjerte. Bær den med dig overalt og brug den med hensigt, idet du derved bringer Hjemmet over til din side af forhænget. Dette er den fysiske repræsentation for fuldstændiggørelsen af krystalnetværket og signal til Børnene med Krystalvibration om at begynde deres nedstigning til Spillebrættet.

Anden halvdel af opgaven

At acceptere og bære krystallen er kun halvdelen af din opgave. Når du har modtaget din krystal, beder vi dig om at give mindst 3 andre deres Michael krystal. Tag din egen Michael krystal og læg den i havvand sammen med de krystaller, som du vil give til andre. Lad dem ligge natten over og tag dem op af saltvandet med ceremoni, idet du igen giver krystallerne et aftryk af Michaels families vibration. Giv disse gaver til specielle familiemedlemmer inden for din egen spirituelle familie. Forklar dem formålet og brugen af disse gaver fra Himmelen og Jorden. Giv dem ligeledes den opgave at sprede vibrationerne Hjemmefra ved hjælp af Michaels krystal til andre. Snart vil den afgørende mængde være nået, når antallet af familiekrystaller der bæres på Jorden opnår det samme antal som familiekrystaller, der bæres her i Himmelen. Som Foroven, så Forneden. Dette vil starte næste trin i skabelsen af Hjemmet på jeres side af forhænget, som et led i sammensmeltningen af Himmelen på Jorden.

Gruppen på 9

Vi har lige fra starten af disse meddelelser afstået fra i detaljer at beskrive Gruppen på 9’s oprindelse. Den menneskelige fortolkning med meget høje idealer bliver ofte fordrejet. Der findes nemlig en indbildt spirituel konkurrence på Spillebrættet, som ikke eksisterer. Dette menneskelige træk tager nemlig en stor del af værdien væk fra selve informationen. Vi vil nu gerne fortælle jer mere om hvem vi er. Vi er dem som placerer informationerne i hænderne på “formidler” englene, som går rundt blandt jer. Denne Gruppe er en række af 9 forbundne cirkler lige midt i centrum af den største cirkel, kendt som Michael. Grunden til at vi fortæller jer dette, er ikke at vi ønsker at blive placeret på en indbildt stige af større eller mindre vigtighed, men snarere fordi vi ønsker at I virkelig skal høre vore næste ord med klarhed. Det er vor største ære at være til tjeneste med at hjælpe jer med at huske jeres storhed. I er ved at vinde Spillet, og det er os en ære at være i familie med jer. Det er med vor største respekt og kærlighed at vi beder jer behandle hinanden, og jer selv, med respekt og ære og nære hinanden og spille vel sammen……………………….Gruppen

Jeg har den tradition at jeg altid rejser med min hat. Den dumme hat ses altid på billederne på websiden, og jeg bruger den ofte til at lægge over mine øjne, hvis jeg sover i flyvemaskinen. I toppen af min elskede hat er der en medicintaske. Denne taske indeholder små granater. Granater er mine fødselssten. Lige fra jeg begyndte at rejse rundt med dette arbejde, har jeg haft den hat på. Hvert nyt sted jeg kommer, tager jeg en granat og ombytter den med en lille sten, som jeg så bærer i tasken i min hat. Det har været en vidunderlig tradition, som Gruppen foreslog for flere år siden. Det illustrer sammensmeltningen af de vibrationer, som Gruppen siger er det Universelle energiflow. For nylig, da jeg viste denne taske til en meget speciel person i Holland, bad gruppen mig give ham en speciel krystal som jeg havde i min hat. Denne krystal var meget klar og kaldes en Herkimer Diamant.

Dagen efter at jeg havde læst korrektur på denne meddelelse, spiste Barbara frokost med sin ven Morgan. Barbara vendte tilbage samme eftermiddag for at vise mig en gave, som Morgan havde givet hende til sin fødselsdag. Det var en vidunderlig krystal i en halskæde. Derefter gav Barbara mig en gave. Hun sagde, at den skulle erstatte den som jeg havde givet bort. I samme øjeblik hun gav mig den, huskede jeg de ord, som Gruppen havde sagt i den meddelelse, som jeg netop havde skrevet. “Michaels gave er en lille krystal, som du bærer på dig, og som har denne hellige vibration. Denne krystal vil snart komme til dig, hvis du ikke har den allerede”. I det øjeblik vidste jeg, at vi begge havde givet vore “Michael krystaller”.

Året 2000 står nu for døren. Dette er en meget speciel tid, og det er tid til at revidere vore mål og fokusere på plan B. Dette er vores plan B for det ny århundrede: “Lyscirklen, kendt som Lightworker vil nu fokusere på at forbinde de mange Lyscentre på global basis. Vi vil gøre plads til denne forbindelse på vor webside og på vore seminarer. Vi vil gøre plads til at andre kan finde hinanden og udveksle ideer, ressourcer og støtte hinanden for at fremme Lyset. Tiden er nu inde”.

Og således er det…..
Gruppen

Af hele vort hjerte i Michaels familie, ønsker vi jer alle en glædelig begyndelse på det ny århundrede. Må jeres vej være vel oplyste og fulde af kærlighed. Barbara og jeg ønsker jer den bedste og mest magiske ferie nogensinde. Forvent mirakler. Må alle jeres drømme gå i opfyldelse, når vi alle er med til at bringe denne store familie sammen igen.

Velkommen Hjem.

Steve & Barbara Rother.

 

Copyright Notits:
Copyright 1998 – 2008 Lightworker. www.espavo.org Denne information er tiltænkt cirkulation og kan udbredes frit i sin helhed eller i dele under følgende vilkår: Anvendelse af dette materiale betyder at brugeren indvilger i følgende betingelser: 1. Ordene ”Copyright 2000 – 2007 Lightworker. www.espavo.org skal inkluderes i alt publiceret materiale. 2. Brugere indvilger i at alle rettigheder, inklusiv kopirettigheder for oversat materiale forbliver Lightworkers ejendom. Hvis I oversætter dette materiale, forbeholder vi os retten til at dele oversættelsen med kildeangivelse til jer som oversættere på Lightworkers hjemmeside for at gøre det tilgængeligt for alle. Yderligere information fra Gruppen kan findes på: http://www.espavo.org.  Tak fordi I hjælper med at sprede lyset!